Lars Zbinden Hansen skriver fra Lomé
Siden en gruppe unge soldater rodede sig ud i et statskup den 22. marts, er Mali dag for dag blevet viklet ind i et værre og værre kaos, som kupmagerne får svært ved at komme ud af.
Den dramatiske og knudrede situation i det fattige land i Saharas sydlige udkant udvikler sig næsten time for time. Her torsdag eftermiddag har tuareg-separatisterne i MNLA (Den Nationale Bevægelse for Azawads Befrielse) erklæret, at deres kamphandlinger indstilles, når klokken slår midnat til fredag.
De har nu indtaget de tre store byer i nord, Kidal, Gao og navnkundige Timbuktu, og deres hjemland er ”befriet”, som det hedder på bevægelsens hjemmeside.
Tilføjelse: Tuareg-oprørerne udråbte fredag officielt “uafhængighed for Azawad”.
“Vi opfordrer hele det internationale samfund til omgå-ende – i en ånd af retfærdighed og fred – at anerkende den uafhængige stat Azawad”, lyder det bl.a. i erklæ-ringen på MNLAs hjemmeside.
Tuaregerne proklamerer dermed den stat, de har kæmpet for i årtier: Azawad. Det kæmpemæssige Mali i Vestafrika er dermed skåret over i to næsten lige store dele.
Opstanden tog ti uger, og de seneste to er det gået stærkt. Det skyldes statskuppet den 22. marts, hvor en gruppe unge rebeller i den maliske hær væltede præsident Amadou Toumani Touré og tog magten.
Soldaterne var ifølge ugemagasinet Jeune Afrique så ophidsede over, at Malis hær var underbemandet, dårligt udrustet og slet ikke i stand til at standse tuareg-oprøret, at vreden udløste en spontan reaktion, der i løbet af nogle timer bragte dem fra kasernen i Kati og de 15 kilometer ind til hovedstaden, Bamako.
Efter en ildkamp bemægtigede de sig præsidentpaladset, den nationale TV-station, en række andre strategiske punkter og arresterede flere af landets ministre. Det lykkedes præsident Touré at flygte fra paladset.
Krav: Staten Mali skal genoprettes
I stedet for at løse hærens problemer gik det imidlertid i modsat retning for rebellerne: Den maliske hær og kommandostrukturen faldt fra hinan-den i en sådan grad, at statens soldater nu er jaget helt ud af Azawad.
Dagens udmelding fra MNLA om at indstille krigshandlingerne kommer som en slags imødekommen af en erklæring fra FNs sikkerhedsråd onsdag, hvor man kræver våbenhvile og politisk dialog mellem parterne.
Tuaregerne anmoder også det internationale samfund om hjælp til at beskytte den nye selvproklamerede stat. I et kommuniqué hedder det: ”MNLA opfordrer alle stater i regionen og det internationale samfund til at garantere Azawads befolkning mod ethvert angreb fra Mali”.
Alle aktører på den internationale scene har imidlertid krævet, at staten ”Malis territoriale integritet” genoprettes.
Det krav vælger salafisterne i en anden tuareg-gruppe, Ansar Dine, muligvis at overhøre.
Gruppen, hvis navn oversættes fra arabisk til ”Troens Forsvarere”, har deltaget side om side med MNLA i oprøret mod Malis hær, men har en noget anden dagsorden end MNLA. De vil indføre sharia-lov i hele Mali.
Dermed er der lagt op til et opgør med MNLA, hvis endelige mål er en uafhængig tuareg-stat i Azawad – og ikke mere.
Splittelse mellem tuareg-grupper
De første tegn på splittelse mellem de to grupper viste sig straks efter indtagelsen af Timbuktu. Salafisterne jagede MNLA-rebellerne ud af byen og plantede deres sorte jihad-flag oven på byens militærkaserne.
MNLA udsendte en erklæring, hvori man ”distancerer sig fra Ansar Dine og andre”, som måtte komme i vejen for Azawads befrielse.
Ansar Dine på sin side erklærede, at der nu er indført sharia-lov i Timbuktu. De gav ordre til, at alle kvinder i byen nu skal gå med slør, og at tyveri vil blive straffet med hånds-afhuggelse.
Ifølge flere rapporter lagde Ansar Dine ud med en særegen fortolkning af sharia ved at bortføre og voldtage mange af byens kvinder. Barer og andre steder med alkohol blev raseret af salafisterne.
Bag salafist-gruppen står den berygtede Iyad Ag Ghaly, der har ledet flere tidligere tuareg-oprør mod staten Mali.
Han blev ifølge kilder ledsaget af tre ledende skikkelser fra terrorgrup-pen Al-Qaeda i Islamisk Maghreb (AQIM) under erobringen af Timbuktu.
Den nyhed har sendt nervøse bølger ud i det internationale samfund, eftersom AQIM notorisk tjener millioner af euro og dollars ved at smugle våben og narkotika igennem Sahel og Sahara og ved at kræve løsesum for gidsler fra Vesten. De holder i øjeblikket 6 franskmænd, 2 spaniere og en italiener fangen.
Den franske udenrigsminister, Alain Juppe udtaler, at dette sammenrend af salafister og terrorister kan have vide følger. Til AFP siger han, at ”nogle af rebellerne kan stille sig tilfreds med at kontrollere de nordlige territorier. Andre planlægger måske sammen med AQIM at overtage hele Mali for at oprette en islamisk stat”.
Blindgyde
Imens ser kupmagerne Bamako, med lederen Amadou Sanogo i spidsen, hjælpeløst til og forsøger at slippe ud af den blindgyde, de har kørt sig selv ind i.
Juntaens seneste træk var torsdag at indkalde til en konference om ”nationens fremtid”. Men ingen i omkring 50 politiske partier og over 100 civile organisationer ville deltage. Sanogo valgte at ”udsætte konferencen”.
Også torsdag nærmest tiggede Sanogo det internationale samfund om hjælp til at slå oprøret i nord ned. Til det franske nyhedsbureau, AFP, sagde han bl.a. ”Fjenden er kendt, og den er ikke i Bamako. Hvis en styrke skal intervenere, skal det være i nord”.
Hermed hentydede han til en 2.000 mands stor sær-styrke fra de 15 lande i Det Vestafrikanske Økonomiske Fællesskab, ECOWAS, der hurtigt kan blive mobiliseret og sendt til Mali.
10 af ECOWAS-landenes hærchefer er torsdag samlet i Elfenbenskystens hovedby, Abidjan, for at diskutere, hvordan ”denne styrke kan aktiveres”. Når og hvis det sker, kan indsatsen lige vel blive mod Sanogo og kupmagerne som mod tuareg-rebellerne.
ECOWAS fordømte på selve dagen kuppet og har indført ”total økono-misk, finansiel og diplomatisk embargo” mod Mali og lukket grænserne. Intet andet end genoprettelse af ”den forfatningsmæssige orden” og sik-ring af Malis ”territoriale integritet” vil blive accepteret af Fællesskabet.
Embargoen betyder bl.a., at den vigtige olie- og benzinimport fra Elfenbenskysten og Senegal er standset.
Sanogo har også via nigerianske mellemmænd forsøgt at skabe en vej ud af sit eget morads ved at foreslå en overgangs-regering.
Den skal ledes af formanden for Malis nationalforsamling, Dioncounda Traoré, og skal forberede en ny forfatning og arrangere nyvalg, som kupmagerne ikke vil deltage i, lover de. I modydelse ønsker de en ”ærefuld exit” – altså amnesti.
Præsidenten i sikkerhed
De næste dage – måske timer – vil vise, om ECOWAS og andre accepterer denne ”nødplan”.
I sin erklæring onsdag fordømte FNs sikkerhedsråd også kuppet og krævede, at sikkerheden garanteres for alle maliske embedsmænd.
Hermed sigtes der bl.a. til den afsatte præsident Touré, der menes at befinde sig på et hemmeligt sted i eller omkring Bamako og blive beskyttet af sin præsidentgarde i ”De Røde Baretter”. Han har via Frankrig og USA givet livstegn fra sig og melder at være i god behold og ”ikke i fangenskab”.
Udover ECOWAS har bl.a. den Afrikanske Union og USA indført sanktioner mod junta-styret i Bamako, og flere lande har indefrosset deres bistand til Mali. Det gælder bl.a. Verdensbanken, EU, Frankrig, USA og Danmark.
Imens situationen bliver mere og mere kaotisk i Mali, flygter folk over grænserne.
FN-organisationer anslog sidst i marts, at over 86.000 er flygtet til nabolandene Mauretanien, Burkina Faso og Niger, mens godt 93.000 er fordrevne inde i selve Mali. Det vil sige, at flere end 180.000 har forladt deres hjem og er drevet på flugt.
Flere humanitære organisationer har helt indstillet deres arbejde i Mali, bl.a. FN’s Fødevareprogram WFP, og det forværrer indsatsen mod den truende katastrofe i hele Sahel-bæltet, der er ramt af tørke og fejlslagen høst.
Ifølge UNICEF trues op mod 12 millioner mennesker af akut sult.
————–
Journalist Lars Zbinden Hansen korresponderer til U-landsnyt.dk fra Vestafrika. Han er bosat i Lomé i Togo.
