Hvordan klarer man en gammel kaj i Nigeria? Køber et manometer

Forfatter billede

Olieeksport er livsnerven for Nigerias største by, Lagos. Den rådgivende danske ingeniørvirksomhed NIRAS er konsulent på et 500 meter langt kajanlæg, hvis vanddybde skal fordobles til store olietankskibe, men der er udfordringer, skriver firmaet i en pressemeddelelse. 

Hvordan måler man tilstanden af spunsvæggene til et ældre kajanlæg, som man er bange for at beskadige og derfor ikke tør bruge de gængse målemetoder som at grave og bore?

Man tænker kreativt, og får bygherren til at købe et magnetometer, så man kan måle spunsvæggenes dybde, specificerer og fører tilsyn med dykkerundersøgelser, prøvegravninger og geotekniske boringer.

Ingen dokumentation på havneanlægget

Men de skrøbelige spunsvægge er ikke den eneste udfordring på projektet ifølge projektchef fra NIRAS Kim Boye. Der findes nemlig ingen tegninger overhovedet på det oprindelige havneanlæg endsige tilstands-rapporter og geotekniske oplysninger.

”Værsgo at gå i gang”, lød ordene fra kunden Emsee Shipping Line Ltd – et datterselskab under det nigerianske familiedynasti Ibru Group.

Havnebyen Lagos er en af verdens hurtigst voksende byer. Man regner med, at den i 2020 vil have ca. 20 millioner indbyggere og dermed blive en af verdens største byer.

Spot på det vestafrikanske marked

Læs videre på

http://www.niras.dk/aktuelt/nyheder/2015/magnetomer-sikrer-kajanlaeg-i-nigeria.aspx#.VOWgGbH7FSA.email