Kenyansk båd af plastskrald skal sejle 500 kilometer

boat2
Thomas Jazrawi

En båd lavet af plastikskrald skal nu ud på den første længere sejlads. 

FlipFlopi, hedder den, og den 24. januar skal den sejle 500 kilometer fra Lamu i Kenya til Stone Town på den tanzanianske ø Zanzibar. 

Vi omtalte den på Globalnyt i sensommeren, og der er indgået et samarbejde med Clean Seas-initaitivet, så der nu er støtte fra FN’s Miljøprogram (UNEP).  

Der er også blevet lavet en hjemmeside for projektet, hvor man bl.a. kan se hele ruten, som går langs en række afrikanske kystbyer til endemålet på Zanzibar. 

Den farverige båd blev første gang sat til søs i september. 

Afrikansk plastikrevolution

Sejladsen skal sætte fokus på alt det plastikaffald, vi efterlader rundt omkring, og som kan ende i havet eller ved kyster. 

Derudover vil ídemagerne engarere, inspirere og aktivere folk til en afrikansk plastikrevolution for en verden fri for plastik. 

Båden er ni meter lang og lavet af 10 ton plastikskrald fundet af fiskere på den afrikanske østkyst. 

Op til 12 millioner ton plastikaffald ender i havet hvert år. Blot 9% af de 9 milliarder ton plastskrald, som vi har produceret, er blevet genbrugt, skriver UNEP

Ni afrikanske lande er med i Clean Seas-initiativet med løfter om indsatser mod den stigende plastforurening.