Hvordan vindes freden i Mellemøsten? – 24 timers konference

Forfatter billede

Hvordan Vindes Freden i Mellemøsten? Sådan lyder overskriften på en 24 timers konference, som holdes på Rødding Højskole i Sønderjylland tirsdag d. 1. og onsdag d. 2. marts.

Nyhedsmagasinet Ræson og højskolen har inviteret ledende politikere, ambassadører, meningsdannere og eksperter til at debattere konflikten mellem Israel og Palæstina, og dens konsekvenser for regionen, verden og Danmark.

U-landsnyt.dk vil være til stede på konferencen og formidle synspunkter og konklusioner.

Det er et af tidens store og mest påtrængende spørgsmål – i en brandaktuel region -, som tages op til debat. At der nås frem til et svar er nok meget at forlange, men med de indbudte på konferencen er der skabt grundlag for debat, og nye perspektiver ventes at blive præsenteret og diskuteret.

På konferencen vil udenrigsordførere fra partierne Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten diskutere det danske perspektiv på en fredsaftale i Mellemøsten.

Danmarks ambassadør i Syrien, Christina Markus Lassen, vil vurdere på konflikten fra Syrien og journalist Herbert Pundik vil tage udgangspunkt i Israel.

Den palæstinensiske vinkel vil blive taget op til debat af Fathi El-Abed fra Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening, forkvinde (på orlov) for Mellemfolkeligt Samvirke Trine Pertou Mach samt generalsekretær i foreningen “Ordet og Israel”, Ole Andersen.

Desuden vil præsident Obamas Mellemøstpolitik, Medier og Menneske-rettigheder blive diskuteret. Dette er blot et udpluk af programmet for de to intensive dage på Rødding Højskole. (Se hele programmet her).

Følg med i konferencens forløb her på U-landsnyt.dk fra på tirsdag den 1. marts.

Se også omtale i kalenderen på
http://www.u-landsnyt.dk/kalender-indhold/24-timers-konference-hvordan-vindes-freden-i-melle