Ruslands invasion af Ukraine viste, hvor dybt afhængig EU er af russisk gas. Det scenarie må ikke gentage sig har flere EU-spidser, herunder forperson for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, understreget.
Frygten er nu, at den næste afhængighed kan blive af Kina for de vigtige råmaterialer, der er nødvendige for den grønne omstilling. Det er anledningen til EU’s nye strategi for at sikre afgørende råmaterialer, der blev præsenteret sidste måned under navnet Critical Raw Materials Act.
De fleste af disse råmaterialer som litium, kobolt og sjældne jordarter bliver importeret til Europa, men forslaget fra kommissionen vil sørge for, at langt flere af disse metaller bliver hevet op af den europæiske undergrund. Der skal med andre ord sættes fart i europæisk minedrift.
“Kritiske råmaterialer er afgørende for vores konkurrencedygtighed med fokus på vores mål om at blive førende i fremtidens grønne industrier. Vi vil øge og sætte mere fart på vores egne kapaciteter og bygge stærke globale partnerskaber baseret på tillid, åbenhed og fælles gevinster,” sagde Valdis Dombrovskis, EU’s handelskommissær, ved præsentation.
Læs også: Migration, klima og demokrati skal tegne Danmarks rolle i verden
Bekymringen for afhængighed i forsyningskæderne blev for alvor luftet af EU’s årlige risikorapport Foresight i 2021. Danmarks sikkerhedspolitiske strategi fra sidste år har ligeledes fokus på, hvordan forsyningslinjerne til den grønne omstilling kan skabe afhængighed.
“Kinas strategiske valg har båret frugt”
Der bliver behov for millioner af tons mineraler og metaller til den grønne omstilling, har eksperter fastslået i en analyse til EU-kommissionen. Derudover kommer behov for råmaterialerne til digitaliseringen, forsvarsindustrien og andet. En stor del af ressourcerne har Kina næsten monopol på, da landet ikke bare er rigt på forekomster af råmaterialerne , men står for størstedelen af forarbejdningen af dem.
Vi forstår nu, at de strategiske beslutninger, som Kina traf for et årti siden har båret frugt, og at vi nu også må træffe vores egne strategiske beslutninger for de næste årtier
Frans Timmermanns,
EU-kommissær for den grønne omstilling
Det var EU-kommissær for den grønne omstilling, Frans Timmermanns, meget åben omkring ved præsentationen.
“Vi forstår nu, at de strategiske beslutninger, som Kina traf for et årti siden har båret frugt, og at vi nu også må træffe vores egne strategiske beslutninger for de næste årtier,” udtalte kommissæren ved præsentationen af det nye forslag, ifølge Politico.
EU-kommissionen har lavet en liste over de mest kritiske metaller og mineraler. Den foreslår et mål om, at 10 procent af forbruget af disse råmaterialer i 2030 skal hentes op fra undergrunden i de 27 EU-medlemslande.
Minedriften skal særligt fremmes ved at lette de “administrative byrder” for godkendelse af mineprojekter. Helt konkret foreslår EU-kommissionen et krav om, at projekter med udvinding af råmaterialerne skal kunne godkendes inden for 24 måneder. Forslaget rummer ligeledes et krav om, at alle EU’s medlemsstater skal udarbejde en national strategi for udnyttelse af de geologiske ressourcer i det enkelte land.
Lokal modstand
Minedrift er forbundet med store miljøødelæggelser, udledninger af drivhusgasser, forurening af vand og børnearbejde andre steder på kloden.
Læs også: Hvis du troede den grønne omstilling er grøn, så tro om igen
Der er samtidigt ofte lokal modstand mod mineprojekter flere steder i verden. Ifølge European Environmental Bureau (EEB) blev 50 lokale aktivister dræbt i 2019 som følge af deres modstand mod minedrift i deres lokalområde. I Europa går det knap så voldsomt for sig, selvom der også har været store protester mod minedrift i flere lande, herunder Portugal og Serbien. Den serbiske regering blev sidste år tvunget til at annullere en kontrakt om litiumudvinding på grund af massive protester.
EEB er bekymret for, at de hurtige godkendelser af mineprojekter sker på bekostning af miljølovgivning og involvering af lokalsamfund. I Frankrig er der eksempelvis store forekomster af litium i et beskyttet naturområde, og de lokale er dybt bekymret for, at naturen bliver ødelagt for at grave efter det eftertragtede metal, rapporterer Politico.
Dermed kan minedriften komme til at kollidere med andre EU-mål, såsom at beskytte mindst 30 procent af land- og havarealerne i medlemslandene.
Ukraine skal levere sjældne jordarter
Udover minedrift i Europa planlægger kommissionen at lave aftaler om stabile forsyninger med vigtige leverandører fra lande uden for EU’s grænser. EU-kommissionen erkender nemlig i planen, at unionen aldrig vil blive selvforsynende med de vigtige metaller og mineraler.
Derfor er der planer om at støtte udvinding af nikkel i Indonesien, litium i Latinamerika og indgå i strategiske partnerskaber med Australien for at få forsyninger af sjældne jordarter.
Der er ligeledes planer om at støtte investeringer i udvinding af sjældne jordarter i Ukraine, som rummer stort potentiale for eksport af de værdifulde metaller.
For yderligere at styrke båndene med lande med forekomster af de vigtige råmaterialer vil EU-kommissionen danne en klub, kaldet Critical Raw Materials Club, som skal fremme samarbejdet om at skaffe de vigtige ressourcer til den grønne omstilling. Der vil blive investeret op til 20 milliarder euro i initiativet frem til 2030. Der er imidlertid et krav i forslaget om, at højest 65 procent af det årlige forbrug af hver af de afgørende mineraler og metaller må komme fra det samme land.
Yderligere er der krav om, at 40 procent af EU’s årlige forbrug af de relevante ressourcer skal forarbejdes i unionens medlemslande. 15 procent skal dertil komme fra genbrug. Alt sammen i 2030.
Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
