KOMMENTAR
I filmen “Fanget af mikrogæld”, der bliver vist mandag aften i Horisont på DR1 (31.01.11), kommer instruktør Tom Heinemann med flere påstande om mikrofinans. I det følgende vil jeg vurdere en række af disse påstande én for én.
“Fanget i Mikrogæld” blev vist på norsk TV for 2 måneder siden og omtalt flere gange i december både her på u-landsnyt og i øvrige danske medier – se mere om Norges stigende støtte til mikrofinans på http://www.bistandsaktuelt.no/Nyheter+og+reportasjer/Arkiv+nyheter+og+reportasjer/Norsk+mikrofinans+vokser.229595.cms
Af Ole Dahl Rasmussen
bestyrelsesmedlem i Dansk Forum for Mikrofinans.
PÅSTAND 1: Mikrofinans er ikke et vidundermiddel mod fattigdom
KORREKT. Det er forsimplet at tro, at én tilgang alene kan udrydde fattigdom. Tom Heinemanns film er en god påmindelse til os alle om, at fattigdom skyldes mange politiske og økonomiske faktorer.
Fattige mennesker har brug for demokratiske regeringer, et effektivt retssystem, uddannelse, sundhed og meget mere. En stor del af den hype, som rockstjerner og prisuddelere har skabt om mikrofinans er overdrevet. Små lån og små opsparinger en del af løsningen, ikke hele løsningen.
PÅSTAND 2: Mikrofinans er dårligt for verdens fattige
FORKERT. Ud af de 150 millioner kunder, som globalt benytter sig af mikrofinans, er der nogen, det går dårligt for. Tom Heinemann har fundet nogle af dem.
Det betyder ikke, at mikrofinans generelt er dårligt, men derimod at der også i mikrofinans findes brodne kar. Det er fint, at Tom Heinemann finder dem, for det kan hjælpe til, at der i fremtiden bliver endnu færre.
Hos Dansk Forum for Mikrofinans arbejder vi for at forhindre overbelåning og styrke forbrugerbeskyttelsen gennem tiltag som uddannelse af lånere og krav til mikrofinansinstitutioner.
Der er gennemført tusindvis af evalueringer af effekten af mikrofinans, men få af dem svarer overbevisende på kernespørgsmålet: Hvordan ville det være gået mikrofinanskunderne uden mikrofinans? De få, der findes, viser en lille, men positiv effekt (The Miracle of Microfiance? er et eksempel). Folkekirkens Nødhjælp er i øjeblikket i gang med en evaluering i det nordlige Malawi.
Vi skal huske på, at mikrolån er mikrogæld; derfor skal vi sikre, at lånere har det, der skal til for at betale tilbage. Men det er et fåtal, der ikke kan, og det ville være dumt at smide barnet ud med badevandet.
PÅSTAND 3: Høje renter i mikrofinans fører til gældsfælder
FORKERT. “Fanget i Mikrogæld” bruger lang tid på at fremhæve, at høje renter er dårligt for kunderne. Det væsentlige spørgsmål er: Hvad er en høj rente? I Europa er vi på det seneste blevet vant til renter på 4-5 procent og så virker renter på 25 procent høje. Men i 1980erne kom renten op på 22 procent – selv i Danmark.
En vurdering af renten på mikrolån skal tage højde for flere forhold:
• Markedsrenten. I de afrikanske landsbyer, jeg har besøgt, udlånte private långivere penge til 50 procent per måned, eller mere end tolv tusinde procent per år. Meget mikrofinans koster 2-3 procent per måned eller 25-40 procent per måned. Det er med andre ord et billigt alternativ.
• Inflation. I de fleste lande med mikrofinans er der også høj inflation, typisk 8-12 procent. Så der skal trækkes 8-12 procent fra de fleste renter, i Tom Heinemanns film.
• Omkostninger. Mikrofinans adskiller sig fra meget anden bistand ved at betale for sine egne omkostninger. Administration af mange små lån er dyrere end administration af nogle få store lån. Det er derfor, mikrofinans kan nå ud til 150 millioner mennesker, og det er derfor, der vil være mikrofinans i morgen og om ti år.
Det væsentlige er, at långiverne sikrer sig, at låntagerne har det, der skal til, for at betale tilbage – ikke hvad rente præcis er. Dårlig praksis fører til gældsfælder – ikke høj rente.
PÅSTAND 4: Mikrofinans er mikrolån
FORKERT. “Fanget af Mikrogæld” handler om de negative konsekvenser, der kan være ved mikrolån. Men over halvdelen af verdens mikrofinans er opsparing, hvor fattige tilbydes et sikkert sted at spare op.
Næsten alle fattige mennesker sparer op, fordi deres indkomst er ustabil: Hvis man lever af landbrug, skal man spare sin høst op, og hvis man har et arbejde, tjener man typisk ikke penge hver dag. Så de fleste sparer op.
Men papirpenge kan rådne, investeringer i f.eks. køer gå tabt og mændene i husholdningen drikke pengene op. Så sikker opsparing er i høj kurs.
De grundigste af de evalueringer, der indtil nu er blevet gennemført af mikrofinans, peger på, at mikroopsparing er mindst ligeså effektivt og efterspurgt som mikrolån.
I det foregående har jeg fremhævet 4 påstande i filmen. Jeg er enig i den ene: Mikrofinans er ikke et vidundermiddel. De andre 3 skyder forbi målet.
Mikrofinans er et centralt redskab i bistanden, fordi de fattige ligesom alle os andre har brug for finansielle ydelser, og fordi bæredygtigheden er høj.
Det et godt og vigtigt, at vi får en debat om mikrofinansens begrænsninger, men den skal ske på et ordentligt grundlag.
Skriv gerne en kommentar til dette indlæg. Enten i kommentarfeltet neden for eller i vores debatforum på www.mikrofinans.dk
Vil du se udsendelsen eller orientere dig i debatten kan du finde relevant links på forsiden af mikrofinans.dk
(slut)
Indlægget er tilsendt u-landsnyt.dk
