Kampen om fremtiden i det nye Sydsudan

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Efter 10 år med krig og uroligheder er regeringen i Sydsudan under pres for at samle befolkningen, skabe sikre forhold for den almindelige borger og fortsætte udviklingen i det konfliktramte område, når det lørdag officielt bliver en selvstændig stat.

Årene med borgerkrig og blodig uro har ført til, at infrastruktur og statslige institutioner nu må bygges op fra grunden. FNs Udviklingsprogram (UNDP) støtter udviklingen af den offentlige administration, så serviceydelser indenfor blandt andet sundhed og uddannelse kommer på plads, samt forbedringer af den nationale sikkerhed.

– Meget af Sydsudans fremtid afhænger af, om man kan skabe intern politisk stabilitet og tiltro til myndighederne. Hvis der kan skabes sikkerhed i landet, er en bæredygtig (holdbar) udvikling af Sydsudan mulig, siger Jakob Simonsen, direktør for UNDP’s nordiske kontor.

Der hersker stor usikkerhed i store dele af Sydsudan, og i mange områder har befolkningen lav tiltro til myndighederne. Menigmands ønske om en mere tryg hverdag med en mere aktiv offentlig sektor afspejler sig i en lokal kvindes udsagn: ”Vi ønsker at mærke mere til regeringen”.

Sammen med de nationale myndigheder arbejder UNDP på at reducere antallet af håndvåben i landet. Et andet felt har været at klarlægge befolkningens behov og hjælpe myndighederne med at lægge en plan for hvordan de indfries. Indtil videre har det resulteret i flere politistationer, bedre radiokommunikation og lettere adgang til rent vand.

– Det lokale samarbejde om sikkerhed har styrket forholdet mellem befolkning og myndigheder. Men der er lang vej endnu og akut mangel på jurister, dommere, politi og fængselsbetjente, siger Jakob Simonsen og lægger til:

– Gennem kapacitetsopbygning af den offentlige sektor vil UNDP bidrage til at genskabe tilliden til den lokale og nationale lovgivning. Skal regeringen lykkes, må den have befolkningens opbakning.

UNDP’s arbejde med at træne 5.550 politifolk har været et positivt bidrag, hedder det. Men en stor del af kernen i problemet ligger stadig i mentaliteten. Mange år med krig har ført til at folks forhold til de offentlige institutioner er præget af usikkerhed.

Sammen med UNDP har myndighederne udarbejdet en udviklingsplan for de næste 3 år. Planen skal danne grundlag for både statsbudgettet og forvaltningen af den udviklingsbistand, landet modtager. Hovedmålene er at styrke de offentlige ydelser, hvor især oplæring af statsligt ansatte vil være vigtigt.

Hvor langt landet er nået i forhold til FNs 2015 Mål giver et billede af behovet for udvikling – se også telegrammet

Hvis Sydsudans befolkning skal få tillid til regeringen er det helt centralt, at staten gør en aktiv indsats for at dække folks behov for uddannelse og sundhedsydelser, samt grundlæggende infrastruktur (vand, sanitet, veje og elektricitet). Desuden bliver det vigtigt at skabe arbejdspladser.

SÅ TÆT ER Sydsudan på 2015 målene:

1. Fattigdom
50 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen med en indtjening på 1,25 dollars (6,25 kr.) om dagen.

2. Uddannelse
46 procent af alle børn gik i grundskole i 2010, men andelen af børn, som gennemfører skolegangen, er meget lavere. Der er kun én kvalificeret lærer pr. 117 elever i landet.

3. Ligestilling
Kun 37 procent af eleverne i grundskolen er piger, og 20 procent flere mænd end kvinder kan læse. Til gengæld er 37 procent af repræsentanterne i parlamentet kvinder (på verdensplan er gennemsnittet 19 procent)

4. Børnedødelighed
Børnedødeligheden for børn under 5 år faldt fra 250 pr. 1.000 børn i 2001 til 135 i 2006.

5. Mødredødelighed
Sydsudan har verdens højeste mødredødelighed: 2.054 mødre udaf hver 100.000. Der er kun én uddannet jordmoder pr. 30.000 mennesker.

6. Hiv/aids, malaria og andre dødelige sygdomme
Der er begrænset data på dette område, men i 2006 var 3 procent i alderen 15-24 år smittet. Malaria er udbredt.

7. Miljø og bæredygtig udvikling
Adgang til rent drikkevand steg fra 47 til 67 procent fra 2006 til 2010. Adgangen til sanitet steg fra 6 procent i 2006 til 14 procent i 2010. Disse forhold er kritiske, da sygdomme spreder sig hurtigt ved dårlige sanitære forhold.

8. Globalt partnerskab (for både Nord- og Sydsudan)
Andelen af befolkningen med adgang til nødvendig medicin: i den offentlige sektor 40-55 procent, i den private sektor 90 procent. 10,4 procent af befolkningen er internetbrugere.

For UNDPs årsrapport og arbejde i Sydsudan se: www.undp.dk

Yderligere oplysninger hos:
Mette Fjalland, Communication and Liaison Officer
UNDP Nordic Office, Midtermolen 3, Kbn Ø
Tlf (arbejde): 35 46 71 55 og mobil: 51 83 62 28
E-mail: [email protected]