Lars Zbinden Hansen skriver fra Lomé
Ingen præsidenter i det lille vestafrikanske land, Guinea-Bissau, har siden uafhængigheden fra Portugal i 1974 siddet deres embedsperiode ud.
Den seneste, Malam Bacai Sanha, døde den 9. januar i år, og før ham er tre blevet kuppet fra magten, og en er likvideret.
Det er det magtfulde militær, der konstant spøger i kulisserne og gang på gang afsporer ethvert lille skridt imod en stabil og fredelig stat.
Torsdag aften kom soldaterne igen på gaden og væltede udsigterne til en demokratisk anden runde af et præsidentvalg, som var berammet til 29. april.
Det gjorde de for at afværge, at tidl. premierminister, Carlos Gomes Junior, går af med sejren. Det var han næsten så godt som sikker på at gøre.
I hovedstaden Bissau bombarderede soldaterne Gomes Juniors hjem med håndgranater og trængte så med kalashnikov-geværer ind og arresterede præsidentkandidaten og kørte ham til et ”ukendt sted”.
Andre steder i byen hentede soldater den midlertidige præsident, formand for nationalforsamlingen Raimundo Pereira, og en række politikere fra regeringspartiet.
Samtidig besatte de landets TV- og radiostation, slukkede for Bissaus strømforsyning, afspærrede byens centrum og omringede præsidentpaladset.
Komplot med udlandet
Kuppet fik øjeblikkelig international fordømmelse, mens kupmagerne erklærede, at de var ”tvunget til at beskytte sig selv mod de diplomatiske manøvrer, som Guinea-Bissaus regering foretager med et udenlandsk militær for at eliminere hæren”.
Hermed hentydes der til en angivelig hemmelig aftale mellem Gomes Junior – i sin kapacitet af premierminister – og Angola, der engang for alle skulle gøre en ende på hærens magtfulde og destabiliserende position i landet.
Angola har siden 2010 haft en 200 mand stor teknisk militærmission stationeret i Guinea-Bissau for at modernisere landets hær og forhindre flere militære statskup. Ifølge en erklæring fredag fra kupmagerne skal en af de angolanske troppers opgaver være ”fysisk at eliminere militærets leder, general Antonio Injai”.
Gomes Junior har i valgkampen op til første runde den 18. marts, som han vandt med 49 procent af stemmerne, ikke lagt skjul på, at han vil halvere det overdimensionerede og uregerlige militær, når han en dag indtager præsidentembedet.
Hæren er på omkring 8.000 mand og sluger over 3 procent af det fattige lands nationalbudget.
Han sagde for nylig, at ”vi bliver nødt til at organisere den republikanske hær, så den respekterer et civilt styre, men vi vil samtidig have en sikkerhedsstyrke, der er moderne og godt udstyret til at bekæmpe narko-smugling”.
Smugling af specielt kokain fra Latinamerika har været et stigende problem for landet, og er nu nået et sådant omfang, at Guinea-Bissau rent ud kaldes ”narkostaten”.
Hæren i brug
Gomes Junior har ikke været uden advarsler om, hvad der var i vente.
Manden på andenpladsen ved valgets første runde med 23 procent af stemmerne, Kumba Yala, nægtede øjeblikkeligt at anerkende valgresultatet, som han kaldte for ”et massivt fupnummer”.
Internationale observatører fra bl.a. det 15 lande store Vestafrikanske Økonomiske Fællesskab, ECOWAS, har derimod sagt god for valget, som de betegner som ”frit, fair og gennemskueligt”.
Yala, der selv er tidligere præsident (februar 2000-september 2003, hvor han blev væltet ved et militærkup), boykotter anden runde og har i utvetydige vendinger gjort opmærksom på, at han vil bruge sin indflydelse i militæret til at afspore valget.
Som hovedparten af hæren tilhører han balanta-stammen – Guinea-Bissaus største etniske gruppe.
Så sent som onsdag sagde han under en pressekonference sammen med de fire andre tabende kandidater fra første valgrunde: ”Enhver som tør starte en valgkampagne vil blive ansvarlig for, hvad der sker”. Valgkampen til anden runde skulle officielt starte fredag.
Kupmagerne har ikke endnu ikke sat navn på, hvem der nu er den reelle leder af landet og heller ikke givet nogen indikation af, hvad der skal ske med de to arresterede toppolitikere, eller hvordan landet fremover skal regeres.
Præsidentvalget, der altså nu er afsporet, kom på baggrund af den tidligere præsident Malam Bacai Sanhas død i januar. Her trådte Gomes Junior tilbage fra premierministerposten for at kunne stille op som præsidentkandidat.
Narkotika
Den nye guinea-bissauske misère kan udover Gomes Juniors trusler om at ville slanke militæret sagtens have baggrund i narkosmuglingen, hvor det lille land fungerer som en slags omladestation på vejen til de attraktive markeder nordpå.
Analytikere fra bl.a. FNs særlige Kontor for Narkotika og Kriminalitet, UNODC, i Wien (www.unodc.org) mener i hvert fald, at ledende medlemmer af hæren er totalt fedtet sammen med latinamerikanske narkosmuglere, der lander deres varer med små fly på de mange øer ud for Guinea-Bissaus Atlanterhavskyst.
Herfra sørger militæret for at få pakket ”varerne” om og sendt dem videre op igennem Vestafrika: destination Europa.
USA understøtter den analyse og har erklæret flere højtplacerede militærfolk som ”underlagt sanktioner”, d.v.s. et generelt forbud mod at have noget med dem at gøre. Det gælder bl.a. luftvåbnets chef, Ibrahima Papa Camara og søværnets tidligere chef, José Bubo Na Tchuto.
Landet og dets frihedshelt
Guinea-Bissau erklærede sig ensidigt uafhængigt 23. september 1973 og opnåede fuldt anerkendt selvstændighed pr. 10. september 1974 efter officerernes Nellike-revolution i kolonimagten Portugal, der fandt sted i april samme år og bragte 48 års diktatur til fald.
Det skete uden blodsudgydelser af betydning, idet styret faldt sammen på et døgn.
Landet er med sine 36.125 kvadratkm lidt mindre end Danmark og grænser mod nord til Senegal, mod øst og syd til Guinea (Conakry) og i vest til Atlanterhavet.
Nationens frihedshelt og faderskikkelse er partisanlederen Amilcar Cabral (1924-1973), som blev snigmyrdet få måneder før den ensidige uafhængighedserklæring. Hans halvbror, Luis Cabral, var præsident efter uafhængigheden, men blev afsat og anbragt i eksil af militæret i 1980.
Amilcar Cabral befinder sig i samme legion som Agostinho Neto og Samora Machel, frihedsheltene for henholdsvis Angola og Mozambique, der var de væsentligste andre del af Portugals dav. afrikanske koloniimperium, Lusitania (dertil kom De kapverdiske Øer i Atlanten).
Første valg med flere partier i Guinea-Bissau fandt sted i 1994. Fire præsidenter er blevet væltet ved militærkup, senest Joao Bernardor Vieira, der blev likvideret den 2. marts 2009 ved en bombeeksplosion. Ved den lejlighed var nationalforsamlingens formand, Raimundo Pereira, der nu er i kupmagernes hænder, for første gang midlertidig præsident i seks måneder.
Carlos Gomes Junior var premierminister fra 2. januar 2009 til 10. februar 2012, hvor han trådte tilbage for at kunne stille op som præsidentkandidat.
Guinea-Bissau er et af verdens fattigste lande og rangerer som nummer 176 af 187 nationer på UNDPs indeks for Menneskelig Udvikling. Flertallet af de omkring 1,7 millioner indbyggere overlever på mindre end 2 dollars (ca. 11 kr.) om dagen.
Også i det lys er narkokriminalitet en hurtig vej til berigelse i et samfund uden de store muligheder.
Næsten halvdelen af befolkningen er under 25, og lige så mange er analfabeter.
Største eksportvare er cashew-nødder.
—————–
Journalist Lars Zbinden Hansen korresponderer til U-landsnyt.dk fra Vestafrika. Han er bosat i Lomé i Togo.
