Kommentar: Sjov aids i Afrika

Redaktionen

Af Jørgen Harboe

Ibis, Aids-fondet og Folkekirkens Nødhjælp kører for tiden en kampagne under overskriften “humor mod aids”. Det er nyskabende i Danmark, at man vælger humor som tilgang til et skærende alvorligt 3. Verdens-tema.

I Storbritannien har bistandsorganisationen Oxfam og andre i mange år sat røde næser på, når de samlede ind til u-landene. Endnu tidligere er Stanley Kubrick-filmen Dr. Strangelove et blændende eksempel på, at rablende barok satire kan smadre budskaber ind i bevidstheden, længe efter, at utallige gentagelser har gjort de samme budskaber til tomme banaliteter, når de er pakket ind i velmenende hændervridende fraser.

Men så skal det fanden galeme også være sjovt! Aids i Afrika er så dommedagsagtigt alvorlig, at små vitser om emnet er ligeså uanstændige som jødevittigheder under Hitler. Vi skal ud i den vildt uanstændige sorte humor, før der er sammenhæng og komikken forvandler sig til forståelse på et nyt plan.

Jeg har ikke fulgt de 3 organisationers kampagne på nært hold, så jeg ved ikke, om dele af indsatsen når op/ned på det plan. Det jeg har set fra aviserne gjorde ikke. Det virkede som bestillingsarbejde, hvad det vel også var.

Derimod har jeg som led i “humor mod aids” modtaget adskillige gode, sobre og nyttige informationer. Bl.a. en ny rapport om, at Danmark langt fra er i front med aidsbekæmpelse i u-landene, når det gælder den bilaterale bistand, selv om vi siden 1999 officielt har prioriteret aids som indsatsområde.

Den slags viden kan jeg og mange andre bruge i vores vurdering af dansk bistand, men det virker unægtelig som en dårlig vittighed at få den fra “humor mod aids”.

For hvor er vitsen? “Det er slet ikke morsomt!”, som min gamle mormor plejede at sige slæbende og med gravalvorlig mine, når jeg prøvede at være det.

Eller sagt på en anden måde. Når 30 procent af befolkningen i det sydlige Afrika er smittet med hiv og dør af aids i en epidemi, der nu også truer Indien og Kina, skal der meget stor humor til at afbalancere katastrofen uden, at kampagnen bliver pinlig.
Og stor humor kan ikke masseproduceres mekanisk med røde næser.

Jeg tror sagtens, vi kan bruge mere humor i u-landsoplysning og indsamlingskampagner. Men vi skal være bandsat dygtige for at få humor til at rime med aids. I alt fald, når vi taler om Afrika.

Jørgen Harboe er freelance journalist med Den 3. Verden som speciale.