Klimaforhandlingerne i Glasgow under COP26 er ved at nå sin ende. Det store mål ifølge de britiske værter er at holde målet om at bremse den globale opvarmning ved 1,5 grader i live. Med de bidrag, landene hidtil har sendt ind til FN under Paris-aftalen, er der lang vej til den målsætning.
Det skal beslutningerne i Glasgow gerne råde bod på, og formandsskabet kunne onsdag morgen præsentere det første udkast til en endelig tekst med beslutninger fra forhandlingerne.
Udkastet blev modtaget forholdsvist positivt, men flere udviklingslande og ngo’er mener, at teksten skal strammes gevaldigt op. Teksten rummer en opfordring til at udfase brugen af kul og subsidier til fossile brændstoffer. Og det er historisk, har flere peget på i Glasgow.
”For første gang har vi nu en COP-tekst, der eksplicit opfordrer til at udfase kul og subsidier til fossile brændstoffer,” siger Mohamed Adow fra Power Shift Afirica, som har fulgt klimaforhandlingerne i mange år, på et pressemøde. Han nævner imidlertid, at udfasningen også bør gælde olie og gas, som ikke er nævnt i teksten, der heller ikke nævner en dato for udfasningen.
Der er imidlertid flere i Glasgow, der peger på, at sætningerne om kul meget vel kan blive fjernet fra den endelige beslutning, som landene vedtager.
Svage formuleringer
Hvis der skal holdes liv i målsætningen om at bremse den globale opvarmning ved halvanden grad, skal der bydes ind med meget mere fra landene. Undersøgelser viser, at de klimaløfter, de har sendt til FN, vil føre til en opvarmning på et godt stykke over to grader ved slutningen af århundredet.
Derfor er der i teksten flere tiltag, der skal få landene til at stramme op. Blandt andet bliver det foreslået, at der skal sendes styrkede klimaplaner til FN næste år. Men flere ngo’er og klimaudsatte lande har peget på, at opfordringer ikke er nok.
”Der er adskillige områder, der skal styrkes for at imødekomme behovet fra de mest skrøbelige. Ord som opfordrer, tilskynder og inviterer er ikke det beslutsomme sprog, denne bevægelse har behov for,” sagde forhandleren fra Antigua og Barbuda, som talte på vegne af de små østater.
Paris-aftalen har et krav om, at landene skal opdatere deres klimaplaner hvert femte år. Den første frist var dermed i 2020, men lægger man klimamålene i de forskellige planer sammen, er resultatet, at klodens temperatur vil stige med et godt stykke over to grader – og det endda, hvis de bliver gennemført til fulde. Derfor har flere klimaudsatte lande udtrykt et ønske om, at bidragene skal opdateres årligt.
Det er for lang tid at vente med opdateringer til 2025, påpegede Abul Kalam Azad, klimaforhandler fra Bangladesh, på et pressemøde.
Finanserne er afgørende
Udviklingslandene var dybt skuffede over, at rige lande lige før mødet i Glasgow måtte erkende, at de ikke kan nå op på at levere 100 milliarder dollars i klimafinansiering som lovet fra 2020. Og pengene bliver en af de helt store gordiske knuder i de sidste timer i forhandlinger. Udviklingslandene peger på, at teksten om finansiering skal være meget stærkere.
Abul Kalam Azad fra Bangladesh fremhæver, at der ikke er nogen undskyldning for ikke at levere de 100 milliarder dollars i 2022. Derudover, sagde han, bør der være en forpligtelse til at levere 500 milliarder dollars i alt fra 2020 til 2024.
En klimaforhandler fra Gabon, der talte på vegne af den afrikanske gruppe i forhandlingerne, nævnte, at det er nødvendigt med klimafinansiering til reduktioner af udledninger i udviklingslande.
“Afrikanske lande er kommet til forhandlingerne med ambitiøse klimaplaner, og vi forventer, at udviklede lande gør det samme. For udviklingslande og særligt afrikanske lande hænger ambitionerne i praksis sammen med støtte.”
Derudover nævner udviklingslandene, at erstatning for klimaødelæggelser er et vigtigt emne at få med i den endelige tekst fra COP26. Loss and Damage, som det kaldes i forhandlingerne, betegner de tab og ødelæggelser, udviklingslandene står med som følge af klimaforandringerne. Loss and Damage er nævnt i udkastet til en endelig beslutning for COP26, men ikke på en forpligtende måde.
Udviklingslande har argumenteret for, at erstatning for tab og skader rækker ud over de penge, der bliver leveret til indsatsen for at reducere udledninger og tilpasning, fordi der er tale om situationer, hvor tilpasning ikke længere er mulig. De rige lande frygter, at det kan komme til at udgøre en form for juridisk forpligtelse til at dække klimaødelæggelser, og har i stedet foreslået forskellige former for forsikring.
COP26 slutter officielt fredag, men det er bestemt muligt, at forhandlingerne – som ofte før – trækker ud og fortsætter over weekenden.
