Organisationen African Parks, som administrerer 22 naturområder i 12 afrikanske lande, har ikke problemer med at få penge ind fra donorer. Tværtimod bliver den kontaktet af eksempelvis store vestlige fonde, som vil give den penge, fordi de er så imponerede over dens resultater. Det fortæller Stig Jensen, lektor på Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet, som i mere end 20 år blandt andet har forsket i forholdet mellem natur og samfund i de afrikanske lande.
Han er gæst i denne episode af Højtryk, hvor vi blandt andet taler om det forhold, at vi i Danmark og andre lande i det globale nord gør rigtig meget for at beskytte mennesker og ejendom mod dyr, mens vi jubler over, at dyr beskyttes mod mennesker i Afrikas store nationalparker.
Men hvorfor er vi så optagede af Afrikas dyr? Hør Stig Jensens svar og vores samtale i afspilleren herunder eller i dit podcastfeed. Hvis du endnu ikke har fået Højtryk med her, så kan du finde os på eksempelvis Apple Podcasts og Spotify.
Det er interessant, at regeringerne i en række afrikanske lande beder om hjælp udefra til at stå for dele af deres naturforvaltning. For på den måde accepterer de en ny form for kolonialisering – denne gang bare koblet op på naturbeskyttelse, siger Stig Jensen.
”Og vi skal være opmærksomme på, at det ikke kun er svage stater som for eksempel Tchad, men også en – i afrikansk kontekst – stærk stat som Rwanda, som har outsourcet en række af deres naturområder til African Parks. Der er en bred vifte af afrikanske lande, som på en eller anden måde accepterer, at naturforvaltningen er lagt ud til organisationer, som bygger på vestlige værdier, er finansieret af vestlige penge, og som egentlig udfører vestens dagsorden.”
