I august skulle syv kenyanere have rejst kongeriget rundt for at optræde for danske unge om klimaforandringer i Kenya. Men de unge artister fra organisationen Nafsi Africa nåede aldrig til Danmark.
Skønt de var inviteret på et besøg med alle udgifter betalt af den danske ngo Spor Media, fik de afslag på deres visumansøgning, fordi de ikke kunne bevise, at de havde penge nok på deres konto til opholdet.
Afvisningen skete til trods for, at de unges besøg er finansieret med danske skattekroner fra Udenrigsministeriets Globuspulje.
Desuden kommer en del af afslaget fra Udlændingestyrelsen ind på, at de unge, som er opvokset og nu arbejder frivilligt i Nairobis slumkvarterer, udgør en trussel mod landets sikkerhed.
“Det er en pinlig historie for Danmark, gennemført pinlig. Den har ramt så forkert på så mange måder,” lyder kritikken fra SF’s udviklingsordfører, Karsten Hønge.
Også Alternativets udenrigs- og udviklingsordfører, Sascha Faxe, har kun hovedrysten tilovers for de visumregler, der lukker døren for de unge afrikanske ildsjæle.
Besøg fra Syd åbner de unges øjne
I lanceringen af regeringens nye Afrika-strategi har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen ad flere omgange slået på tromme for, at Danmark skal “mere i øjenhøjde” med landene i Afrika, og særligt de unge afrikanere.
Det sidste kapitel i strategien bærer titlen ‘Aktivt mellemfolkeligt engagement, udveksling og kultursamarbejde’. Her lyder det blandt andet, at vi skal “prioritere at opbygge nye relationer mellem unge og bygge bro på tværs af generationer og kontinenter”.
Udveksling uden indrejse
Vores polariserede verden har behov for “at styrke en gensidig forståelse for kulturer og værdier”, lyder det i udenrigsministerens nye Afrika-strategi.
Samtidig kæmper mange ngo’er for at få visum til samarbejdspartnere fra det Globale Syd.
I den kommende tid sætter Globalnyt fokus på den politiske kampplads, som visumsystemet har udviklet sig til.
Hvis du har tips eller oplevelser, du gerne vil dele, vil vi meget gerne høre fra dig.
Du kan skrive til journalist Søren Steensig (eller krypteret på: [email protected]) eller chefredaktør Sven Johannesen.
Alle henvendelser behandles fortroligt.
Med det in mente er Torben Vosbein, der er daglig leder i Spor Media, forundret og frustreret over, at besøget af de syv unge fra Nafsi Africa ikke kunne gennemføres.
“Hvis det handler om ligeværdighed og udveksling med unge, der skal lære hinanden at kende, så er det jo bare absurd,” siger Vosbein til Globalnyt.
Spor Media har så sent som i 2022 arrangeret et besøg fra Nafsi, hvor de unge fra Kenya fortalte danske børn og unge om deres land og liv. Der sker noget i det fysiske møde mellem mennesker fra forskellige kulturer, påpeger han.
Og det bakkes op af Kristina Knappe, der er gymnasielærer på Svendborg Gymnasium, hvor Nafsi-gæsterne efter planen skulle have optrådt og holdt workshops for eleverne.
“Det er bare noget andet, når man er i samme rum. Det sidder bedre fast hos eleverne, når vi har haft besøg. Når de unge er i samme rum, er det også lettere at grine sammen og måske få øjnene op for ikke bare forskelle, men også ligheder,” fortæller hun.
Afrika-strategien giver ingen mening, hvis folk som Nafsi-truppen ikke kan få lov at komme på besøg
Karsten Hønge, SF
Eleverne på Svendborg Gymnasium havde endnu ikke fået noget at vide om besøget, inden det blev aflyst, men en gruppe fra Globale Gymnasier havde nået at forberede sig til workshops med Nafsi-deltagerne. Det er et netværk af ni danske gymnasier med særligt fokus på undervisning i globale forhold.
“De var meget skuffede,” fortæller Kristina Knappe, der også er projektleder i Globale Gymnasier.
Globalnyt har talt med flere andre ngo’er, som også alle har måttet ændre planer eller aflyse besøg fra partnere i det Globale Syd, fordi gæsterne ikke kunne få visum. Det gælder blandt andet Dansk Blindesamfund, Hope in Action og Dreamtown.
I en medlemsundersøgelse fra 2023 fandt Civilsamfund i Udvikling, at 39 procent af deres medlemsorganisationer har haft problemer med at få visum til deres inviterede samarbejdspartnere. Derudover tilkendegiver flere organisationer, at de ikke længere arrangerer den slags besøg netop på grund af problemer med at skaffe visum til gæsterne.
Frustrerende proces: “Der er hele tiden nye forhindringer”
Torben Vosbein er ikke bare uforstående over for, at de danske visumregler forhindrer det arbejde, som den nye Afrika-strategi lægger op til mere af. Han er også frustreret over den behandling, han og de unge kenyanere har fået af visumkontoret på ambassaden i Nairobi og Udlændingestyrelsen hjemme i Danmark.
“Det har været et langsomt sejpineri for så i sidste ende at blive udmanøvreret,” siger han om ansøgningsprocessen, han på de unge kenyanerens vegne indledte tilbage i marts, fem måneder før det planlagte besøg i august.
Man bliver en kastebold mellem ministerier og styrelser, og det er meget svært at navigere i
Torben Vosbein, daglig leder i Spor Media
“Der er hele tiden nye forhindringer. På den ene side er der en voksende frustration over, at jo længere tid, der går, jo tættere kommer vi på et punkt, hvor vi må aflyse besøget. På den anden side er der stædigheden, der siger, at ‘de skal sgu ikke slippe afsted med det her’,” husker den daglige leder i Spor Media.
Globalnyt har fået indsigt i afgørelser og mailkorrespondancer mellem Torben Vosbein som repræsentant for de syv kenyanere i visumansøgningerne og ambassaden i Kenya og Udlændingestyrelsen.
Hydra-hovederne af nye forhindringer, som Torben Vosbein omtaler, indbefatter blandt andet spørgsmål om, hvorvidt Nafsi-artisternes optrædener kræver en særlig arbejdstilladelse, om de kan gøre det lovligt på et Schengen-visum, og om optrædenerne er offentlige nok til at kvalificere til et VU3-visum, der kun gives til besøg i forbindelse med et kulturelt arrangement, undervisning, kursus, sportsarrangement eller lignende.
De mange og forskellige spørgsmål falder ind under forskellige styrelsers resortområder, og det er ifølge Torben Vosbein en af de helt store problemer:
“Det er det der spil imellem visumkontoret i Nairobi, Udlændingestyrelsen og SIRI, så der hele tiden er to instanser indover. Man bliver en kastebold mellem ministerier og styrelser, og det er meget svært at navigere i,” forklarer han.
Penge til ophold
Det springende punkt i processen er fra start spørgsmålet om det, der i visumlovgivningen hedder “tilstrækkelige subsistensmidler” til opholdet i Danmark.
Som udgangspunkt skal en visumindehaver have 500 kroner til rådighed til hver dag under besøget, mens 350 kroner er nok, hvis den besøgende planlægger at indkvartere sig billigere end et hotel.
Men loven åbner også for, at et mindre beløb kan være tilstrækkeligt, “hvis indkvarteringen er betalt i forvejen, eller der er tale om privat indkvartering, og værten har påtaget sig at indestå for alle udgifter”. Og det er lige præcis tilfældet for Nafsi-gæsterne, hvis rejse og ophold er fuldt betalt af Spor Media, der har fået pengene fra Globuspuljen under Udenrigsministeriet.
Torben Vosbein rådes allerede i marts til at ansøge om sidstnævnte mulighed for dispensation, da han kontakter ambassaden i Nairobi. Han findet det derfor “absurd,” da ansøgningerne bliver afvist, og en del af begrundelsen går på, at de unge fra Nairobis slumområder ikke kan fremvise en konto med de fornødne midler.
Globalnyt har set kenyanernes visumansøgninger, hvor det fremgår, at flere af dem havde mindre end 100 kroner på kontoen, da de søgte visum.
De unge skulle være i Danmark i ni uger, og da dispensationen ikke er gået igennem, skal de hver have 350 kroner på kontoen per dag. Det løber op i godt og vel 23.000 kroner for hver af de syv Nafsi-partnere.
“Det giver jo ingen mening, eftersom de skal bruge nul-komma-nul kroner, mens de er i Danmark,” påpeger Torben Vosbein til Globalnyt.
Han foreslog undervejs i ansøgningsprocessen, at Spor Media kunne fremvise en konto med de fornødne midler på gæsternes vegne, men det fik de ikke lov til. Den eneste anden mulighed var derfor, at Spor Media skulle have overført de i alt næsten 165.000 kroner til kenyanerne. Og hvis lovgivningen forbliver, som den er nu, vil Spor Media gøre sådan næste gang.
“Men vi ved, det kan sætte vores samarbejdspartnere i en ubehagelig situation, hvis de pludselig får så mange penge ind på kontoen. Der, hvor de er fra, er der en kultur for, at man så skal dele ud og hjælpe sin familie, så det vil være usikkert for både os og dem,” forklarer han.
“Det er jo bare undskyldninger for at have et middel til at holde de her fattige mennesker ude, som de betragter som farlige. Det er grundlæggende det, det handler om,” siger Torben Vosbein til Globalnyt.
Visumafslag viser “mangel på situationsfornemmelse”
Hvor Torben Vosbein er frustreret over ansøgningsprocessen og forundret over afslagene, er han til gengæld decideret forarget over en anden årsag til afslagene.
I flere af afslagene giver Udlændingestyrelsen som grund, at “en eller flere medlemsstater” i Schengen-samarbejdet betragter de unge kenyanere “som en trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed”.
Han spekulerer i, at den formodede trussel ligger i, at de unge kenyanere skulle forsvinde under besøget i Danmark og blive permanent uden opholdstilladelse. Men i de 20 år han har været med til at arrangere besøg af samarbejdspartnere fra det globale syd, har han aldrig haft en afhopper ud af de omkring 100 gæster.
“Det er superansvarlige, fornuftige unge, som har et liv derhjemme, som betyder utrolig meget for dem. For dem er det en chance for at komme op og vise, hvad de kan,” fortæller Vosbein om de syv unge fra Nafsi Africa.
Torben Vosbein mener, at afslagene til Nafsi-gruppen får de store programerklæringer om “ligeværdighed” og “mere øjenhøjde” i regeringens nye Afrika-strategi til at klinge hult.
“Det er som om, der er ingen i Udenrigsministeriet, der har forholdt sig til, at de sidder med et Udlændingeministerium, der vil det modsatte. Så er det nemt at sige de her fine ord, når det ikke bliver til noget, når det skal føres ud i livet,” lyder kritikken fra Torben Vosbein.
Og den står han ikke alene med.
“Jeg vil gerne høre om Lars Løkke kan se sammenhængen mellem den nye Afrika-strategi og den grove og uhøflige behandling, som regeringen her giver en helt konkret trup. Afrika-strategien giver ingen mening, hvis folk som Nafsi-truppen ikke kan få lov at komme på besøg,” siger SF’s udviklingsordfører, Karsten Hønge, til Globalnyt.
Han mener, at afslagene til Nafsi-gruppen er udtryk for “arrogance og mangel på situationsfornemmelse” fra regeringens side:
“Hvordan kan man bede de her mennesker om at stille med 24.000 kr., når de er inviteret til et ophold med alt betalt og kommer fra en virkelighed, hvor den slags ikke kan lade sig gøre? Det giver jo ingen mening, det er pinligt.”
Regeringen må så hurtigt som muligt få ændret de her procedurer
Karsten Hønge, SF
Karsten Hønge hæfter sig også ved, at det planlagte besøg er finansieret af den danske statskasse, ligesom han harcelerer over den manglende begrundelse for, at de unge kenyanere skulle “være farlige”.
“Der hopper kæden fuldstændigt af. Regeringen må så hurtigt som muligt få ændret de her procedurer,” udtaler han til Globalnyt.
Selvom visumlogivningen formelt hører hjemme under Udlændinge- og Integrationsministeriet, mener Alternativets udenrigs- og udviklingsordfører, Sascha Faxe, at også Udenrigsministeren også har et ansvar.
Både fordi forvaltningen af visumlovgivningen i flere tilfælde også sker ude på ambassaderne, og fordi “det er en bunden opgave” at sikre, at lovgivning og forvaltning kan varetage de politiske målsætninger i Afrika-strategien.
“Hvis vi som regeringen siger, at det her er noget, vi vil politisk, så er vi også nødt til at tage hånd om de praktiske omstændigheder. Så må de to ministre sætte sig ned og finde en løsning, gerne i samspil med nogle de organisationer, der arbejder med området,” siger Sascha Faxe til Globalnyt.
Udviklingsordføreren peger på, at kulturudveksling med afrikanske unge er “helt afgørende” for at få “et mere ligeværdigt forhold til afrikanske lande og tage et begyndende opgør med efterslæbet fra kolonialismen.”
Sascha Faxe efterspørger, at der laves særlige visumordninger for mennesker fra det globale syd, der er inviteret af danske ngo’er, men som typisk vil have svært ved at få visum efter nuværende lovgivning.
Det kunne for eksempel være, at værtsorganisationen fik lov at garantere det nødvendige beløb på deres gæsters vegne, ligesom Torben Vosbein efterspørger muligheden for.
Et andet bud fra Alternativets udenrigs- og udviklingsordfører er, at eksempelvis Dansk Ungdoms Fællesråd har en konto, der fungerer som garantifond til visumansøgninger for kulturudveksling i ngo’erne.
“Så slipper vi også for alle de penge ind og ud af systemet hele tiden, og den enkelte organisation slipper for at skulle fremvise en masse penge. Det er en praktisk løsning på et praktisk problem, i øjenhøjde,” siger Sascha Faxe.
“Sværere behøver det altså ikke være.”
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har ikke ønsket at kommentere på kritikken og henviser til, at visumspørgsmål hører under Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Udlændinge- og Integrationsminister, Kaare Dybvad Bek (S), skriver i en mail til Globalnyt:
”Jeg kan som minister ikke gå ind i konkrete sager. Regeringen fører en stram og retfærdig udlændingepolitik, det gælder også på visumområdet. Af mange årsager skal det ikke være op til ngo’er eller andre at vurdere, om konkrete personer skal have visum til Danmark, det skal de uafhængige udlændingemyndigheder vurdere. Jeg synes, det er en fornuftig regel, at en visumansøger skal have tilstrækkelige midler til at betale for opholdet og hjemrejsen.”
Er din organisations besøg fra det Globale Syd også kuldsejlet på grund af snørklede visumkrav eller uforståelige afslag? Måske endda som del af et projekt på offentlig bevilling? Så vil Globalnyt gerne høre fra dig. Den næste tid ser vi nærmere på den politiske slagmark, som visumreglerne de seneste år har udviklet sig til.
Du kan skrive til journalist Søren Steensig (krypteret på: [email protected]) eller chefredaktør Sven Johannesen.
Alle henvendelser behandles fortroligt.
