Mangel på arbejde er grobund for terrorisme

Forfatter billede

Det er afgørende at skabe arbejdspladser til de unge i Afrikas voksende økonomier, siger vicedirektør i Den Afrikanske Udviklingsbank. En generation uden beskæftigelse er en risikofaktor, advarer han.

At en hel generation unge afrikanere står uden beskæftigelse er en risikofaktor og grobund for terror.

Det sagde Solomon Asamoah, der er vicedirektør i Den Afrikanske Udviklingsbank, da han i sidste uge deltog i et seminar om svenske investeringer i Afrika, skriver magasinet OmVärlden.

Mange af Afrikas 55 lande oplever i disse år en pæn vækst. Middelklassen vokser, og Afrika fylder generelt mere i verdensøkonomien, siger Asamoah.

”Udfordringen bliver at skabe arbejdspladser for den voksende skare af unge. En generation, der står uden beskæftigelse, er en risikofaktor. Som jeg ser det, er det grobund til terror i højere grad end fattigdom og ideologi, siger han ifølge det svenske udviklingsmagasin.

Læs hele artiklen hos OmVärlden