Hvornår kommer syndfloden?

Forfatter billede

Refereret af Michael Koefoed, U-landsnyt.dk

Hvor stor en katastrofe skal der til, før menneskeheden tager de klimamæssige forandringer alvorligt? Hvornår indser verdens ledere og borgere, at de ikke er hævet over naturen og Jordens ressourcer er begrænsede?

Samtale i radio 24-7, Rundetårn, mellem Ole Fogh Kirkeby, prof. Dr. Phil, Institut for ledelse, politik og filosofi, CBS (O) og Katherine Richardson, Prof. i oceanografi, Biologisk Institut, Ecology and Evolution Københavns Universitet (K), begge stærkt optaget af bæredygtighedsproblematikken.

O: Der bliver stadig flere tegn på menneskets rolle i klimaforandringerne, men hvornår kommer syndfloden?

K: Hvis vor art skal udvikle sig, så skal vores holdninger først ændre sig. Det er i gang, men ej hurtigt nok! Vel er det alvorligt, med stor risiko og store konsekvenser. Problemet er ”genkendelighed” af problemets årsager. I skovbrande, og tørker og naturkatastrofer som f.eks. Sandy m. oversvømmelser er menneskets rolle usikker, I virkeligheden ændrer vores aktiviteter Jorden, de gør den varmere. Et varmere hav afgiver mere energi, skaber stærkere storme. Det varme vand fylder mere, og oversvømmer derfor lettere lavliggende kyststrækninger. Det varmere vand fordamper mere og skaber mere regn.

K: Mennesket har indenfor de seneste 100.000 år overlevet istider med op til 10-12 graders temperaturfald, hvad skete der så? Mennesker døde og vor art var truet. Folk flyttede til varmere egne. Det er svært i dag med 7 mia. mennesker. Få arter har overlevet klimaforandringer langt tilbage i historien, men vi ved at mennesket stortrivedes efter istiderne, i de seneste 10.000-12.000 år, kaldet den holocæne periode (red. den seneste del af den kvartære periode), har stabilt klimaet skabt betingelserne for landbrug, idet de færre flytninger gav mennesket tid og energi til at dyrke jorden. Herved startede befolknings-eksplosionen og menneskets dominans på kloden. Nogle forskere har foreslået at kalde perioden for antropologisk periode på grund af menneskets kraftige påvirkning.

O: Hvad med de mange luftbårne partikler, skygger de for solen eller isolerer de?

K: Begge dele – afhængigt af partiklernes art, mængde og afstand fra Jorden. Den samlede mængde af partikler i luften har en afkølende effekt. Lufttemperaturen falder f.eks. efter et vulkanudbrud, hvor store mængder af partikler spys op i stratosfæren, atmosfærens øvre luftlag.

K: IPCC (Inter Government Panel on Climate Change), et overstatsligt organ indenfor FN mellem regeringer har undersøgt de mulige vandstigninger og udgivet en rapport. Deres resultater har konsensus blandt alle medlemmers forskere og godkendt af hvor af de nationale regeringer. I dag betragtes naturvidenskabelige medarbejdere som nørder – uinteressante – undtagen hvis deres forskning udfordrer menneskers opfattelse af sig selv og forhold til naturen. Galilei, en astronom gav kollegaen Kopernikus ret i påstanden om at Jorden cirkulerede omkring solen og ikke omvendt.

Kirkens inkvisition fængslede i 1633 Gallileio og tvang ham til at trække sin påstand tilbage. Først i 1992 – 359 år senere – indrømmede Pave Johannes Paulus II at inkvisitionen tog fejl. Et andet eksempel er Darwin, der i 1859 udfordrede tidens syn på mennesket og naturen, Opfattelsen var at mennesket var placeret imellem Gud og naturen og dermed havde mandat til at tæmme det vilde naturgivne overalt i omgivelserne. Darwin argumenterede mod dette og påstod at mennesket kun var et ud af mange dyrearter.

Herved udfordrede han også det gældende økonomiske paradigme, hvor mange mente at økonomisk vækst krævede slavehold. Darwin anførte at slaverne var ligesindede og derfor vores brødre. 153 år efter Darwins bog diskuterede man i USA ved valgoplæg i 2012 stadig berettigelsen af hans udsagn. Kun 40 % af USA’s befolkning tror på evolutionen, og også løsningen på klimaspørgsmålet er ikke kun et spørgsmål om formidling, men også om folks accept af det faktum, at vi én af mange arter, og at vor arts aktiviteter påvirker hele klodens fremtid. I dag udfordrer klimadiskussionen også vores økonomiske paradigme, hvori det påstås at fortsat vækst forudsætter adgang til fossile brændstoffer.

O: Apropos spørgsmålet om bæredygtighed, står der her på Rundetårns kant: Må gud belære og dirigere retfærdighed ind i Christian d. IVs hjerte.

O: Er den letteste vej skrækscenariet (”Gloom and doom”= en følelse af en dårlig situation, der sandsynligvis ikke forbedres).

K: RIO+20 forhandlingerne viste at resurserne har på Jorden er begrænset – ikke kun metaller, sjældne jordarter eller olie, men også selve jordens kapacitet og system er begrænset. Diskussionen er om hvem der skal bruge resurserne? Vi er 7 snart 9 milliarder mennesker på kloden, og det er svært at få menneskene og især politikerne til at forstå det. Slutdokumentet fra RIO+20 forhandlingerne forsøgte forgæves at få denne begrænsning inkluderet, men nogle tænketanke påstod hårdnakket at der er ubegrænsede resurser. USA var imod og G77 landene var imod, idet de følte deres nationale interesser for vækst truet.

K: Med mindre vor mentalitet skifter fra jæger-samler indstillingen, at alle ressourcer er ubegrænsede til en større ansvarlighed og erkendelse af, at vi er en del af et større lukket økosystem – denne jord. Vor art blomstrer, men skal den fortsætte, skal vi tage større hensyn til andre arter og det kan ikke gå stærkt nok, for alle dele i systemet er indbydes forbundne og afhængige.

Dobbeltmoral i klimadebatten

O: Under valget i USA var det ikke plads til klimaspørgsmålet, men nu bliver Kinas udbygning af sin infrastruktur kraftigt kritiseret. Kina ejer jo en del af USA, og man skulle måske feje for egen dør. I USA er det mest CIA og militæret, der er interesseret i ressourceudnyttelse; det er den der skal forsvare landet. På det politiske plan fraskriver man sig ansvaret for klimaændringerne og forskyder diskussionen til Kina og udviklingslandenes rolle. Samtidig forbereder de industrialiserede lande sig på katastrofer, skybrud og havstigninger..

K: Ja, andres problemer er altid nemmest at løse, men spørgsmålet er også af etisk karakter. Vi er tvunget til at lave mekanismer til deling af resurserne. Vi har ikke en global regering til at beslutte; det er en spændende udfordring for vor art. Den uforbeholdne tillid til vækst ser vi alle vegne – inkl. i millennium målene, de mål der internationalt er blevet sat for verdens udviklingsstadie i 2015: Alle menneskers adgang til vand! Men er der fersk vand nok, det spørgsmål stilles sjældent.

Ejendomsretten

O. Hvad med fænomenet ejendomsretten, og dens rolle i udviklingen? Væksten forhindret social lighed, og bl.a. velfærdsmodellerne i Skandinavien, der er under afvikling, blev skabt på vækst. Flere unge i dag benytter sig af kollektive modeller for ejendomsret som f.eks. delebiler.

K: Mange unge i dag er mod ensidig vækst. Jeg tror vækst er en nødvendig drivkraft, men at vækstbegrebet skal omdefineres, idet de marginale omkostninger medtages (red. f.eks. forureningsomkostninger). Kviksølv i miljø på Arktis er resultatet af kulafbrænding andre steder på kloden. Jeg tror ikke på det fri marked, men at alle markeder behøver randbetingelser.

O. Per Mejlstrup fra Mandag Morgen udtalte sig forleden om fire voldsomme klimaforandringer, Afsmeltningen af henholdsvis Nordpolen (8 m. vandstigning) og Sydpolen (60 m. vandstigning), optøning af den russiske permafrost, samt det faktum at månen fjerner sig (uafhængigt af menneskeskabt aktivitet)?

K: Ja der er defineret 6-8 af de såkaldte ”Tipping points” – arealfordelingen af ørken og skov på jorden er andre målepunkter. Mennesker tror at klimaforandringer foregår jævnt og reversibelt, dvs. at vi til enhver tid kan vende udviklingen ved ændring af vor adfærd. Men realiteternes verden er anderledes: Stop af alt torskefiskeri i Canada i 1992 efter kraftigt overfiskeri, har ikke bragt torsken tilbage.

Havets bliver både surere og varmere af vores påvirkninger og det evne til optagelse af CO2 svækkes. Havet optager i dag halvdelen af alt menneskeskabt CO2. CO2 optagelsen foregår dels som en kemisk fysik optagelse, der bedst sker i koldt vand og dels biologisk i planter, der bundfældes i havet. Hvis disse processer forstyrres så accelererer Jordens opvarmning.

15.000 år til dommedag?

K. Vi forsker meget i tidligere tiders tipping points. Naturvidenskaben mener at vi med vor nuværende påvirkning af kloden har en restlevetid på ca. 15.000 år. I dag uddør mange dyrearter som følge af vor globale dominans, men tanken om at vi som art kan påvirke klodens udvikling er svær at forstå og acceptere for de fleste mennesker (hvad kan det nytte? hvilken forskel gør min adfærd?). Jorden selv er robust og den har overlevet mange arters undergang.

O: Det er uhyggeligt at vi som art først reagerer efter katastroferne.

K: Hvis man arbejder med klimaudviklingen, så bliver man angst for afsmeltningen af isen ved Jordens poler. Forskerne har identificeret processer og tipping points. Forsvinder i overfladens evne til at reflektere sollyset, så starter en uhæmmet opvarmning af Jorden. Men medierne skader udviklingen. Da Polernes afsmeltning blev offentliggjort, blev det modtaget positivt med argumentet: Så er bedre adgang til endnu flere (red: begrænsede) resurser!

O: Katastroferne vil altid forstærke de politiske modsætninger.

Hvornår mistede verden hovedet?

K: Vigtigst er de langsigtede mål for rammerne. Hvornår startede fokus på nuet?

O: ”Efter os syndfloden” citeret fra Ludvig d. 16s hof. I den sene oplysningstid ændrede fokus sig til øjeblikket, og dette fortsatte med kapitalismen? Grækerne dyrkede princippet om at ”stå fast i øjeblikket” I dag har vi mange beviser på tidligere civilisationers langsigtede aktiviteter, tænk blot på f.eks. den kinesiske mur og mange katedraler. I dag er slagordene ”Carpe Diem” grib dagen og udnyt tiden. Jo hurtigere samfund, jo hurtigere samfund, jo større fremtids-håb? Det er en illusion.

Centralisering

K: I dag mangler et overstatsligt organ til beslutninger, men Europa og Kina er interesseret i ressourceproblematikken. I Kinas seneste 5 årsplan er planlagt 7 projekter med optimal udnyttelse af kul, hver i en millionby – i kinesisk pilot-skala. Nordamerika har rigelige energikilder, mens bl.a. Europa og Kina, Korea og Australien er meget sårbare rent energimæssigt. Så en international energi klub med f.eks. handelshindringer som styringsredskab kunne forestilles til styring af udviklingen. Problemet er manglende indbyrdes ærlighed om vejen frem for vor arts og samfundenes overlevelse.

O: Problemet er at begrænset vækst fører til begrænset legitimitet. Som med den private ejendomsret gælder for retten til at lede og fordele arbejdet, at begrænset virksomhedsforbrug kan være fatalt. Centralisering i samfundet er et strukturelt problem. Den er nødvendig for at skabe større ændringer i vor udvikling, og som styringsparadigme skaber den store spændinger i kulturer.

K: Derfor er Kina særligt interessant i dag. De har et kraftigt centralt styre og er klar over alvoren i klimaets udvikling.

O: Den stærke modsætning mellem metropolerne og randområderne vil kræve en ændret udviklingsstrategi.

K: Fremtidige oversvømmelser vil kraftigt påvirke Kinas østkyst, hvor flere hundrede millioner mennesker vil bo. Under de seneste COP-forhandlinger er Kina blevet dårligt behandlet, men Kina kan blive en klimaleder fremover.

O: Store dele af Danmark er opdyrket lavliggende områder, og i dag vidner mange stednavne herom (f.eks. betyder endelsen – rød et moseområde).

K: De store virksomheder er begyndt at tænke klima- og energiklogt og bruger i dag bæredygtig udvikling som en konkurrenceparameter.. Omvendt hørte jeg forleden en dansk politiker udtale, at ”en resurse var intet værd før den var indkøbt”!

O: I dag er arbejdskraft en begrænsende faktor, i fremtiden vil det være resurser og deres udnyttelse.

K: Klimaudviklingens problem afspejles i de to meget forskellige syn på menneskets rolle på Jorden, henholdsvis som en art ud af mange, eller som den dominerende art. Vor holdning til dyr afspejler vor generelle holdning til naturen, natursynet.

O: Historisk har alle erobrere taget sig retten til at bestemme, og vi som klodens dominerende art har taget retten til at bestemme over naturen. Nogle legitime-rer udnyttelsen af andre dyrearter med at vi er dyrespisere. Det kan i dag ikke betale sig at leve bæredygtigt.

K: Nej. Men energimæssigt er f.eks. en ko er ren fiasko. Mange politikere tror fejlagtigt at biomasse kan redde verden, men der er slet ikke biomasse nok. Men der er en anden diskussion.

Hør hele samtalen på programmet mikrofonholder, radio 24-7 fra d.25.11.2012 kl.10.05-11.00, http://www.radio24syv.dk/programmer/mikrofonholder