Klimarådet finder flere huller i opgørelse over Danmarks globale klimaaftryk

Om biomasse.


Foto: Adam O og NOAH
Thomas Jazrawi

15. juni 2022

I de internationale forhandlinger om klimaforandringer står Danmark kun til regnskab for de klimaskadelige udledninger, der sker fra dansk territorie. Men det betyder, at de udledninger, der følger af importerede varer ikke tæller med.

I 2020 vedtog Folketinget imidlertid den danske Klimalov, der forpligter regeringen til at afrapportere om de udledninger af drivhusgasser, som vores forbrug forårsager uden for landets grænser.

Den seneste rapport – Global afrapporteringen 2022 – som er udformet af Energistyrelsen blev præsenteret i april, og den får nu nogle ord med på vejen af Klimarådet. Eksperterne i rådet ser flere positive takter i afrapporteringen, men der er også betydelige mangler.

“Trods grundigheden og et højt fagligt niveau, udgør den globale afrapportering fortsat ikke et godt beslutningsgrundlag for politisk handling. Klimarådet anerkender, at arbejdet er udfordrende, men finder det vigtigt, at den globale afrapportering udvikler sig til at blive et brugbart styringsredskab. Det kræver, at afrapporteringen i højere grad end i dag kan anvendes til at identificere reduktionspotentialer og handlemuligheder,” lyder vurderingen, der blev præsenteret onsdag morgen.

Størstedelen af sojaimporten tæller ikke med

Dette års globale afrapportering er den anden i rækken, og Klimarådet understreger, at der er sket forbedringer siden den første opgørelse fra 2021. Mange af rådets anbefalinger fra den forrige evaluering er blevet en del af opgørelsen.

Der er dog stadig uklarheder og mangler, fremhæver Klimarådet. En af de tunge poster for Danmarks klimaaftryk i udlandet er soja, der primært importeres som foder til grise. Her er en stor del af sojaimporten ikke talt med. Det gælder de 65 procent af importen, der eksporteres tilbage til udlandet i form af animalske produkter.

Det skyldes, at Global afrapportering er baseret på danskernes forbrug, men ifølge Klimarådet vil det give god mening at medtage hele den importerede soja, da de varer, vi eksporterer, kan påvirke udledningerne i de lande, som vi eksporterer varerne til.

92-gruppen, en sammenslutning af 25 danske miljø- og klimaorganisationer, har tidligere kritiseret, at den sojaimport, der kommer til at indgå i videre eksport, ikke indgår i beregningerne. Ifølge paraplyorganisationen mindsker det nemlig eksportvirksomhedernes incitament til at gøre deres forsyningskæder grønnere.

“Udover det lave tal giver valget af den forbrugsbaserede metode kun ulemper. Mest alvorligt er, at når eksporten fraregnes, så fraregnes også de klimaindsatser, eksportvirksomheder gør for at reducere CO2-udslippet fra deres værdikæder,” skriver Dan Belusa i en kommentar.

Et andet kritikpunkt fra Klimarådet er, at oplysninger om lande, som afgrøderne stammer fra, ikke er nøjagtige. De er baseret på antagelser om, hvilke lande, der sender produkter via forskellige havne i Europa. Men i fremtiden skal der mere styr på forsyningskæderne.

EU-kommissionen har præsenteret et forslag til lovgivning, der vil forbyde import af varer i EU fra områder, der for nyligt er blevet ryddet for skov. Og det kommer til at kræve bedre data om oprindelseslande, ikke blot for soja, men også for andre varer med forbindelse til afskovning som eksempelvis kaffe, kakao, palmeolie og oksekød, understreger Klimarådet.

Biobrændstof er ikke CO2-neutralt

Danmark importerer også en stor mængde afgrøder til biobrændstof. I Danmarks nationale klimaregnskab bliver de betragtet som klimaneutrale, da de ikke direkte udleder drivhusgasser, når de erstatter benzin.

Den seneste Globale afrapportering viser imidlertid, at der er indirekte udledninger ved dyrkning af afgrøder til brændstoffet uden for landets grænser. Opgørelsen sammenligner ikke klimabelastningen fra biobrændstoffer med benzin. Klimarådet kommer frem til, at biobrændstof reducerer udledninger med 26-35 i forhold til benzin. Hvis man tæller det hele med, er biobrændstof altså ikke CO2-neutral, som det opgøres til i det nationale klimaregnskab.

Udledninger fra biobrændstof er imidlertid faldet de senere år, hvilket skyldes, at man er begyndt at anvende mere biobrændstof baseret på restaffald eller restprodukter – også kaldet 2. generations biobrændstof. Beregningerne i Global afrapportering tager dog ikke højde for, at restprodukter fra eksempelvis træindustrien også bliver anvendt til andre produkter som eksempelvis spånplader, og derfor kan også denne type brændstof øge efterspørgslen og dermed udledningerne.

“Danmark er ikke noget grønt foregangsland”

Den globale afrapportering indeholder for første gang omtale af Danmarks forbrug af biomasse som energi. Danmark tæller biomasse med som klimaneutral energi, men flere grønne organisationer påpeger, at det ikke er klimaneutralt at brænde træ af til energi.

Miljøorganisationen NOAH peger på, at mens blot 23 procent af vores vedvarende energi kommer fra vindmøller, står biomasse for 60 procent.

“Danmark er ikke noget grønt foregangsland så længe vi brænder verdens skove af i klimaets navn, og vi er bestemt ikke et godt eksempel som andre lande bør følge,” udtalte Bente Hesselund fra NOAH tidligere i år.

Til trods for, at Global afrapportering indeholder et estimat af biomassens indirekte klimaeffekt indgår de ikke i det samlede billede. Det skyldes problemer med at finde en metode, der kan opgøre belastningen fyldestgørende. Klimarådet roser opgørelsen for at inddrage biomasse, men påpeger, at det er vigtigt at få et mere nøjagtigt billede, som kan indgå i det samlede regnskab.

“Danmarks samlede forbrug af Jordens knappe biologiske ressourcer vil nemlig blive stadig vigtigere,” lyder det i evalueringen.

Anvendelsen af biomasse til energi har også betydning for, om Danmark kan blive nettoeksportør af grøn energi i 2030, som et bredt flertal i Folketinget har besluttet. Hvis biomasse og biobrændstoffer kommer til at tælle med i disse beregninger, kommer det næppe til at ske, vurderer rådet.

Reduktion af udenlandske udledninger

Der er også anbefalinger om yderligere belysning af private virksomheders værdikæder, investeringer og brug af klimakreditter samt det offentlige forbrug. Derudover er der en del anbefalinger til at forbedre metoderne, herunder råd til at forbedre kategoriseringerne for produkter og sektorer. “Landbrug og gartneri” er eksempelvis én sektor, hvilket gør, at udledningen fra forbruget af kød underestimeres, mens det modsatte er tilfældet for forbruget af frugt og grønt.

Klimabistanden bliver i afrapportering opgjort til 7,18 milliarder kroner. Ifølge de internationale aftaler om klimastøtte skal halvdelen gå til indsatsen for at reducere udledninger af drivhusgasser, mens den anden halvdel skal gå til tilpasning. Klimarådet peger på, at omkring 5 milliarder kroner af den grønne støtte fra Danmark, som bliver uddelt gennem multilaterale banker, EU og Investeringsfonden for Udviklingslande ikke bliver inddelt i de to hovedkategorier.

I den seneste opgørelse om fremgang med FN’s verdensmål blev Sverige rost for at være et af de første lande, som vil sætte mål for reduktionen af de klimaskadelige udledninger, som svenskerne forårsager uden for landets grænser. Global afrapportering kan bane vej for det samme i Danmark, men i så fald skal opgørelsen forbedres på visse punkter, konkluderer Klimarådet:

“Hvis opgørelsen skal kunne bruges som grundlag for handling, vil det enten kræve, at opgørelsen forfines, så reduktionsmulighederne bliver synlige, eller at opgørelsen suppleres af andre analyser på produktniveau.”