Af Merete Jensen, U-landsnyt.dk
På verdens miljødag pegede arbejdsorganisationen ILO på et par af verdens ubegribelige paradokser, som at en tredjedel af klodens fødevareproduktion går til spilde, mens millioner af mennesker er fejlernærede.
Mindst 870 millioner mennesker er underernærede. Samtidig bliver 1,3 milliarder tons mad – eller en tredjedel af al den producerede mad – spildt.
Det er det tragiske paradoks bag ILO generaldirektør Guy Ryders opsang i går på World Environment Day.
En bidragende faktor til, at op imod en tredjedel af al den mad, der produceres går til spilde er, ifølge Guy Ryder, et ødselt forbrugsmønster.
Producenterne sulter
Den mængde mad, der bliver smidt ud og går til spilde i den rige del af verden, svarer næsten til hele Afrikas fødevareproduktion.
Men, fortsætter ILO-chefen, problemet stikker dybere med en andet og om muligt endnu mere bekymrende paradoks: De mennesker, der lider mest under fødevare-usikkerhed, er også dem, der producerer fødevarer.
Det er de små producenter eller såkaldt small-scale farmers eller jordløse landarbejdere, som kultiverer små jordlodder, opdrætter dyr eller fanger fisk.
En ud af tre arbejdere på kloden – eller flere end en milliard mennesker – er stadig beskæftiget i landbruget.
Alligevel er den økonomiske udvikling og de betydelige fremskridt i fattigdomsbekæmpelsen ofte gået udenom disse mennesker.
Og som om det i sig selv ikke var slemt nok, er det ofte de samme landbosamfund, der tydeligst mærker konsekvensen af klimaforandringerne.
En moralsk pligt at stoppe spild
Mens ILO-chefen kalder det en moralsk, økonomisk og miljømæssig pligt at reducere spildet af fødevarer, peger han også på, at det er nødvendigt at producere mere mad til verdens voksende befolkning.
Et af ILOs kerneområder har i årevis været promoveringen af anstændigt arbejde (decent work) til en anstændig løn til alle. Og i den forbindelse har arbejdsorganisationen haft fokus på bæredygtige virksomheder på landet.
En faktor som Guy Ryder fremhæver i bestræbelserne på at reducere madspildet på verdensplan, fordi mere intensive arbejdsmetoder kan have indflydelse på infrastruktur, organisering og samarbejde, som kan føre til forbedrede oplagrings- og transportforhold.
En form for socialt sikkerhedsnet vil desuden kunne byde fattige farmere en buffer i år med dårlig høst som resultat af f.eks. ekstremt vejrlig.
I forbindelse med World Environment Day lancerede ILO en debat om ’Bæredygtig udvikling, anstændigt arbejde og grønne job’ (Sustainable development, decent work and green jobs) i bestræbelserne på at sikre miljømæssig bæredygtighed og klodens overlevelse.
