Friis Bach drøfter reformer med Zimbabwes finansminister

Forfatter billede

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) mødtes fredag med Zimbabwes finansminister, Tendai Biti, for at drøfte den politiske reformproces i Zimbabwe og hvordan Danmark kan bistå processen.

Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Finansminister Tendai Biti tilhører den reformvenlige fløj af den samlingsregering, der blev dannet i 2009. Samlingsregeringen er i gang med at udarbejde en ny grundlov, der skal bane vejen til afholdelse af frie og retfærdige valg senest i juni 2013.

Christian Friis Bach udtalte efter mødet:
“Vi drøftede de politiske udfordringer, som Zimbabwe står over for. Jeg udtrykte støtte til den igangværende reformproces. Det er vigtigt at fastholde de nylige fremskridt og at sikre gennemførelsen af frie og retfærdige valg. Desuden er der behov for reformer i forhold til politiet og de paramilitære grupper, så de fortsatte intimideringer og overgreb mod befolkningen ophører.”

“Jeg fortalte også ministeren, at Danmark er rede til at bidrage med en ekstra bevilling i år på 40 mio. kr. til at støtte arbejdet med at færdiggøre den nye grundlov og at forberede de kommende valg. Vi bør støtte de demokratiske kræfter, når der bliver taget skridt i den rigtige retning, som det vi ser i Zimbabwe.”

Den danske regering har siden oprettelse af en samlingsregering i 2009 støttet Zimbabwe i at gennemføre af demokratiske reformer og fremme af den langsigtede udvikling.

EU’s ministerråd besluttede sidste uge at lempe sanktionerne over for Zimbabwe som en tilskyndelse til den positive politiske udvikling som Zimbabwe har gennemgået i den seneste tid. Rejserestriktioner og indefrysning af midler for 51 personer og 20 virksomheder blev således ophævet, da de ikke længere vurderedes at stå i vejen for den demokratiske reformproces. De delvist ophævede sanktioner omfatter dog ikke Præsident Mugabe og hans tætte allierede, der fortsat vil være ramt af sanktionerne. EU’s sanktionsregime over for Zimbabwe blev indført i 2002 som en reaktion på den negative udvikling på menneskerettighedsområdet og den daværende regerings afvisning af internationale observatører ved valget i 2001.