Kenyas våbenindkøb er eksploderet siden 2004

Forfatter billede

Kenyas våbenindkøb er øget med mere end 300 procent siden 2004 fra 20 milliarder kenyanske shilling (Sh) til 68 milliarder (4,21 mia. kr). Det skriver det kenyanske nyhedssite Standard Digital.

Efter at have øget budgettet til militære indkøb med mere end Sh40 milliarder over de sidste ti år er Kenya i dag Afrikas syvende største indkøber af militært udstyr.

Den østafrikanske nations militære indkøb overgår nu nabolandene Tanzania, Uganda, Burundi og Rwandas tilsvarende budgetter – sammenlagt. Landet har i alt brugt over Sh430 milliarder på militæret i løbet af de sidste ti år, skriver Standard Digital, der henter tallene hos den svenske tænketank Sipri.

Sipri (Swedish International Peace Research Institute) har samlet data om militært forbrug siden 1967 med det formål at studere og analysere udviklingen i militær på globalt plan.

Kenya er i de sidste år blevet udsat for flere terrorangreb og er også militært involveret i nabolandet Somalia.

Sydafrika (Sh384 mia i 2012) topper listen over Afrikas fem største indkøbere af militær, tæt efterfulgt af Angola, Marokko, Libyen og Nigeria.

Læs hele nyheden (Kenya’s military 7th highest spender beating Tanzania, Rwanda and Burundi combined) via kildelinket.