Tid: 18/04/2024 19:00 til 18/04/2024 21:30

Sted: Øst for Paradis, Paradisgade 9C, Aarhus C

Arrangør: Palæstina Film Festival og Øst for Paradis

Palæstina Film Festival – The Teacher (Aarhus)

Palæstina Film Festival præsenterer spillefilmen The Teacher af den Oscar-nominerede palæstinensiske instruktør Farah Nabulsi. Det er et drama om de tilspidsede forhold på Vestbredden.

Hovedpersonen Basem er skolelærer, og han kæmper for at forene sin risikable modstand mod besættelsen med kærligheden til den frivillige socialarbejder Lisa.

Arabisk tale – engelske undertekster.

Før filmen taler Aarhus’ kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad.

Efter filmen fortæller festivalens gæster fra Palæstina, Naila Ayesh og Jamal Zakout, om forholdene på Vestbredden, hvor de bor. De er hovedpersoner i en anden af festivalens film, Naila and the Uprising, og ægteparret har tidligere boet i Gaza.

Billetter: paradisbio.dk