Ny dokumentar om Bob Marley er et overflødighedshorn af sjældne koncertoptagelser og interviews med venner og familie.
Af Hans Hesseldahl, U-landsnyt.dk
Det er et uhyre omfattende kildemateriale den Oskar-vindende instruktør Kevin McDonald præsenterer på de over to timer, filmen ”Marley” varer. For første gang har familien åbnet deres private arkiver, og gennem interviews med et spraglet persongalleri fra Bob Marleys omgangskreds spoles hans liv op fra vugge til grav.
[video:http://www.youtube.com/watch?v=ejuabgmmESc&feature=player_embedded#!]Manden bag legenden
Først og fremmest får vi historien om legenden Marley, hans musik, politiske engagement og passion for kvinder og marihuana ad libitum. Alt sammen i Jah Rastafaris navn selvfølgelig.
Men det er også en nuanceret historie om et sammensat menneske, der både var genert og charmerende, men samtidig konkurrerede benhårdt i alt, hvad han foretog sig. Som vennerne enstemmigt fortæller, spillede han aldrig fodbold for sjov – kun for at vinde!
Ghettoens stemme bliver politisk ikon
Dokumentaren tager afsæt i Bob Marleys ludfattige opvækst i Jamaicas slum, hvor han led hårdt under diskrimination. Som barn af et blandingsægteskab, var han lysere i huden end de fleste og blev derfor betragtet som et racemæssigt udskud.
I ghettoen Trench Town tog karrieren fart, og det var her, at Marley opdagede rastafaribevægelsen, der sammen med voldsomme mængder marihuana dannede spirituel klangbund for hans band The Wailers.
Med sin berømmelse blev Marley pludselig en politisk og social magtfaktor med massiv opbakning i befolkningen, og han fik en vigtig rolle som fredsmægler i kampen mellem de to dominerende politiske partier på Jamaica, selv om han langtfra støttede nogen af dem.
Det politiske klima var præget af voldelige magtkampe, der holdt befolkningen på den lille ø i et jerngreb, og Marley selv var heldig at overleve et skudattentat.
Kampen mod kræft
Så heldig var han desværre ikke i kampen mod kræften.
Under et frivilligt eksil i London får han konstateret kræft i storetåen. Lægerne anbefalede amputation, hvilket Bob Marley nægtede, da han så ikke ville kunne spille fodbold og danse.
Der er en skæbnesvanger symbolik i, at den kræfttype, som Marley havde fået, ellers kun rammer hvide mennesker.
Hverken kemoterapi eller holistisk behandling kunne hjælpe Marley, der døde som 36-årig.
“Marley” er et must for alle reggaefans!
Det er herligt, at instruktøren ikke bare maler et rosenrødt glansbillede af reggaeikonet over dem alle, men også har mod til at vise hans mindre tiltalende sider, som når hans børn Ziggy og Cedella Marley, beskriver han som en hård mand, der ikke forbandt faderrollen med den store omsorg.
