Mexico: Hvert år kidnappes 20.000 migranter

Forfatter billede

Hvert år kidnapper kriminelle 20.000 migranter, når de forsøger at krydse Mexico for at komme til USA. Mexicanske ngo´er mener, at mange af dem lider samme skæbne, som de 72 papirløse migranter, der blev ofre for en massakre i Tamualipas, skriver det salvadoranske dagblad El Diario de Hoy onsdag.

– Tallet er ikke grebet ud af luften, understregede formanden for Borgerrådet for offentlig sikkerhed og retfærdige straffe José Antonio Ortega ved et pressemøde i Mexico By tirsdag. Kilden er Den Nationale Menneskerettigheds Kommission.

Rupert Knox, repræsentant for Amnesty International oplyste, at der mellem januar og juni sidste år var 10.000 kidnapninger.

Og tallene kan være mere alvorlige, hedder det i en pressemeddelelse fra de mexicanske ngo´er:

”Der kan være flere sager som den i Tamualioas. Der kan være snesevis af massegrave og hundredvis af døde.”

De mexicanske ngo´er mener, at deres land er ramt af en humanitær krise, som påvirker både mexicanere og mellemamerikanere på vej til USAs grænse.