Hvad vil det sige at være internt fordreven?
Internally displaced people (IDPs) har ikke krydset en landegrænse for at finde sikkerhed. Modsat flygtninge, er de på flugt i eget hjemland.
Selvom de kan være flygtet af samme årsager, forbliver IDPs i deres egne lande og er under beskyttelse fra hjemlandets regering, også selvom netop regeringen er årsagen bag fordrivelsen. Derfor er IDPs nogle af de allermest sårbare mennesker i verden.
Kilde: UNHCR
Fordrivelse i Afrika er resultatet af en lang række årsager, herunder kampe om politisk magt, vold, stridigheder om jord, oversvømmelser, storme og andre lignende naturkatastrofer.
Mere end halvdelen af verdens skrøbelige stater ligger i Afrika syd for Sahara, og nogle af disse stater har det største antal internt fordrevne.
I Afrika er mange lande ramt af problemet, og flere end på noget andet kontinent eller region, og i 2015 varder mere end 15 millioner internt fordrevne.
Fordrivelse kan få miljømæssige konsekvenser, der forårsager forringelse af miljøet. Hurtig urbanisering eller dårligt forvaltet flygtningelejre og lejre for internt fordrevne kan lægge pres på de knappe vand- , energi- og fødevareressourcer, og føre til ukontrolleret bortskaffelse af affald.
Dog kan det også fungere som en “ventil ” ved at reducere miljøbelastningen i et sårbart økosystem.
Find rapporten her: http://www.internal-displacement.org/assets/publications/2016/2016-global-report-internal-displacement-IDMC.pdf
Klimakatastrofer sender folk på flugt
Det voksende antal meteorologiske katastrofer, som følge af klimaændringer, kombineret med virkningerne af miljøødelæggelse, vil sandsynligvis fortsat være en faktor bag menneskelig fordrivelse.
Den Internationale Organisation for Migration (IOM) forudsiger, at der vil være 200 millioner miljø-fordrevne i 2050 med store konsekvenser for oprindelseslande, transitlande samt modtagerlande.
Om man er enkeltperson eller et helt samfund fordrevet af katastrofer og klimaændringer, oplever ofte de samme traumer og afsavn som dem fordrevet pga. konflikter.
De kan have behov for beskyttelse og være sårbare svarende til de mennesker, hvis fordrivelse er forårsdaget af væbnet vold eller krænkelser af menneskerettighederne. Klimaændringerne forventes at forværre den stress som skrøbelige stater allerede står over for.
Regionerne på Afrikas Horn og i Sahel-regionen er i høj risiko ustabilitet relateret til klimaforandringer. F.eks. forventes det at eftervirkningerne af klimaændringer, demografisk pres og afhængighed af landbrug, vil skabe usikker vand- og fødevareforsyning for kvægnomader og andre naturressource-baserede levebrød, samt en forværring af folkesundheden.
En 2011 rapport fra UNEP pegede på, at disse ressource-behov kan føre til konkurrence om ressourcer, lokale konflikter, migration og i sidste ende bred politisk destabilisering.
I Afrika er miljøforringelser og fødevareusikkerhed relateret til oversvømmelser og andre faktorer såsom knaphed på græs til kvæg samt vand, brænde og andre naturressourcer.
Disse faktorer forårsager fordrivelse, hvilket resulterer i øget konkurrence om knappe ressourcer, og opildner til væbnet konflikt, især mellem hyrder og samfund med mange fastboende.
Dette er især udtalt i Sahel (Lake Chad Basin), Sudan, Sydsudan, Djibouti, Somalia, Etiopien og Kenya, som alle har store hyrdesamfund, der migrerer efter årstidens mønstre og klimatiske variationer.
Årsagerne må adresseres så løsninger kan findes
Menneskelig fordrivelse er ikke et nyt fænomen, men de nuværende realiteter af klimaændringerne forværrer intensiteten, hyppigheden og rækkevidde af både langsomme og hurtige akutte miljømæssige kriser.
Mens klimaændringer og miljøforringelser skaber dagsordenen når mennesker bliver fordrevet, skaber faktorer som fattigdom og kvaliteten af infrastrukturen, sårbarhed. De er vigtige determinanter for fordrevne. De rette miljø-fordrivelses styringsmodeller indbefatter bestræbelser på at afbøde fordrivelser.
F.eks. kan dette opnås gennem respons i fælles humanitære og udviklingsmæssige initiativer, der fremmer menneskelig udvikling; forebygge tvangsflytning ved at reducere miljøbelastningen fra menneskelig befolkning; forberede potentielle fordrivelser og flytninger med et passende beredskab og de rette foranstaltninger. Hertil kommer effektiv styring af fordrivelser (især masse-fordrivelser), når de opstår, afbøde virkningerne på miljøet og værtssamfund og vigtigst: Tage fat på de grundlæggende årsager til fordrivelse med varige løsninger.