Klima og konflikt i 2021

Franske soldater i Mali
Foto: Fred Marie/Art In All Of Us/Corbis via Getty Images
Thomas Jazrawi

16. december 2021

10 konflikter, vi holdt øje med i 2021

International Crisis Group udgiver i begyndelsen af hvert år en liste over de 10 konflikter, tænketanken vurderer, det er vigtigst at holde øje med det år. Den liste omtaler vi hvert år i januar her på Globalnyt. Hen over årsskiftet tager vi et kig på, hvordan det så gik i forhold til forudsigelserne.

De 10 konflikter i 2021 var:

Afghanistan

Etiopien

Sahel

Yemen

Venezuela

Somalia

Libyen

Iran – USA

Rusland – Tyrkiet

Klimaforandringer

Klimaforandringer kan mærkes alle steder på kloden, og det har stor betydning for verdens gang. Ekstrem varme, tørke, voldsomme regnskyl, oversvømmelser og vilde orkaner er blandt de konsekvenser, der følger af den globale opvarmning. Det fører til ødelæggelser, store økonomiske tab og ustabilitet, men er det også en kilde til konflikt?

International Crisis Group (ICG) nævnte sidste år for første gang klimaforandringer i forbindelse med den årlige opgørelse om konflikter, der bør holdes et vågent øje med i det kommende år.

“Sammenhængen mellem krig og klimaforandringer er hverken simpel eller lineær. De samme vejrmønstre vil øge vold i et område, men ikke i et andet. Mens nogle lande håndterer klimarelateret strid (om ressourcer, red.) fint, håndterer andre det slet ikke,” lyder det i opgørelsen.

Hvor hårdt klimaforandringer rammer afhænger af, om stater har en inkluderende regeringsførelse, er godt klædt på til at mægle mellem parter og kan beskytte borgerne mod de værste konsekvenser, når katastrofen rammer, fortsætter tænketanken.

ICG har ikke de store forudsigelser i det korte afsnit om klimaforandringer, men den nævner nogle eksempler på situationer, hvor klimaforandringer har haft en indflydelse på konflikt. Det gælder Nigeria samt striden mellem Egypten og Etiopien.

Grænseoverskridende vand

Sidstnævnte er et godt sted at starte et kig på året, der gik i forbindelse med klimaforandringernes indvirkning på konflikt. Strid mellem nabolande om svindende vandressourcer i floder eller søer, som krydser grænser, er nemlig udbredt flere steder i verden.

Spændingerne mellem Egypten og Etiopien handler om Nilen. Etiopien er stort set færdig med at bygge den gigantiske dæmning GERD (Grand Ethiopian Renaissance Dam), og er nu i færd med at fylde reservoirer med vand. Det betyder, at mindre vand vil flyde op gennem Egypten, som får omkring 97 procent af vandforsyningen fra Nilen. Derfor ser egypterne med særdeles bekymrede miner på dæmningen, og præsident Abdel Fattah el-Sisi har tidligere i slet skjulte henvisninger truet med bål og brand. Så galt er det trods alt ikke gået i 2021, men forhandlingerne om en aftale for deling af vandet i Nilen brød stort set sammen i foråret.

Denne sommer begyndte Etiopien den anden fyldning af reservoiret, og det fik Egypten til at optrappe diplomatisk og militært med tropper i nærheden af grænsen til det østlige naboland, lyder det i en analyse af The Washington Institute of Near East Policy. Tænketanken mener, at der er en betydelig risiko for konflikt i regionen på grund af det anspændte forhold, men at USA og resten af verden bør presse mere på for en diplomatisk løsning.

Mønsteret for spændingerne i det nordøstlige Afrika er ikke særegne for den region. Faktisk er delte vandressourcer et problem hele vejen gennem Mellemøsten og langt ind i Asien. Irak og Syrien er stærkt utilfredse med Tyrkiets mange dæmninger i den sydlige del af landet, som hæmmer vandstrømmene i de to store floder Eufrat og Tigris. Irakere er ligeledes trætte af Irans dæmninger, der ligger på floder som strømmer ind i Tigris. Iran har til gengæld højlydt protesteret mod Afghanistans dæmninger, som forstyrrer vandstrømme, der flyder ned forbi grænsen. Længere mod øst er flere lande påvirket af kinesiske dæmninger på Mekong-floden.

Og så er der den årelange rivalisering mellem Indien og Pakistan. Den handler i høj grad om Kashmir, hvor vand flyder ned fra de høje tinder til de store floder i regionen. Vandet er dog reguleret af Industraktaten, så de seks store floder fra området på kanten af Himalaya er delt ligeligt mellem de to nabostater. Der er imidlertid toneangivende stemmer i Indien, der mener, at inderne, som kontrollerer flodernes udspring, bør træde ud af aftalen eller genforhandle den.

Tørke og vandmangel

De afledte effekter af nabolandes dæmningsbyggeri har store konsekvenser for stabiliteten internt i flere lande. Der har været tørke mange steder i verden i år, lige fra Brasilien til Madagaskar samt store dele af Østafrika og Mellemøsten. I Iran førte vandmangel til store protester i november.

Noget værre har det udviklet sig i det nordlige Nigeria, som ICG nævner i opgørelsen sidste år.

“I det nordlige Nigeria har tørke intensiveret konflikter mellem hyrdefolk og bønder over de svindende ressourcer, som i 2019 dræbte dobbelt så mange mennesker som konflikten med Boko Haram,” lyder det i opgørelsen.

Ifølge Famine Early Warning Systems Network, som er en gren af USAID, er kampene stilnet lidt af i år, men det er langt fra slut med konfrontationer i området. Kampe fortsætter ligeledes i flere andre lande i Sahel-området, og Nigers præsident, Mohamed Bazoum, nævnte også på årets klimatopmøde i Glasgow, at klimaforandringer har medvirket til at drive hyrdefolkene sydpå, hvor de er kommet i konflikt med landbrugssamfund.

Læs også: ”Den Store Grønne Mur er en afrikansk løsning på et globalt problem”

Tørke har også været udbredt i andre voldsplagede lande som Afghanistan, Etiopien og Irak. FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, nævnte ved et møde i FN’s Sikkerhedsråd denne måned, at klimaforandringer er med til at skabe de forhold, som terrorister og militante grupper typisk trives med.

“Klimaforandringer påvirker konflikter og forværrer skrøbelighed. Når tabet af levevilkår efterlader befolkninger i armod, vil løftet om beskyttelse, indkomst og retfærdighed – som terrorister nogle gange gemmer deres sande motiver bag – blive mere attraktivt,” fortalte han.

Vandaftale mellem Israel og Jordan

Forskningen er generelt meget forsigtig med at betegne klimaforandringer som årsag til konflikt. FN’s Klimapanel (IPCC) havde i den femte vurdering fra 2014 et kapitel om sikkerhed, men den kom ikke frem til, at der er etableret en direkte årsagssammenhæng mellem klimaændringer og konflikt. Afsnittet blev dog kritiseret for at være usammenhængende, og i senere rapporter har IPCC droppet at behandle emnet i et særskilt afsnit.

Nogle studier peger på en årsagssammenhæng mellem klimaændringer og konflikt, men de har været meget omdiskuteret, særlig er der flere forskere, der argumenterer for, at selve den kausale sammenhæng ikke bliver forklaret i tilstrækkelig grad. Der bliver dog tit talt om klimaændringer som en såkaldt “trusselsmultiplikator”, hvilket dækker over, at den globale opvarmning forværrer mange af de øvrige årsager til konflikt, som forskerne typisk udpeger. Debatten blandt forskerne fortsætter imidlertid, og som altid er der behov for mere forskning.

Nogle eksperter peger på, at aftaler om sparsomme ressourcer på den anden side kan være et middel til fred mellem lande. Og her var der lidt godt nyt i det forgangne år. Israel og Jordan er nemlig blevet enige om en hensigtserklæring, der skal føre til en konkret aftale om at bytte vand for energi. Jordan leverer land til solcelleanlæg produceret af de Forenede Arabiske Emirater. Den vedvarende energi kan dermed eksporteres til Israel, som til gengæld sender rent vand fra afsaltningsanlæg den anden vej til vandfattige Jordan.

Læs også: Israel og Jordan vil bytte afsaltet vand for solenergi