Grinefestival i Tunesien

Forfatter billede

Alt er ikke nødvendigvis seriøst når det gælder nyheder fra Tunesien – i hvert fald ikke i denne uge, hvor ”Grinefestivalen” indtager Tunis.

For sjette år i træk morer Tuneserne sig under den årlige ”Grinefestival” (Festival du rire), som indtager Tunis fra den 4. til den 12. februar.

Under festivalen 2012 optræder en række internationale komikere, bl.a. den franske komiker og skuespiller Titoff, den franske humorist og klummeskribent Christophe Alévèque, komiker-duoen Amine & Rachid, den fransk-marokkanske stand-up komiker Mustapha el Atrassi og tryllekunstneren Xavier Mortimer.

Festivalens arrangør Yalil Productions præsenterer to komedie-shows: ”Carthage Madness”, hvor der optræder en række kendte tunesiske skuespillere, som Hédi Ouled Baballah, Taoufik Bahri, Ali Khemiri og Ons Trabelsi; det andet show er en hyldest til en af Tunesiens største komiske sangere Saleh Khemissi (1912-1958), spillet af den tunesiske skuespiller Youssef El Bahri.

Den spansk-franske komiske skuespiller Louis De Funès (1914-1983) bliver også hyldet under festivalen, og hans mest kendte film bliver vist efterfølgende, fra den 15. til den 18. februar på El Hambra teater i La Marsa.

Ved festivalens afslutning gives der plads til talentspejdere, og nye talenter har mulighed for at indtage scenen med chance for at blive opdaget som det næste store navn indenfor komedie.

”Festival du rire” afholdes i Tunesiens hovedstad fra den 4. til den 12. februar 2012. Kommunale teatre i Tunis, Sfax, og Sousse lægger scene til festivalen.

Se detaljer på http://www.lefestivaldurire.com/