Læger uden Grænser mindes Mandela: Han brød tabuet om aids

Laurits Holdt

Han var afgørende i kampen for at sikre behandling til millioner af mennesker med hiv/aids i Sydafrika og verden over. Via Nelson Mandela Foundation var Mandela med til at udbrede behandlingen til sydafrikanere og sætte fokus på sygdommen.

Selv om Nelson mest vil blive husket for opgøret med apartheid, gjorde den tidligere præsident også en stor forskel i kampen mod hiv/aids i Afrika. 

Nelson Mandela under et besøg på en hiv/aids-klinik i Khayelitsha-bydelen i Cape Town i december 2002. Hans indsats var med til at bryde det stigma der var om hiv/aids. (Foto: © Eric Miller)

Under et besøg på en hiv/aids-klinik i Khayelitsha-bydelen i Cape Town i december 2002 trak Nelson Mandela i en t-shirt med teksten ”hiv-positive”.

På den måde var han med til at bryde de fordomme, som på det tidspunkt fulgte med sygdommen, og som betød at mange var tilbageholdende med at lade sig teste.

”Jeg tror ikke, at man kan overvurdere hans indsats. At nationens fader sendte det signal betød, at det ikke længere var tabu at være hiv-positiv og komme i behandling”, fortæller Læger uden Grænsers formand fra 2000 til 2009, Søren Brix Christensen.

“Da vi startede med at behandle mennesker med hiv/aids, fik vi at vide at det var en umulig opgave. I dag er der over otte millioner mennesker i behandling,” uddyber han.

Den 46-årige læge har særlig tilknytning til Sydafrika og arbejdet med hiv/aids. I 2002 behandlede han i to omgange hiv/aids-patienter i Sydafrika og var med til at oprette Læger uden Grænsers sydafrikanske afdeling i 2007.

Stor inspiration for hele verden

Nelson Mandelas kamp mod apartheid blev også koblet til sydafrikanernes ret til behandling for hiv/aids, mindes Søren Brix Christensen.

Under et møde i 2002 i en fattig bydel i Cape Town, hvor Søren Brix Christensen deltog, rejste en yngre kvinde sig op.

”Hun sagde: Jeg er 24 år og hiv-smittet. Jeg var ved at dø, men nu er jeg kommet i behandling og har det så godt, at jeg tjener fire-og-en halv dollar om dagen og kan brødføde min familie. Hvordan kan I sige, at det ikke kan betale sig at behandle mig?”, fortæller han.

“Der blev så stille, at man kunne høre en knappenål falde til jorden. Så rejser en ældre kvinde bagerst i salen sig op og begynder at synge en gammel apartheidsang, der handler om ikke at give op. Flere hundrede mennesker rejser sig og begynder at synge med. Og hårene rejser sig på os”.

Flere end otte millioner er i behandling i dag, men 18 millioner andre venter stadig på at komme det.

”Nelson Mandelas livslange modstand mod apartheid blev en inspiration for mange i Sydafrika og rundt om i verden. Men det samme blev Mandela for troen på, at det kunne lade sig gøre at bekæmpe hiv/aids. Det har haft enorm betydning ikke bare i Sydafrika men hele verden. Vi er ikke i mål endnu, men vi ved, at det kan lade sig gøre,” konkluderer Søren Brix Christensen.

Nelson Mandela Foundation blev stiftet i 1999 efter Mandela trådte tilbage som præsident, med fokus på at bekæmpe blandt andet hiv/aids.

I 2003 indviede Nelson Mandela hiv/aids-behandlingscenteret Siyaphila La – et samarbejde mellem Nelson Mandela Foundation og Læger uden Grænser.

Læger uden Grænser sender sin kondolence til Nelson Mandelas familie og det sydafrikanske folk.