Mali-aktivist: Hjælp kvinderne – uden dem ingen fred

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Lis Garval, U-landsnyt.dk

Hjælp os. Hjælp Malis kvinder, for uden dem hverken, fred, sikkerhed eller udvikling.

Appellen kommer fra en af Vestafrikas mest fremtrædende ligeretsforkæmpere Mama Koite Doumbia, der i går kom til København for at deltage i den internationale konference ”Beijing + 20 møder post-2015 udviklingsdagsordenen”.

Hun, der kalder sig selv aktivist, har i en menneskealder kæmpet for kvinders og pigers rettigheder både på sin hjemmebane i Mali og i den internationale udviklingsarena. Hun er forkvinde for kvinde netværket MUSONET-Mali, bl.a medlem af Den afrikanske Unions økonomiske, sociale og kulturelle råd og FN’s rådgivende gruppe for kvindeorganisationer og var i 2005 nomineret til Nobels fredspris.

Hun fortæller i et interview med U-landsnyt.dk bl.a. om den humanitære nødsituation, der i dag præger livet for det nordlige Malis kvinder – både for dem, der er vendt hjem og dem, der fortsat er flygtninge i deres eget land:

”Kvinder var de første ofre for krisen i den nordlige del af landet i 2012. Seksuel og kønsbaseret vold er dagligdag i Mali, hvor kvinder bliver voldtaget, bliver berøvet deres frihed eller brugt som sex-slaver. I Mali bliver internationale og regionale aftaler og konventioner ikke altid respekteret og slet ikke sikkerhedsrådsresolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed. For kvinderne i Nord er der særligt brug for retssikkerhed –  den har de slet ikke –  men også for næsten alt andet”.

”Det er forfærdeligt for mange kvinder i Nord. Ikke blot har de været udsat for vold og voldtægt – mange har mistet børn, der er blevet bortført af terrorrister. Jeg har mødt kvinder, der havde absolut ingenting. De sulter, har knapt tøj på kroppen, og de har ingen mulighed for at ernære sig selv. De overlever på nødhjælp. De vil f.eks. gerne kunne dyrke grøntsager, men der er ikke vand til overrisling, og der er ingen penge til at sætte små indkomstskabende projekter i gang. Vi kan hjælpe dem, men behøver penge til det.”

”Jeg behøver vel ikke fortælle, at der ikke er et fungerende sundhedssystem, og at skolerne kun gradvist er ved at genåbne. Men det er med mellem 100 og 200 elever i klasserne”.

Når Mama Koite Doumbia alligevel ikke er modløs, er det fordi hun ved, at det kan lade sig gøre at fremme pigers og kvinders rettigheder. Det har MUSONETs arbejde demonstreret – i et samarbejde med bl.a. KULU.

Og så kan hun også nævne, at krisen i Nord har haft en positiv virkning: Nu står alle  menneskerets- og kvindeorganisationer sammen og udgør en stærk pressionsgruppe.

”Regeringen har lige vedtaget en lov, der siger, at 30 % i alle offentlige komiteer og organisationer skal være kvinder. Det er en begyndelse, men ikke godt nok.  Vi skal være med 50 %. Først da er der ligeret”, siger hun og oplyser, at kvinder er underrepræsenteret i Malis parlament. Kun 14 af de 170 medlemmer er kvinder.

Mama Koite Doumbia er formand for ”Kvinders platform for fred, sikkerhed og udvikling”, som har møde hver dag kl. 15:00, hvor man følger op på forskellige ligerets-og kvinderetsspørgsmål. ”Man kan ikke slække på presset”, forklarer hun.

Malis kvinder har med deres styrkede position øget deres synlighed både hjemme og ude, og platformen deltager f.eks. med fire kvinder i ”fredsforhandlingerne” i Algier.

”Om der er en særlig kvindefredsdagorden? I første omgang står vi blot helt sammen med Malis folk som siger nej til selvstyre i Nord og nej til en føderation. Mali er én nation. Detaljerne kan vi klare derefter”.

Efter den alvorlige krise i 2012 søger Mali fred og national forsoning, men det er endnu ikke helt lykkedes. Militante separatist grupper er stadig aktive i den nordlige del af landet, særligt i byen Kidal, og i Gao-regionen. Og der rapporteres næsten dagligt om angreb på FN’s styrker, der blev sat ind efter tilbagetrækningen af de franske soldater i 2013. Frankrig intervenerede, da de oprørske islamistiske styrker rykkede sydpå mod hovedstaden Bamako efter militært kup. Og tuareg-seperatister ønsker stadig deres selsstændige stat.

Beijing +20 konference

Konferencen, som KULU – Kvindernes U-landsudvalg – arrangerer sammen med  med FN-forbundet og Det Radikale Venstre med støtte fra UN Women Nordic Office – vil gøre status over kvinders rettigheder og ligestilling i dag og se på udfordringerne efter 2015.

Der sættes fokus på sammenhængen mellem indspillet til post-2015 udviklingsdagsordenen og en fuld implementering af Beijing-deklarationen og Beijing Plan of Action (BPFA). Hvad skal der især satses på? Hvor halter fremgangen?

Mama Koite Doumbia har stærke budskaber: Ligestilling skal indgå i alle de nye mål, som vi må sikre har kønsspecifikke indikatorer, ligestilling og vold mod kvinder skal også være mål i sig selv, og så skal regeringerne gøres ansvarlige for at gennemføre målene. Det vil sige, at vi skal have finansiering med.

Der er tilmeldt små 100 til konferencen, der finder sted i FN-byen, København.

 

Se det fulde program i U-landsnyt.dk’s kalender og læs også http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/17-10-14/kulu-retter-fokus-p-kvinderettigheder-f-r-og-efter

 

 

 

.