Af Morten Ranum. U-landsnyt.dk
Jazzkoncert i strålende sol på smukke Islands Brygge. Richard Bono i selskab med ligeværdige brødre skaber en fortryllende aften, hvor vi glemmer alt andet end musikken.
I nogle år har der under Copenhagen Jazz Festival været afholdt storslåede koncerter i fri luft og høj sol ved Kulturhuset på Islands Brygge.
Vi har valgt koncerten med Manu Katché, Richarrd Bono, Steffano di Battista og Eric Legnini.
Kulturhuset oser af socialdemokratisk stivhed, som den slags huse ofte gør. Det irriterer lidt, da vi ankommer. Der er inviteret til grillmad fra kl. 17.
Begge dele forsvinder som dug for solen så snart koncerten begynder. Ligesom vi heller ikke tænker på, hvor vi befnder os.
Jagten på det globale i jazzen skænker jeg heller ikke en tanke. Her handler det kun om musikken. De fire musikere på scenen får os til at glemme alt.
De er så rasende dygtige og matcher hinanden perfekt. Med en storslået og storladet attitude. Her er ikke behov for opvarming. Allerede efter 5-10 minutter er de helt tændte, og vi får, hvad vi er kommet for fra start til slut.
Foto: Christian Nielsen