LæseKaravanen rammer nu landevejen for at bringe Sierra Leone ud til skoler på kryds og tværs af det danske land. Karavanen gør holdt på 50 skoler for at indvie eleverne i et vestafrikansk univers med billeder, historier, film, musik og en oplevelsesbasar.
Efter to ugers rejse i det vestafrikanske land er LæseKaravanens otte unge frivillige fra solidaritets- og bistandsorganisationen IBIS klar til at sætte de danske elever ind i livet i den fattige tidl. britiske koloni.
Det mineralrige Sierra Leone fik tilnavnet “bloddiamanternes land” efter ti års grusom borgerkrig (1991-2001), som kostede 50.000 dødsofre, lemlæstelser og masseflugt. Nu står landet midt i genopbygningen.
Alle skolebesøg væk på fem minutter
Der er rift om de 50 karavanebesøg. Da tilmeldingen åbnede, sad lærere overalt i landet fra morgenstunden på spring ved tasterne for at sikre sig et karavanestop ved netop deres skole.
På under fem minutter var alle besøg revet væk.
Dorthe Nielsen, kampagnekoordinator på IBIS, som selv er uddannet lærer, giver sit bud på karavanens popularitet:
”De friske, personlige oplevelser og sjove historier, som de unge kommer med, gør global undervisning mere nærværende og levende. De unge er en gave for såvel lærere som elever, der virkelig griber chancen for at stille spørgsmål om børn og unges liv og hverdag i et fremmed og fattigt land.”
Fra 24. marts til 23. maj vil LæseKaravanen være på landevejen, og de vil foruden besøgene i Danmark rejse til Sydslesvig og Grønland.
Man kan se, hvor LæseKaravanen gør stop på Google map over skolebesøg på https://mapsengine.google.com/map/viewer?mid=ziJq3Khm5Zs0.kDcRqeFdQFm4&pli=1
Det hele kort
IBIS er en udviklingsorganisation, der arbejder i Latinamerika og Afrika. Lige adgang til uddannelse, ressourcer og indflydelse er det primære
fokus for IBIS’ arbejde.
LæseKaravanen består af en gruppe unge, danske frivillige, som er rejst til Sierra Leone for at besøge børnene i undervisningsmaterialet LæseRaketten, som IBIS udgiver årligt.
Efter hjemkomsten tager LæseKaravanen ud på danske skoler for at fortælle om rejsen i Sierra Leone.
Sierra Leone er et land med et ungt demokrati, guld i undergrunden og udbredt dyb fattigdom, som på hver sin måde udfordrer befolkningen.
Yderligere oplysninger hos:
Dorthe Nielsen, kampagnekoordinator hos IBIS,
[email protected], +45 35 20 05 32
Heidi Brehm Garth-Grüner, kampagneassistent hos IBIS,
[email protected], +45 35 20 02 60
Simon Ankjærgaard, presseansvarlig hos IBIS,
[email protected], + 45 60 43 33 32
Presse- og kommunikationsassistent Lene Lyck Festersen
Mobil 53 35 05 72, direkte 35 20 05 26
E-mail: [email protected]
Facebook.com/IBIS.Denmark og web: www.ibis.dk