KOMMENTAR
Af Jeppe Kofod, MF
Udenrigsordfører for Socialdemokraterne
(Oprind. indlæg i Berlingske Tidende)
Danmarks nye udviklingsminister, den selvudråbte “frihedsminister” Søren Pind, erklærede ved sin tiltrædelse, at ver-dens diktatorer nu skulle “passe på”.
Pinds første chance for at omsætte reto-rikken til handling kom på sidste uges embedsmæssige jomfrurejse til Zimbabwe, hvor landets præsident, Robert Mugabe, har skabt en af ver-dens mest brutale diktaturstater.
Derfor var det overraskende at læse Berlingske Tidende mandag 1. marts, hvor Søren Pind udtrykte “forståelse” for det “udbredte ønske” i Zimbabwe om at få fjernet EUs sanktioner mod landets regime.
Mugabe har gennem de sidste snart 30 år udført modbydelige forbry-delser mod befolkningen, bl.a. i form af uretmæssige fængslinger, tortur, henrettelser og brug af sult som et politisk våben. Derudover har han forpurret frie demokratiske valg for selv at blive i embedet.
Amnesty International har berettet fra de seneste valg at: »Mindst 180 mennesker døde som følge af volden i forbindelse med valget i marts og omvalget i juni 2008. Mindst 9.000 blev såret af tortur, tæsk og andre former for vold. Omkring 28.000 blev fordrevet fra deres hjem i landområderne«.
Det er på den baggrund, og efter adskillige forsøg på dialog, at EU har indført målrettede sanktioner over for Mugabe og hans håndlangere.
Sanktionernes mål er at svække regimets jerngreb om befolkningen, bl.a. ved at begrænse regimets adgang til udenlandsk kapital ved at “black-liste” firmaer ejet af regimet og ved at forbyde salg af våben til Zimbabwe.
Beslutningen om at indføre sanktioner har hverken været letsindig eller overilet.
Først og fremmest er der ikke tale om generelle sanktioner, der ofte går mere ud over befolkningen, end de regimer der undertrykker dem, men om sanktioner målrettet specifikt mod regimet.
For det andet har både Danmark og EU i mange år forsøgt at gå dialogens vej, men har måttet sande, at Mugabe ikke frivilligt vil dele sin magt.
For det tredje har Zimbabwes største opposi tionsparti, MDC, ikke udtrykt ønske om en ophævelse af de målrettede sanktioner, da de har sat regimet under et voldsomt pres.
Derfor er det mig også ubegribeligt, at Søren Pind udtrykker ønske om lempede sanktioner over for et despotisk regime – blot en uge efter at have advaret diktatorer om at “passe på”.
Pind burde i kraft af sin selvbestaltede rolle som “frihedsminister” kæmpe for, at despoter som Robert Mugabe bliver fjernet fra embedet – ikke for at belønne hans opførsel.
Kommentaren blev bragt som debatindlæg i Berlingske Tidende onsdag den 3. marts 2010.
