Globalnyt har brug for mindst 41 donationer mere

globalnyts_donationskampagne_20182
Laurits Holdt

Det er nu knap halvanden uge siden vi satte fra med den årlige fundraisingkampagne i gang og vi har indtil videre modtaget 59 donationer på 200 kroner eller mere. Det tegner godt for vores mål om at nå op på mindst 100 donationer af 200 kroner eller et et beløb derover – og gerne runde de 125 donationer, som vi gjorde i 2017.

Vi fortsætter kampagnen godt halvanden uge uge mere.

Vi har som minimum brug for 100 donationer af 200 kroner eller mere. Det skal der nemlig til, for at foreningen Globalnyt – som driver nyhedstjenesten – kan opretholde sin status som almennyttig forening.

Men udover det har vi brug for alle de donationer – små såvel som store – for at kunne blive ved med at levere nyheder uden at tage betaling for det. Derfor er vi også meget glade for de donationer på 50, 100 og 150 kroner som vi har modtaget.

Globalnyt er non-profit

Globalnyt er et non-profit-foretagende. Det betyder, at hver en krone vi modtager går til at bringe flere og bedre historier om udviklingsbistand og udviklingen i verdens fattigste lande.

Vi bruger pengene på en lille stab af deltidsansatte journalister og redaktører, hosting, vedligeholdelse og udvikling af sitet og på møder for de mange ulønnede, frivillige skribenter. Desuden arbejder vi på at opbygge en vis egenkapital, så vi har råd til større investeringer i webudvikling og journalistiske projekter.

Du kan betale med Dankort og Mobilepay eller overføre via din bank. Du kan læse mere om de enkelte muligheder – eller blot springe direkte til at give en donation via denne side: https://globalnyt.dk/content/giv-en-donation-til-globalnyt