Sommeren har budt på overvældende oversvømmelser, heftige hedebølger og traumatisk tørke. Og det er ikke slut endnu. I slutningen af august blev Venezuela ramt af ekstreme regnskyl, som har påvirket 54.000 mennesker.
I de seneste 50 år har verden oplevet et stigende antal naturkatastrofer, der har en sammenhæng med klimaforandringer. Det fremgår af en ny opgørelse lavet af Verdens Meteorologiske Organisation (WMO), der har undersøgt klimarelaterede katastrofer fra 1970 til 2019.
I alt har der i perioden været 11.000 klimarelaterede naturkatastrofer, som har dræbt to millioner mennesker og kostet 3.640 milliarder dollars. Det svarer til, at katastrofer hver eneste dag i samtlige 50 år har kostet 115 mennesker livet og efterladt en daglig regning på 202 millioner dollars.
I dag er der fem gange så mange naturkatastrofer med en tråd til klimaforandringer som der var i 1970, og omkostningerne er tilsvarende steget massivt. I perioden 1970-1979 lød det gennemsnitlige økonomiske tab på 49 millioner dollars per dag, mens det daglige tab mellem 2010 og 2019 var steget til 383 millioner dollars.
Til gengæld er der også positive budskaber at finde i opgørelsen fra WMO. For mens de økonomiske tab er for opadgående, viser statistikken også, at tidlige varslingssystemer er blevet forbedret i sådan en grad, at der i dag går langt færre menneskeliv tabt, når en katastrofe rammer.
”Vi er simpelthen blevet bedre end nogensinde før til at redde liv,” som Petteri Taalas, generalsekretær for WMO, siger.
Gennemsnitligt er dødsfald som følge af de voldsomme vejrfænomener faldet fra 170 om dagen i 1970’erne og 1980’erne til 40 om dagen i 2010’erne.
Flest dødsfald i udviklingslande, største omkostninger i USA
Over 90 procent af dødsfaldene er sket i udviklingslandene. Den mest dødelige klimarelaterede naturkatastrofe er ifølge opgørelsen tørken i Etiopien i 1983. Den kostede 300.000 mennesker livet.
Det samme antal dødsfald skete på bekostning af nummer to katastrofe på listen, orkanen Bhola i Bangladesh i 1970. Blot to af de ti mest dødelige klimarelaterede naturkatastrofer er fra dette årtusinde. Det drejer sig om orkanen Nargis i Myanmar i 2008, som kostede over 138.000 mennesker livet, mens hedebølgen i Rusland i 2010 dræbte over 55.000.
Til gengæld er langt de fleste af de dyreste naturkatastrofer fra de senere år. De seks mest omkostningstunge katastrofer foregik i USA med orkanen Katrina i 2005 som nummer et med tab for 165 milliarder dollars.
USA har heller ikke været sparet for klimakatastrofer i år. I juli var der ekstrem hedebølge i den nordlige del af landet. Californien har været plaget af tørke og omfattende skovbrande, mens orkanen Ida har ramt Louisiana i august, og New York døjer med oversvømmelser denne september.
Udviklingslande er bestemt heller ikke gået fri denne sommer. Kina oplevede ekstreme regnskyl i juli, hvilket førte til omfattende oversvømmelser, og lige nu påvirker tørke millioner i Afghanistan, Irak, Iran og Syrien.
Og det er blot et udpluk af de voldsomme klimarelaterede naturkatstrofer denne sommer, som endnu ikke er omfattet af opgørelser som den seneste fra WMO.
Tørke rammer Afrika hårdest
Oversvømmelser er den mest hyppige naturkatastrofe i Afrika, men det er tørke, der slår hårdest. 95 procent af dødsfaldene i Afrika fra klimarelaterede katastrofer sker på grund af de ekstremt tørre vejrforhold, ifølge opgørelsen.
I Latinamerika er det oversvømmelser, der udgør den største plage. Store vandmængder står således for 59 procent af de klimarelaterede katastrofer samt 77 procent af dødsfaldene som følge af dem. Det er også denne type, som fører til de største økonomiske tab.
Også i Asien er oversvømmelser de dyreste katastrofer, men det er orkaner, som er mest døbringende. 72 procent af dødsfaldene fra de klimarelaterede naturkatastrofer har her baggrund i ekstreme vinde.
Stadig et arbejde forude
Det faktum, at naturkatastroferne i dag koster færre menneskeliv, er dog ingen undskyldning for at hvile på laurbærrene, for der er stadig meget, der kan gøres, lyder det fra WMO.
Kun halvdelen af organisationens 193 medlemslande har indført tidlige varslingssystemer mod forskellige trusler, og der er store huller i netværk for observation af vejr og hydrologi i Afrika, dele af Latinamerika samt ønationerne i Stillehavet og Caribien.
Derudover er der flere og flere mennesker, der bliver udsat for ekstreme vejrhændelser, påpeger FN.
“Flere liv bliver reddet takket være tidlige varslingssystemer, men det er også en realitet, at antallet af mennesker, som udsættes for katastrofer, stiger på grund af befolkningsvækst i de områder, der er udsat for fare samt vejrhændelsernes stigende intensitet og hyppighed,” siger Mami Mizutori, særlig udsending for FN’s generalsekretær.
