William Vest-Lillesøe arbejder med ungesamarbejder i Mellemfolkeligt Samvirke
”Hver uge er der en i min vennekreds, der holder farvelfest. De orker ikke mere,” siger min ven Ani, mens vi drikker kaffe i Georgiens hovedstad, Tbilisi.
Min ven og samarbejdspartner, Shako, fortæller, at han er begyndt at undersøge, hvilke muligheder, der er for at opnå visum og opholdstilladelse i andre lande – bare for en sikkerheds skyld.
Som tusindvis af andre unge har de siden sidste år protesteret og organiseret sig i kampen for at beskytte deres frihedsrettigheder – og de er efterhånden godt udmattede. Nu venter de på dommen, der falder ved lørdagens parlamentsvalg.
På svimlende kort tid har regeringspartiet Georgiens Drøm, stiftet og styret af landets rigeste mand Bidzina Ivanishvili, indført så mange anti-demokratiske love og ændringer, at konsekvenserne er svære helt at forstå.
De mest vidtgående er bl.a. den såkaldte ”russiske lov”, der de facto betyder dødsstødet til landets civilsamfund samt en lov, der forbyder regnbueflag, undervisning, film og bøger om LGBT+-emner.
Og så truer premierminister Irakli Kobakhidze med at forbyde oppositionspartierne, hvis Georgiens Drøm beholder deres flertal. Det lugter mere af Belarus og diktaturstat end af EU, som op mod 89 procent af georgierne ifølge meningsmålinger ønsker at blive medlem af.
Her spiller regeringen et slet skjult dobbeltspil. På den ene side tordner den mod EU, modarbejder aktivt betingelserne for medlemskab og beskylder EU og Vesten for at ville ødelægge landet med LGBT-propaganda, der er i strid med, hvad de kalder traditionelle georgiske værdier.
På den anden side lover den georgiske regering, at den gør, hvad den kan for at opnå EU medlemskab. Og dette dobbeltspil slipper regeringen tilsyneladende godt fra, fordi mange georgiere får al deres medieindhold fra det regeringsvenlige Imedi TV, der fungerer som propagandakanal for Georgiens Drøm.
Især på landet vil regeringspartiets fortælling derfor sjældent blive udfordret og dens seere kan derfor f.eks. tro på partiets fortællinger om, at det vil føre Georgien ind i EU.
Som dansker er det også chokerende at se, hvor voldsomt den georgiske regering bruger had og frygt som drivkraft i deres kampagne. Overalt er husfacader, busstop og billboards plastret til med billeder af krigshærgede huse, skoler og kirker i Ukraine side om side med samme intakte motiver i Georgien.
Som dansker er det også chokerende at se, hvor voldsomt den georgiske regering bruger had og frygt som drivkraft i deres kampagne
William Vest-Lillesøe, MS
Budskabet er klart: Stem på os eller risiker samme skæbne som ukrainerne. For få dage siden gik mange europæiske ledere i panik, da massiv og tilsyneladende russisk- orkestreret valgsvindel i Moldova nær havde afsporet landets EU-ambitioner.
Nu frygtes det at lignende scenarier kan udspille sig i Georgien. Putin og hans venner skyr ingen midler i kampen for et nyt russiskledet storrige – og lige nu udspiller nogle af de vigtigste kampe sig ved stemmeurnerne.
Mine georgiske venner og kolleger er vokset op i et frit land, hvor Sovjetunionen og russisk overherredømme hører fortiden til; hvor man kan tale frit, organisere sig, skabe forandringer.
Og hvor man orienterer sig mod en fremtid i Europa med demokrati og frihedsrettigheder. Ved weekendens skæbnevalg risikerer de at miste det hele.
Indlægget er udelukkende udtryk for skribenternes holdning.
Ligger du inde med et emne, du gerne vil debattere? På Globalnyt er alle velkomne i vores debatsektion, så tag endelig kontakt.
Er debatindlægget klar, eller har du et udkast eller blot en idé, så send os meget gerne en mail til [email protected].
