Klarere skel mellem civil og militær indsats i Somalia

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Nye retningslinjer fra FN og Den Afrikanske Unions mission i Somalia (AMISOM) skal sikre, at der er en tydelig sondring mellem den militære og civile indsats i Somalia. Det er vigtigt for at sikre effektiv levering af bistand, siger FN-repræsentant.

Den Afrikanske Unions mission i Somalia (AMISOM) sammen med FN’s Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (OCHA) har lanceret nye retningslinjer for den civile-militære koordination i Somalia.

Det skriver AMISOM i en pressemeddelelse.

Retningslinjerne skal fastlægge tydeligt, hvilke principper og metoder der gælder for civil-militære relationer mellem AMISOM og de humanitære aktører, der opererer inden for samme miljø i Somalia.

De nye retningslinjer blev lanceret ved en ceremoni mandag med deltagelse af AMISOM-missionschef Maman S. Sidikou og FN-generalsekretærens stedfortrædende særlige repræsentant til Somalia, Philippe Lazzarini.

“AMISOM har mandat fra FN’s Sikkerhedsråd til at skabe et sikkert miljø, der fremmer rettidig levering af humanitær bistand. Det er sket, og vi vil fortsætte med at yde al nødvendig støtte til humanitære organisationer. Jeg vil gerne se den humanitære indsats have en varig indflydelse på det somaliske folk, især kvinder og børn. De kan ikke vente yderligere en dag for at få hjælp, “sagde Maman S. Sidikou.

Philippe Lazzarini tilføjede, at sådanne retningslinjer er meget vigtige for at sikre strukturerede forbindelser og mere effektiv levering af bistand.

“Forholdet mellem humanitære organisationer og AMISOM er meget vigtigt. Disse retningslinjer vil sikre en bedre gensidig forståelse og bedre gennemførelse af vores respektive mandater,” bemærkede han.