Multi- og solidaritetsmennesket Jacob Holdt, København, fylder 60 søndag den 29. april.
Det er især det berømte lysbilledshow “Amerikanske billeder” fra 1972-75, som skildrer de sortes fattigdom i Amerikas sydstater og den racisme, der omgav dem, fødselaren er kendt for.
I 1980erne rejste Jacob Holdt imidlertid rundt i Afrika for at finde bistandsprojekter, han kunne støtte med penge, som han havde tjent på “Amerikanske Billeder”. Han samarbejdede med sorte modstandsgrupper for at støtte kampen mod Sydafrikas apartheidstyre, både i Afrika og USA, hvor han talte ved tidens mange demonstrationer mod det hvide mindretalsstyre.
I 1990erne begyndte han at arbejde for CARE Danmrk, dog ikke uden en vis overvindelse. Han beskriver det sådan selv:
Jeg begyndte at arbejde for CARE i 1991 – tøvende og skeptisk. 10 år tidligere havde jeg rejst i Afrika for at se på projekter, som Amerikanske Billeder kunne støtte, men blev dybt desillusioneret over den måde Danmark formidler u-landsbistand på.
Med mine erfaringer fra den amerikanske racekonflikt så jeg en overvældende racisme i forholdet mellem donor og bistandsmodtager. Jeg var så deprimeret, at jeg fuldkommen opgav min entusiasme for bistandsarbejde – hvilket var en af grundene til, at Amerikanske Billeder lukkede i Europa og flyttede til USA. Jeg så ingen alternativer for bistandsformidling på det tidspunkt.
Da CARE ringede mig op og spurgte om jeg ville være med i deres oplysningskampagner, ville jeg derfor kun love at se på deres projekter og kun lave et lysbilledshow, hvis jeg helhjertet kunne støtte dem.
Nuvel, jeg endte med at blive absolut begejstret for deres arbejde uden forbehold. Det racistiske arbejdsforhold, jeg havde forventet at se, var overhovedet ikke til stede – hovedsageligt fordi næsten alt arbejde udføres af indfødte – ikke af højt betalte hvide udlændinge, der omgiver sig med pigtråd og en korrumperende negativ vestlig levestandard.
Mens dette har tilbøjelighed til at øge de psykologiske kløfter i verden – og medfører kriminalitet og en dræben af initiativet – så jeg nu det modsatte i CARE: at deres indfødte ansatte – om end de var fra byernes middelklasse – levede sammen med og lærte af bønderne.
Dette formindsker deres egne psykiske kløfter overfor bønderne, hvilket fremmer initiativet og følelsen af et gensidigt tilhørsforhold.
Dette er dog en meget kort og forenklet redegørelse for de artikler jeg har skrevet i medierne om mine bevæggrunde for at arbejde med CARE, nemlig “U-landsarbejde og racisme” og “Strøtanker efter Nepalrejse”
I Bolivia er jeg engageret af CARE til at følge bl.a. CADENA projektet gennem en årrække. Projektet er finansieret af Danida og vil forsøge at forbedre levevilkårene for 11.200 mennesker i Chuquisaca – et af de fattigste områder i Bolivia.
Forholdene skal forbedres gennem voksende landbrugsproduktion. Ikke ved at rydde skovene og inddrage mere jord, men ved at øge produktiviteten på allerede opdyrkede arealer.
Jeg har lavet et diasshow om dette, som jeg turnerer rundt med i danske skoler. Dette er blevet opdateret, siden jeg i 1999 vendte tilbage til Bolivia med CAREs protektor prins Joachim og lavede “Inkaernes børn – med prins Joachim hos Bolivias indianere”.
I Nepal arbejder jeg på et tilsvarende show – primært om kvinderne i Syangja projektet. Ligeledes har jeg fotograferet CAREs arbejde med at redde regnskoven i Thailand og vil inkluderer et show om CAREs arbejde i Vietnam.
Uafhængigt af CARE Danmark tager jeg også når som helst jeg har huller i mine turneer ud for at lave frivilligt arbejde for CARE i Guatemala, Nicaragua, Haiti, skriver han.
Jacob Holdt har stedse forfægtet sin filosofi om aldrig at tage afstand til andre mennesker, men altid knytte bånd, også til sine ideologiske opponenter.
Den runde fødselsdag fejres således fredag den 1. juni med et åbent “ghettogether” i Øksnehallen i København, hvor både gammel- og nydanskere er inviteret. Festen markerer samtidig åbningen af Holdts nyeste fotoudstilling.
