Khader om revolutionen i Marokko, som kongen krammede ihjel

Forfatter billede

20. februar 2011 lagde unge marokkanere op til deres egen revolution. De var trætte af et system, hvor de rige blev rigere og kongen betragtedes som hellig og dermed stod over enhver kritik.

Inspirerede af begivenhederne i Tunesien og Egypten håbede marokkanerne på at få deres eget systemskifte. Sådan gik det ikke.

I stedet for at sætte politi og soldater ind mod demonstranterne lod Kong Mohammed VI dem gå på gaden. Dermed var der hverken blod eller martyrer og da kongen samtidig lovede flere reformer, så holdt både Vesten og mange marokkanerne hurtigt op med at tænke på systemskifte.

Det kan man høre meget mere om i radioprogrammet “Arabiske stemmer” med bl.a. Naser Khader, der blev sendt fredag, og nu kan genhøres, skriver DR online lørdag.

Populær konge

Kong Mohammed VI fik ellers en god start, da han i 1999 overtog tronen fra sin far, som var berygtet for sin hårdhændede efterretningstjeneste.

“Kong Mohammed nedsatte en sandhedskommission, hvor man stillede nogle af dem, der har været med til tortur og undertrykkelse til ansvar. Han indførte en hel del kvinderettigheder og relativt fri presse. Ikke et demokrati efter danske standarder, men bedre end under hans far”, siger Naser Khader.

På den måde holdte Marokko fast i positionen som Vestens yndling. En position landet har haft i flere årtier, blandt andet fordi det har været delt i et fransk og spansk protektorat.

Men selv om kong Mohammed VI tog fat på en ubehagelig side af Marokkos historie, var utilfredsheden stadig stor. Ligesom i de andre nordafrikanske lande er der udbredt fattigdom i det nordafrikanske land.

Omkring 15 procent af indbyggerne lever for under to dollars (ca. 11 kr.) om dagen. Kongen selv har interesser i store dele af landets erhvervsliv og menes at være god for omkring to milliarder dollars.

Derfor lyder mange af reformkravene netop på et opgør med den korruption, som mange marokkanere mener er udbredt i landet. Mange unge vil desuden gerne have et opgør med den særstatus, som kongen har, herunder hans ukrænkelighed.

Men der er endnu ikke lydt højlydte krav om at kongen skulle trække sig helt på samme måde som med Ben Ali i Tunesien og Mubarak i Egypten.

Gennemførte reformer

Man kan læse videre og høre udsendelsen på
http://www.dr.dk/P1/Arabiskestemmer/Udsendelser/2012/03/16141018.htm