Masseflugten fra de urolige områder skyldes en konflikt, der har stået på i fire måneder nu.
Siden er mindst 69.000 mennesker flygtet over grænsen til Bangladesh, vurderer FN.
Derudover er mindst 24.000 mennesker fordrevet fra deres hjem i det nordlige Maungdaw. Det er fortrinsvis rohingyaer, der har taget flugten.
Drab, voldtægter, tæsk og forsvindinger
Foruden at være blevet fordrevet fra deres hjem har mange af de flygtede rohingya-muslimer oplevet op til flere typer overgreb eller krænkelser, konstaterer OHCHR.
Mange af de flygtninge, OHCHR har talt med, fortæller hvordan de har oplevet civile blive dræbt i tilsyneladende tilfældig beskydning med enten automatvåben eller granater.
Nogle mennesker er blevet skudt, mens de var på flugt, købte ind på markedet, arbejdede i deres landbrug eller var i færd med at fiske.
I andre tilfælde skyder militæret direkte mod civile i landsbyerne. En 25-årig mand fra landsbyen Doe Tan fortæller i OHCHR-rapporten:
Risiko for bredere jihad-konflikt
Suu Kyis tavshed og tøven kan betyde, at situationen udvikler sig eksplosivt, lyder advarslen fra flere sider.
Med den voldsomme eskalering af konflikten i Burma får HaY nu støtte og sympati fra udenlandske meningsfæller i store dele af Asien og Mellemøsten, skriver analytikeren Tej Parikh i Asia Times.
Flere andre iagttagere har ligeledes udtrykt bekymring for, at konflikten kan brede sig og blive en regional konflikt.
Flygtninge sendes ud på en ø
Rakhine er en af de absolut fattigste delstater i Burma. Der er begrænset adgang til helt basale ydelser og stort set intet arbejde at finde for indbyggerne, skriver OHCHR.
Titusindvis af mennesker fra det muslimske rohingya-mindretal bor i lejre, hvor de stort set intet har. De er underlagt tvungne forflyttelser, begrænsninger i bevægelsesfriheden og diskrimination på en lang række områder, blandt andet adgang til sundhedsydelser og uddannelse.
Måske af den grund har de burmesiske myndigheder gjort flugtruten mod Bangladesh lettere for rohingyaerne end at flygte internt i Burma. Der kræves færre tilladelser for at tage i retning af Bangladesh end for at rejse fra en landsby til en anden i Rakhine-delstaten, skriver OHCHR.
Bangladesh kæmper derimod for at håndtere flygtningeprobleme og er nu begyndt at placere de tusindvis af rohingyaer på en fjerntliggende, ubeboet ø i Den Bengalske Bugt.
Ses som en trussel mod buddhistisk identitet
Siden 2012 har der været et stigende antal tilfælde af, at yderliggående eller ultranationalistiske buddhistiske grupper har opildnet til had mod den muslimske minoritet, som ifølge buddhisterne udgør en trussel mod den nationale identitet.
I nogle dele af Rakhine har der været angreb mod muslimerne, som indtil angrebet mod politiets grænsepost i oktober har forholdt sig i ro.
Rohingyaerne udgør omkring én million af Burmas ca. 53 millioner indbyggere. Størstedelen af dem bor i Rakhine-delstaten.
9. februar ankom et skib lastet med nødhjælp fra Malaysia til Burmas hovedstad, Yangon, hvorfra hjælpen skal sendes videre til det konfliktramte område.
Også fra Indonesien er der kommet nødhjælp i form af blandt andet mad og tøj. Det har den burmesiske regering sendt videre til omkring 100.000 indbyggere i det nordlige Maungdaw, oplyser OCHA.