Kaffen sveder – nyd den, mens du kan

Forfatter billede

Nyd kaffen mens du har den. For i fremtiden bliver der længere mellem de gode kopper – og de bliver dyrere. Klimaforandringerne kræver et kært offer.

Af Christian Korsgaard,
Kommunikationsrådgiver for MS Mellemamerika

Danskerne hører til det folkefærd i verden, der drikker allermest kaffe. Hører du til én af dem, er der dårligt nyt på vej:

Den i forvejen dyre kaffe bliver sandsynligvis endnu dyrere. I hvert fald hvis du går efter en god kop kvalitetskaffe fra Mellemamerika.

Prisstigningerne kommer desværre ikke, fordi kaffebønderne får mere for deres varer. Årsagen er varige temperaturstigninger.

– Kaffen kan normalt tilpasse sig mindre udsving i vejret, men med de hastige klimaforandringer vi allerede har oplevet, og forventer der vil komme mere af de næste 50 år, så kan planterne simpelthen ikke følge med, forklarer Norvin Sepulveda fra det anerkendte Tropiske Center for Landbrugsforskning og Undervisning i Nicaragua, CATIE.

For varmt allerede nu

Sepulveda og hans forskere har kigget fem årtier tilbage i de lokale kafferegistre, og i en endnu ikke offentliggjort rapport konkluderer de, at temperaturstigninger ikke blot i fremtiden vil påvirke kaffeproduktionen i det mellemamerikanske land. Det gør de allerede.

– På de lavest liggende marker, hvor der er varmest, kan vi se, at der er et produktivitetstab på helt op til 30 procent, mens vi på de marker, der ligger på over 800 meters højde, kan dokumentere tab på mellem ti og 15 procent, siger Sepulveda. Han anslår, at omkring 60 procent af de nicaraguanske kaffemarker om 50 år vil være påvirket af temperaturstigningerne.

– Jeg vil gerne understrege, at vi ikke siger, at kaffen forsvinder. Men den vil blive kraftigt påvirket, med mindre vi griber ind allerede nu med forskning og alternativer, påpeger han.

Enormt økonomisk tab

Godt fem procent af Nicaraguas befolkning er direkte eller indirekte afhængig af landets kaffeproduktion, og ifølge prognoserne vil lidt over halvdelen af kaffearbejderne miste deres job. I tørre tal drejer det sig om 150.000 mennesker.
– Dertil skal man lægge de 45.000 småbønder, som vil miste deres produktion. Og jo da ikke mindst det enorme økonomiske tab, som Nicaragua vil lide. Der kan blive tale om hele 40 procent af bruttonationalproduktet, siger Sepulveda.

Af Nicaraguas BNP på godt 97 milliarder kroner risikerer landet altså at gå cirka 39 milliarder ned i produktion over de næste 50 år. Så der er store interesser på spil.

Skygge skal der til

Eksperterne har heldigvis nogle forslag til, hvordan nedgangen i produktion af kvalitetskaffe mindskes. For selvom vi under alle omstændigheder ikke slipper for kaffeproblemer på grund af klimaet, så kan en del af de dystre tal undgås, hvis der handles nu.

Forsøg viser, at bønderne med målrettet brug af skyggetræer i kaffeplantagerne kan sænke temperaturen i plantagerne med 2 til 2,5 grader. De tager altså toppen af varmen, så kaffen så at sige ikke bliver ristet på marken.
– Men skyggen er blot ét af de områder, hvor man kan sætte ind. Vand er et andet. Ved at plante skov omkring markerne, så vi kan ’høste vand’ og dermed sikre mere ensartede vand- og jordbundsforhold ved markerne, forklarer Sepulveda.

Også Mellemfolkeligt Samvirkes partnerorganisationer i Nicaragua reagerer. I kooperativ-sammenslutningen UCA San Ramón bekræfter daglig leder Blanca Molina, at medlemmerne har noteret sig, at kaffen ikke opfører sig som den plejer. Det er en af grundene til, at UCA San Ramón i stigende grad støtter sine medlemmer i at finde alternative indtægtskilder.

Mellemfolkeligt Samvirke har arbejdet med mellemamerikanske kaffebønder siden begyndelsen af 1990’erne. I første omgang støttede MS arbejdet med at komme ind på fair trade-markedet, men i dag klarer lokale organisationer selv den del. I stedet hjælper MS kaffekooperativerne med at finde alternative indtægtskilder, som for eksempel turisme og fødevareproduktion samt bedre markedsadgang.

Det kan for eksempel være ved at dyrke – og ikke mindst høste – frugttræer inde blandt kaffeplanterne, eller ved at satse på udviklingen af kaffeturisme. I flere landsbyer har lokale familier bygget mindre værelser, hvor turister kan indlogere sig billigt, få indsigt i hvordan man bor på landet i Nicaragua, samt prøve hvad det vil sige at arbejde i en kaffemark.

Alle muligheder må overvejes

Norvin Sepulveda mener, at MS’ partnerorganisation har fat i noget af det rigtige.
– Turisme og frugttræer er klart muligheder, ligesom honning er værd at overveje, siger han og forklarer, at blot to bikuber bevisligt giver en mindre kaffebonde en indkomststigning på 10 til12 procent, dels fordi han kan sælge honningen, dels fordi bierne spiller en central rolle i bestøvningsfasen.

Efter lidt tid siger han, sådan lidt forsigtigt, for i Nicaragua er det næsten lynchningsgrund at tale om det:
– Man kunne jo også overveje at indføre robusta. Kvaliteten er dårligere, og jeg siger ikke, at man skal gøre det, men vi er i en situation, hvor alle muligheder må holdes åbne. I det mindste bør vi overveje at udvikle flere hybridplanter, hvor vi kombinerer nogle arters udholdenhed med andre arters smag. Nicaragua er et af de første lande i verden, hvor man allerede prøver den slags, men vi går langsomt frem, for at være helt sikre på hvad det er der sker.

Mindre udbud – højere priser

Uanset hvordan de nicaraguanske kaffebønder og –kooperativer har tænkt sig at tackle de nye vejrlige udfordringer, så ser det ud til at udbuddet af kvalitetskaffe bliver mindre. Dermed kan vores efterkommere se frem til endnu højere kaffepriser.

– Vores børnebørn kan sagtens drikke en god kop kaffe om 50 år, hvis altså der kommer noget mere skygge i plantagerne. Men jo mere skygge, jo lavere produktion, som ironisk nok betyder bedre kaffekvalitet, fordi den vokser langsomt i skyggen og udvikler sig bedre. Så hvis vi kan kompensere for den lavere produktion gennem bedre kvalitet og højere priser, så skal det nok gå endda, konkluderer Norvin Sepulveda og sender dermed klimaregningen til de danske kaffedrikkere.

Kaffe og ”rigtig” kaffe

Robusta kaffe dyrkes i lavlandet, er nem at passe og høste, og er – som navnet antyder – ganske robust, også over for klimaforandringer. På grund af den ringe smag anvendes robusta mest i instant– og blandingskaffer. Arabica dyrkes i højlandet, er mere sårbar og plejekrævende, men har til gengæld en god, rund og smagfuld bønne.