I dag kan en bonde i det nordlige Ghana købe vejrudsigten på en SMS fra Vodafone.
I Nigeria tilbyder en virksomhed landbrugstræning, og lokale såsædsproducenter sælger specielle ’klima-frø’ og høstsække, der sikrer høsten mod insektangreb.
Men disse eksempler er desværre snarere undtagelsen end reglen i Vestafrika og hvor bl.a. danske virksomheder i dag trækker læsset indenfor den grønne omstilling (reduktion af drivhusgasser), har privatsektoren endnu ikke engageret sig i klimatilpasning (tilpasning til det forandrede klima) i større skala.
Civilsamfundsmøde
Og det er en skam, mener Oxfam IBIS og en række civilsamfundsorganisationer fra seks vestafrikanske lande, som sidste uges mødtes for at diskutere erfaringer med private klimatilpasningsprodukter.
De mener, at den private sektor kan levere den innovation, volumen, nye forretningsmodeller og økonomiske bæredygtighed, som er meget svær at opnå med offentlige midler alene.
”Potentialet for at involvere privatsektoren I klimatilpasning er enormt. Hvis vi lykkes med at få virksomhederne til at se klimatilpasning som en forretningsmulighed i stedet for en udgift, kan vi nå ud til mange millioner vestafrikanere.” siger Hashim Salaudeen fra WACSOF Nigeria.
I deres briefing fremhæver civilsamfundsorganisationerne 16 eksempler, der kan tjene som inspiration for, hvordan den private sektor kan indgå i forretningsmodeller, som både er god forretning og gavner de mest klimasårbare vestafrikanere.
Eksemplerne præsenterer løsninger indenfor bæredygtige landbrugsmetoder, naturressourceforvaltning, teknologi, nye kreditløsninger og markedsadgang og spænder bredt fra rene privatsektorprojekter over samarbejder mellem virksomheder og forskningsinstitutioner til offentlige-private partnerskaber.
Når ud til tusinder
Samlet set når projekterne ud til mange tusinde vestafrikanere, men med nye innovative forretningsmodeller og mere klare definition af klimatilpasning ville de nå mange flere.
Derfor har organisationerne i deres briefing også kortlagt privatsektorens muligheder og udfordringer. For selvom potentialet er stort, er der også mange udfordringer og risici ved at inddrage privatsektoren.
Det store spørgsmål er, om privatsektorens løsninger også vil nå ud til Vestafrikas mest udsatte grupper; kvinder, småbønder og unge. Ofte er disse grupper ikke de mest ressourcestærke forbrugere, men omvendt er det dem, der rammes hårdest af klimaforandringerne.
Vigtigt med stærk stemme til civilsamfundet
Derfor er det vigtigt, at civilsamfundet får en stærk stemme i lovgivningen på området og kan sikre, at de mest udsatte grupper også tilgodeses.
Andre centrale spørgsmål, som der skal tages højde for, relaterer sig til miljøpåvirkning, risikoen for monopol på livsvigtige varer, og om at sikre at bønder, som ikke har officielle papirer på deres landbrug, ikke mister adgangen til deres jord.
Sidste uges workshop var en del af CISU-projektet ’West Africa Dialogue on Private Climate Financing’ som administreres af Oxfam IBIS.
