Knud Vilby
Knud Vilby (født 1942) er journalist, forfatter og ind imellem udviklingskonsulent. Han har i mere end 35 år beskæftiget sig med de politiske, sociale og menneskelige forhold på det afrikanske kontinent.
Han har arbejdet på Danmarks Radio, været chefredaktør på Information, formand for Den Danske Unesco Nationalkommission og Mellemfolkeligt Samvirke samt for Dansk Forfatterforening. Han var i en periode ligeledes medlem af Danidas styrelse og har også været formand for IWGIA, International Work Group for Indigenous Affairs.
Engang blev udtrykket ”brain drain” brugt en hel del i den internationale debat. Der var en reel bekymring for hjerneflugt – altså for at fattige lande med brug for hjerner fik ”stjålet” deres bedste hjerner af grådige rige lande.
Den bekymring, er der stadig god grund til at have. En netop offentliggjort OECD-rapport, der tegner profiler af migration og de internationale diasporaer, fortæller, at 13 procent af alle højt uddannede afrikanere fra Syd for Sahara lever i OECD-området. Der er ingen tvivl om, at der er brug for mange af dem hjemme.
Til gavn for os selv
Vi snakker imidlertid ikke meget om hjerneflugt mere. Vi er jo blevet mere realistiske og mindre godhedsindustri-orienterede. Så nu ser vi mere på, hvilke af verdens hjerner, der kan blive til gavn for os selv. Hvordan får vi de eksempelvis bedste læger fra de lande vi kalder u-lande? De syge i fattige lande er jo alligevel vant til, at de ikke kan få hjælp og dør af deres sygdomme, men det eneste, vi ikke sparer på her i landet, er sundhedsudgifterne. Så kom med de veluddannede hjernevindinger.
Og vi står bestemt ikke alene blandt de rige lande i kampen for hjernevindinger. OECD-rapporten fortæller, at der fra årtusindskiftet til 2010 samlet er sket en 72 procent vækst i migrationen af højt uddannede til OECD-området. Der er nu i alt 31 millioner i den kategori. I alt voksede antallet af migranter i OECD med 40 procent fra 2000 til 2010, og der er nu 106 millioner over 15-årige.
Mere end halvdelen af de højt uddannede migranter i OECD er kvinder, og mere end en fjerdedel kommer fra Asien og Oceanien. Men det er gruppen af højt uddannede fra Afrika syd for Sahara, der er vokset hurtigst. Her er der tale om en fordobling i tiåret.
OECD-rapporten giver om et samlet billede, der naturligvis er mere kompliceret end spørgsmålet om hjerneflugt eller ikke. I mange lande medfører migration, at der sendes rigtigt mange penge ”hjem”, som kan bidrage til beskæftigelse og uddannelse og udvikling. Og mange afsenderlande har bedre kontakt med deres diasporaer end tidligere.
Det er i øvrigt ikke kun u-lande, der sender hjerner ud. De fire enkelte lande, der topper listen, er Pakistan, Columbia, Polen og Rumænien. Der er altså to EU-lande imellem.
Overkvalificerede migranter
Men OECD-rapporten ser også på, hvad der kan bekymre. Omkring 8 millioner migranter arbejder i jobs, der kræver meget lavere uddannelse, end den de faktisk har. Rapporten siger også, at Afrika syd for Sahara er den region, der er mest påvirket af de risici, der er involveret i hjerneflugt.
Men der kommer flere til OECD, både af højt uddannede og af ikke uddannede. Som et memento til den aktuelle situation fortæller rapporten, der er lavet i samarbejde med AFD i Frankrig, at en verdensomspændende Gallup-undersøgelse peger i retning af, at hvert syvende menneske i 150 lande ville migrere, hvis det var muligt. I Afrika syd for Sahara gælder det 42 procent af de unge og i Latinamerika og Caribien 33 procent af ungdommen.
Det vil derfor fortsætte, og det er vigtigt at skabe partnerskaber mellem de lande, der leverer migranter, og dem der modtager dem, skriver OECD. Det er vist vigtigere end nogensinde før. Multikulturen sejrer, hvad enten vi kan lide det eller ej.
