Helt seriøst holdt vi søndag opfølgende møde på de proaktive ideer, der udsprang af en hektisk sammenkomst lørdag.
Ganske vist var søndagens møde præget af en voldsom fornemmelse af alt for små styrthjelme ned over kranierne, so-to-speak, men vi fik dog finpudset et par detaljer i det projekt, som givetvis lige om lidt baner vejen for ”The Republic of Northern Africa”.
Det er på tide: At de mærkværdige grænser fra Berlin-konferencen i 18-hundrede-og-rødkål slettes, og at vi forener os: ”Afri-africa Unite”, som vi kvædede videre søndag . Ok, kun det nordlige, men dog en begyndelse.
Dertil trænger de tiltagende fede soldater på de her kanter til at få luftet dellerne og få noget motion og i bogstaveligste forstand at få udvidet horisonterne.
Derfor nåede vi via en rekordhurtig debat frem til, at grænserne snarest skal overskrides, så vi via en blitz-operation får forenet Nord- og Midtafrika.
Og så vi ikke mindst i kølvandet på et optimisme-indgydende forår i førstnævnte, får påbegyndt koloniseringen hinsides Middelhavet i det Europa, der som bekendt er på vej ud over den økonomiske afgrund og lige lukt ned i fattigdommens forgård.
Til det mål blev vi enige om, at min gode togolesiske ven, Dr. Daré, skal være præsident. Med hans mangeårige kendskab ikke bare til regionen, ja verden udenfor, men også hans intime forståelse af 10-procents-reglen, udnævner hans blotte tilstedeværelse ham næsten automatisk.
Til gengæld får vores nye luftfartsselskab lov til at bære mit navn i form af ”Lufthansen”,
Nu ved jeg ikke, om det var efter glas 30 eller 31 lørdag af et eller andet hollandsk pullimut, som jeg ikke længere kan huske navnet på, og som vist aldrig har været i Ålborg, men faktum er dog, at vi traf nogle beslutninger med vidtrækkende konsekvenser.
Viven min, der til daglig optræder som finanskontrollør i fem lande i Vestafrika, blev på stedet udnævnt til finansminister, mens en besøgendes to-årige søn, der var så letsindig at være i nærheden af de historiske forhandlinger, lige så resolut fik titlen af ”Ministre de la Jeunesse, de la Santé et de L’action Sociale”.
Med hensyn til sproget blev vi lige så hurtigt enige om, at vi i starten må klare os med verdenssprogene, men at de officielle sprog i den nye republik snart skal blive Darés eget, nemlig fon, samt dansk. Det kommer selvsagt også til at gælde på læreanstalterne, således at lærere vil skulle tale fon, mens eleverne må kommunikere på dansk.
Vi vil pumpe mange “daré”, som den nye møntfod hedder efter præsidenten, ind i uddannelsessystemet, men i starten er vores sikkerhed naturligvis os magtpåliggende. Derfor blev min hund, halvt schäfer, halvt togolesisk gadekryds, skyndsomst udnævnt til Ministre de la Securité.
Vi har naturligvis også øjnene åbne for vores rolle i det internationale samfund, og lov og ret og vil straks foranledige, at diverse traktater bliver både underskrevet og ratificeret. Hovedparten af al denne diplomatiske aktivitet vil være tilendebragt indenfor ganske få uger.
Der er dog et par detaljer, som vi stadig mangler at få på plads.
For eksempel er Den Internationale Straffedomstol i Haag fra en helt umiddelbar betragtning ikke lige vores glas fadøl. Den domstol er jo kun efter afrikanere.
Derimod lover vi højt og helligt, at vi vil overholde de væsentligste af de universelle menneskerettigheder – med visse modifikationer. Én ting vil ikke blive accepteret i vores nye republik, nemlig selvmord. Det vil automatisk og med det straks udløse dødsstraf.
Skål!
