Af Thomas Jazrawi, U-landsnyt.dk
Danmark importerer tonsvis af soja fra Latinamerika til at fodre svin. Det er yderst skadeligt for mennesker og miljø, og nu vil den socialdemokratiske EU-parlamentariker Christel Schaldemose have et opgør med skadevirkningerne gennem EU.
“Det er ikke et emne, jeg har beskæftiget mig meget med før, men da jeg hørte om de forfærdelige forhold for de arbejdere, der producerer soja, tænkte jeg, at der må gøres noget.”
Det siger Christel Schaldemose, EU-parlamentariker for Socialdemokraterne, i et interview med U-landsnyt.dk. Hun vil nu have et opgør med de miljømæssige og sociale skadevirkninger, som import af soja forårsager.
Den store svinebestand i Danmark kræver bjerge af foder, og det er primært soja fra Latinamerika, der bliver fortæret i svinestaldene.
Årligt bliver et areal på størrelse med Sjælland anvendt til at mætte danske grise inden de skal slagtes, viser en rapport fra WWF Verdensnaturfonden.
Sojaen, der ender i de danske grisemaver, stammer hovedsagligt fra Argentina, Paraguay og Brasilien. CSR-vagthunden Danwatch har dokumenteret, at importen ikke kun skader den naturlige biologiske mangfoldighed og øger den globale opvarmning – den er også til stor skade for fattige arbejderes helbred
Det sker, fordi der ofte anvendes sprøjtegifte til dyrkningen af soja. Konsekvenserne for lokale indbyggere har været livstruende sygdomme som leukemi, kræft og svulster.
EU skal i aktion
Men Danmark er ikke det eneste land i Europa, der får enorme mængder af sojabønner fragtet over Atlanterhavet.
Christel Schaldemose mener, at Europa og Danmark ikke kan ignorere de massive problemer som sojaen skaber for natur og mennesker i Latinamerika.
“Det er et ansvar, vi bliver nødt til at tage på os. Vores rigdom og velfærd er baseret på, at andre bliver syge”, påpeger hun.
Hun har nu bragt emnet på banen i EU ved at stille et spørgsmål til Kommissionen. Det svarer til danske folketingsmedlemmers mulighed for at stille ministrene §20-spørgsmål.
Derfor afventer hun nu en reaktion i EU og håber, at det giver grobund for en dybdegående debat om problemerne, som forbruget i det rige Europa skaber i det globale syd.
Det hollandske eksempel
Selvom de store problemer, som soja-importen forårsager er omfattende, mener den socialdemokratiske parlamentariker ikke, at der er en nem og hurtigtvirkende løsning på problemet.
“Jeg tror ikke, at man kan løse problemet overnight”, understreger hun.
Andre lande har på forskellig vis forsøgt at indføre tiltag, der kan dæmme op for skadevirkningerne af soja-importen. I Holland har de relevante parter en målsætning om, at al soja skal være certificeret i 2020.
Der findes flere forskellige certificeringer, men Roundtable of Responsible Soy (RTRS) er en af de største. Det er en sammenslutning af forskellige NGO’er og store firmaer. WWF Verdensnaturfonden er medlem, men det er multinationale giganter som Monsanto og BP også.
RTRS har forskellige certificeringer, der skal sørge for social og miljømæssig ansvarlighed. Certificeringerne er dog blevet kritiseret af flere NGO’er og eksperter, bl. a. fordi den tillader brug af GMO, og fordi den har en meget usikker effekt på afskovningen.
Christel Schaldemose understreger, at hun ikke er ekspert på området.
“Jeg er slet ikke sikker på, at det hollandske eksempel er den rigtige vej at gå”, understreger hun.
Ansvarlig virksomhedsledelse
Alligevel mener hun, at man bør starte med en frivillig ordning.
“Jeg tror, at hvis vi skal starte et sted, så er frivillige ordninger ikke dårlige”, påpeger hun og tilføjer:
“Det handler jo også om ansvarlig virksomhedsledelse”.
Hun forestiller sig, at producenter, der påtager sig et ansvar kan blive belønnet ved at tage lidt mere i pris for varen. Men det betyder samtidigt, at forbrugerne muligvis kommer til at betale lidt mere for flæskestegen i fremtiden.
“Men det er et ansvar som europæiske forbrugere må tage på sig”, siger hun.
Det kræver dog betydeligt mere bevidsthed hos borgerne i velbjergede lande.
Hun mener, at emnet kan føles langt væk fra den enkelte forbruger, da de negative konsekvenser ikke forårsages direkte af frikadellen ved middagsbordet, men af frikadellens foder, da den opholdt sig i en dansk svinestald.
“Det er vigtigt at skabe bevidsthed om det. Det er jo lidt langt væk fra den enkelte forbruger. Det er jo ikke vores fødevarer direkte, men selve foderet til vores fødevarer, der skaber problemerne”, siger hun.
Derfor ser hun gerne, at der kommer mere debat om problemerne. EU-parlamentsvalget i foråret kunne ifølge den socialdemokratiske politiker være en oplagt anledning.
“Det bør være den slags emner, der bliver debatteret, når vi skal stemme til Europa-parlamentsvalget”, fastslår hun.
