Af Morten Ranum, U-landsnyt.dk
I den fortsatte historie om kenyansk komedie og satire er vi nået til, hvordan manuskriptet bliver til. Under min udsendelse til Nairobi i sidste måned besøgte jeg endnu engang optagelserne for The XYZ Show i byens industrikvarter.
Der kan ind imellem opstå lidt forvirring, når jeg taler med folk på settet, fordi flere af dem laver forskellige ting. Som alle andre steder i verden har kunstnere flere projekter kørende samtidigt.
Jeg er i en tidligere artikel kommet til at blande nogle ting sammen. Måske fordi min oprindelige kontakt til The XYZ Show går gennem Jack Kadebi. Han leder The Talented group of Puppeteers, som laver ”community work”. Noget ganske andet end det populære TV-show.
Community Work
Ude i GoDown Art Centre i South B i Nairobi taler jeg med Raul, som alle kalder ham, men egentlig hedder han Paul Mwirigi. Raul klinger latinamerikansk. Vi dvæler ikke ved det, men går lige til sagen. Han har ikke meget tid. Raul udgør sammen med Jack Kadebi to af de talentfulde dukkeførere.
Han fortæller, at de rejser rundt overalt i Kenya og spiller dukketeater. I modsætning The XYZ Show bruger de hånddukker. De er meget nemmere at arbejde med – og rejse med end de store latex dukker, som bruges i TV-showet.
I community-arbejdet er det heller ikke det spektakulære, som er afgørende, men det drejer sig derimod om at skabe dialog og ny praksis lokalt.
De bruger ikke et egentligt manuskript, men der er mere tale om en ”outline”, som de improviserer på baggrund af. Alt tager udgangspunkt i det lokale miljø. Gruppen taler simpelthen med folk, der hvor de er. Derudfra danner de sig indtryk af lokalbefolkningens bekymringer og interesser. Når de spiller, justerer de alt efter de reaktioner de får. Det kan handle om alle mulige slags emner. Nogle gange er det meget politisk, især i forbindelse med præsidentvalg, men i de fleste tilfælde handler det om sociale og kulturelle problemstillinger lokalt.
Lokale forskelle i opfattelsen af affald
Jeg spørger Raul om de nogensinde oplever problemer, hvis deres forestillinger bliver for politiske eller på andre måder kontroversielle. Han nævner ingen eksempler på at deres gruppe af dukkeførere har været i en konflikt med myndigheder eller lokalbefolkning. Derimod nævner han et eksempel, hvor de forsøgte at behandle problemer med affaldshåndtering. Det viste sig imidlertid, at der var meget forskellige opfattelser af affald i det pågældende område. I byområderne og blandt den veluddannede elite var man helt med på problemstillingen. Der er et affaldsproblem og det bør der gøres noget ved. Derimod var der mange mennesker udenfor byerne, på landet, der slet ikke forstod, hvad det gik ud på. De forstod ikke det med affald. I deres hverdag var der ikke noget affald. Alt blev brugt til noget. Forestillingen om affald gav ikke mening. En interessant forskel mellem det urbane og det rurale liv.
Det resulterede ikke i noget problem for dukkeførernes arbejde, idet de altid lytter til folks reaktioner. I dette tilfælde måtte de så bare omformulere problemstillingen. Det var ifølge Raul meget lærerigt. Især fordi forskellene i oplevelsen af affald kunne bruges aktivt til at håndtere relaterede problemer i området. Men selvfølgelig var det et wake-up call for gruppen, fordi de selv har et meget urbant udgangspunkt.
Jeg synes det er et vigtigt eksempel på, at vores egen kultur og erfaring altid spiller ind, selvom om vi er nok så åbne i processen og vores arbejdsformer.
Manuskript til XYZ
Teksterne til tv-showet skrives af en gruppe af forfattere, som arbejder tæt sammen. Jeg taler med Loi Awat som er en af forfatterne i gruppen. Hun fortæller, at gruppen mødes om onsdagen og laver ”media screening”. Det vil sige, at de pløjer nyheder og historier igennem, som de optræder i de centrale medier; aviser, TV, radio og webs. Den sceening danner grundlag for manuskripter til tv-showets episoder. Torsdagen bruger de til at skrive individuelle sketches og historier. Hele XYZ-teamet mødes fredag for at give feedback. Om lørdagen skal et færdigt manuskript ligge klar, og sådan gentages processen den følgende uge.
Location – GoDown
GoDown Art Centre ligger i Nairobis industriområde. Det er et ”hotel” for forskellige kunst og kulturprojekter. Der er også en lille restaurant, som serverer udmærket mad til en aldeles overkommelig pris.
Her er altid information om events i Nairobi, som man ikke nødvendigvis støder på andre setder i byen. GoDown udsender i øvrigt et månedligt nyhedsbrev, som enhver kan abonnere på.
Foto: Øjne i GoDown Art Centre, Nairobi
Når man først er her, kunne man for så vidt være hvor som helst i verden. Kunst og kultur på tværs af verden er måske ikke så forskellig? Muren lige udenfor det sted, hvor optagelser til The XYZ Show foregår, er prydet med murmalerier, som i sine motiver og udtryk minder mig om murmalerier i Chiapas i det sydlige Mexico på den anden side af Atlanten. Billeder af øjne, masker og tilsløring / afsløring af ansigter. Om der skal drages nogen konklusioner af det sammenfald er ikke sikkert, men det får mig endnu engang til at tænke på mulige forbindelser mellem de to kontinenter.
Foto: Murmaleri i Chiapas, Mexico
Forbindelsen er måske blot en hallucination hos en mand, der ved et lykketræf har opholdt sig to vidt forskellig steder i verden med et par årtiers mellemrum.
