Marokko: Hårde straffe til aktivister fra Vestsahara

Forfatter billede

Præsidenten for en af den danske NGO, Afrika Kontakts, partnere i det omstridte Vestsahara, Sidahmed Lemjiyed, fra Saharawi Committee for the Protection of Natural Resources, er idømt fængsel på livstid ved en militær domstol i Marokko.

Han dømmes for sin deltagelse i protestlejerne Gdeim Izik for to år siden, skriver Afrika Kontakt i en pressemeddelelse tirsdag.

Efter mere end to års venten fik de politiske fanger, der blev anholdt efter protestlejeren i Gdeim Izik, deres domme søndag.

De 23 menneskeretsforkæmpere fra Vestsahara har fået hårde fængselsstraffe. Ni af dem idømt livstid, fire er idømt 30 år, syv har fået 25 års fængsel, tre er idømt 20 år, mens resten har fået to års fængsel, ved en militær domstol.

Retssagen i den marokkanske hovedstad, Rabat, er blevet fordømt fra internationalt hold af bl.a. Amnesty International og Human Rights Watch.

En af de anklagede, Chaikh Banga, som blev idømt 30 års fængsel, sagde under retssagen: “Hvis min kærlighed til mit land betragtes som en lovovertrædelse, lader jeg verden være vidne på, at jeg er gangster”.

“Umoralsk og imod folkeretten”

Afrika Kontakt fordømmer kraftigt dommene mod de 23 saharawiske politiske aktivister.

NGOen mener, at retssagen er umoralsk og imod folkeretten og opfordrer indtrængende den marokkanske regering til omgående at løslade aktivisterne, kendt som Gdeim Izik gruppen.

“Formålet med denne retssag er at slå hårdt ned på de stemmer fra Saharawi (Vestsahara), der er i de besatte områder kæmper for sociale, økonomiske og politiske rettigheder, herunder respekt for deres selvbestemmelse. Vi mener ikke dette vil lykkes”, siger Tobias Clausen fra Afrika Kontakts Vestsahara gruppe.

“Forfatningen stod ikke sin prøve”

“Det var første gang at Marokkos nye forfatning skulle stå sin prøve – og den viste sig at være en tom skal, der ikke kunne respektere de mest fundamentale menneskerettigheder. Det er skræmmende at Marokko netop nu er ved at forhandle en nye lukrativ fiskeriaftale i land med EU”, anfører Tobias Clausen

“De marokkanske myndigheder har ignoreret opfordringer til at tage de tiltalte for en uafhængig og upartisk civil domstol. I stedet har man valgt en militær domstol, hvor civile aldrig kan få en retfærdig rettergang,” siger Ann Harrison efter dommen.

Hun er vicedirektør for Mellemøsten og Nordafrika Programme Director hos Amnesty International.

Willy Meyer var som en af flere Europarlamentarikere international observatør i sagen ved den militære domstol. Han har opfordret marokkanerne til at løslade de 23 anklagede, samt at Marokko uden tøven skal gennemføre den folkeafstemning om Vestsaharas tilhørsforhold, som FN har krævet i årtier.

Marokko besatte det mineral- og fiskerige område ud mod Atlanten i 1975.

Påstande om tortur

De 23 aktivister har været varetægtsfængslet uden rettergang i to år og er angiveligt blevet tortureret, siden marokkanske styrker indtog Gdeim Izik protest-lejren i november 2010.

De første af de anklagede angav forklaring under retssagen, hvor de bl.a. blankt afviste anklagerne om vold imod politiet og kriminelle handlinger og insisterede på at retssagen imod dem var politisk motiveret.

Der har været demonstrationer foran retsbygningen, som er blevet mødt med vold af marokkansk politi, NGO’er fra hele verden, herunder Afrika Kontakt, demonstrerede foran deres landes respektive marokkanske ambassader i ugen op til retssagen, og Amnesty International har taget skarpt afstand fra retssagen.

Internationale observatører og humanitære organisationer, der deltog i retssagen som observatører, var enige i at bevismaterialet fra den marokkanske anklager var mangelfuldt. Inden selve retssagen indledtes havde bl.a. Europa-Parlamentet opfordret til, at Marokko løslod de anklagede.

Ambassaden blev væk

Den danske ambassade i Marokko var ikke til stede under retssagen, selv om man blev opfordret hertil af Afrika Kontakt. Der var flere end 50 internationale observatør til stede, herunder fra den amerikanske og britiske ambassade.

Herhjemme har udenrigsminister Villy Søvndal (SF) i et brev til Afrika Kontakt tidligere udtalt, at han “grundlæggende er enig i, at situationen i Vestsahara ikke er god”, og at han beklager Marokkos “unødige magtanvendelse og overgreb” imod Vestsahara oprindelige befolkning, Saharawierne.

Men samtidig siger Villy Søvndal at “Danmark kan ikke gribe ind i en retsproces i et suverænt land, men synspunktet om fangers rettigheder kan fremføres under Danmarks og EU’s menneskerettighedsdialog med Marokko. Det blev senest nævnt i forbindelse med den forstærkede politiske dialog mellem EU og Marokko den 16. januar 2013”.

Man kan se en video om Gdeim Izik protestlejren på

DOMME:

Idømt livstid:

SIDAHMED LEMJAYED
ABDELJALIL LEMGHAIMAD
Ismaili Brahim
MOHAMED ELBACHIR BOUTENGUISA
ABDELAHI LEKHFAWNI
ABDELAHI ABHAH
AHMED SBAI
MOHAMED BANI
Hassana ALEYA

Idømt 30 år:

Naama ASFARI
CHAIKH Banga
MOHAMED BOURIAL
DAH HASSAN

Idømt 25 år:

DAICH DAFI
MOHAMED Lamin HADDI
MOHAMED EMBAREK LEFKIR
MOHAMEDJUNA BABAIT
ELBAKAY LARABI
Hossein Zaoui
ABDELAHI TAOUBALI

Idømt 20 år:

MOHAMED LAYOUBI
Bachir KHADDA
MOHAMED TAHLIL

Dømt til to år, men løslades da straffen går op med varetægtsfængslingen

SIDI Abderrahman ZAOU
TAKI ELMACHDOUFI

Yderligere oplysninger hos:
Sekretariatsleder Morten Nielsen
eller Tobias Clausen, Afrika Kontakt
Tlf. 35 35 92 32 og mobil: 25 39 65 57
web: www.afrika.dk