De 10 mest klimabelastede lande i 2019
1. Mozambique
2. Zimbabwe
3. Bahamas
4. Japan
5. Malawi
6. Afghanistan
7. Indien
8. Sydsudan
9. Niger
10. Bolivia
Kilde: Germanwatch
Orkanen Idai skabte store ødelæggelser i det sydlige Afrika i 2019. Det er den primære årsag til, at Mozambique er det land, som blev hårdest ramt af konsekvenserne af klimaforandringer forrige år, ifølge en ny rapport fra Germanwatch.
Det drejer sig om ”Global Climate Risk Index” – en opgørelse, der præsenteres årligt af den tyske ngo og ranglister lande i forhold til, hvor slemt de bliver ramt af katastrofer, som klimaændringer er med til at forværre.
Idai var også medvirkende til, at Zimbabwe er nummer to på listen for 2019, da orkanen ramte begge lande. I Mozambique blev omkring 700 mennesker dræbt som følge af klimarelaterede katastrofer, mens omkostningerne var 4,9 milliarder dollar.
”Konsekvenerne af orkanerne Idai og Kenneth vil kunne mærkes i adskillige generationer. For omkring to år siden ødelagde orkanerne vigtig infrastruktur, herunder skoler, som stadig ikke er blevet genopbygget på grund af mangel på finansiering. Hele lokalsamfund mistede deres hjem og levebrød”, fortæller Agostao Jose Zita fra Christian Council of Mozambique i pressemeddelelsen.
Kenneth var en kraftig orkan, som ramte Mozambique blot et par uger efter, at Idai havde raseret landet.
Læs også: Mozambique er stadig i knæ efter to voldsomme cykloner
Fokus på klimatilpasning
Normalt bliver Germanwatch’s årlige opgørelse om klimarisikoen i de forskellige lande præsenteret i forbindelse med FN’s klimatopmøder. Det blev aflyst sidste efterår, og i stedet blev rapporten præsenteret ved et internationalt topmøde om klimatilpasning i slutningen af januar.
Landene, der bliver hårdest ramt af klimaændringernes konsekvenser, er primært fattige nationer, som har svært ved at finansiere tilpasning til de mere ekstreme vejrforhold. De hårdest ramte lande i 2019 var altså Mozambique og Zimbabwe med Bahamas som nummer tre. Sidstnævntes pladsering er også i høj grad et resultat af en orkan, nemlig Dorian, der forårsagede omfattende ødelæggelser i den caribiske ønation i august 2019.
Rapporten omfatter også en rangering af de lande, som er hårdest ramt, når man kigger på hele perioden mellem 2000 og 2019. Her topper Puerto Rico, Myanmar og Haiti.
”Fattigere lande bliver ramt hårdest, fordi de er mere sårbare over for de ødelæggende konsekvenser af katastrofer og har mindre kapacitet til at håndtere dem. Lande som Haiti, Filippinerne og Pakistan bliver gentagne gange ramt af ekstreme vejrfænomener og har ingen tid til fuldt ud at komme sig, før den næste begivenhed rammer”, forklarer Vera Kuenzel fra Germanwatch.
Der er et stort behov for støtte til tilpasning, men der kommer ikke tilstrækkelige midler, advarer organisationen.
”Global Climate Risk Index viser, at fattige og skrøbelige lande har særligt store udfordringer med at håndtere konsekvenserne af ekstreme vejrfænomener. De har hårdt brug for finansiel og teknisk assistance. Derfor er det bekymrende, at nylige undersøgelser viser, at de 100 milliarder årlige dollars, som er blevet lovet af industrialiserede lande, først og fremmest ikke vil blive indfriet, og derefter, at kun en lille del bliver leveret til klimatilpasning,” siger David Eckstein fra Germanwatch.
Ifølge OECD’s beregninger er det kun omkring 20 procent af de 100 milliarder dollar årligt, der er blevet lovet til udviklingslandenes klimaindsats, der går til tilpasning. Resten går til indsatsen for at reducere de klimaskadelige udledninger. En FN-rapport fra januar konkluderer, at det vil koste udviklingslande 70 milliarder årligt at tilpasse sig til klimaforandringernes konsekvenser. En pris, der vil stige markant i fremtiden.
Læs også: Behov for milliarder til udviklingslandes klimatilpasning
Lokal tilpasning
På topmødet deltog blandt andre FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, Indiens premierminister, Narendra Modi, Tysklands kansler Angela Merkel og mange andre spidser.
Den danske nødhjælpsorganisation Folkekirkens Nødhjælp var ligeledes til stede.
“Topmødet er enormt vigtigt. Her i Danmark tager vi klimatilpasning for givet. Det er noget, som kommunen og myndighederne tager sig af. Men for fattige lokalsamfund i udviklingslandene er der ingen hjælp at hente, med mindre de lokale aktører gør noget selv. Det er netop derfor, det er så vigtigt, at vi hjælper og giver den støtte, de har brug for,” fortæller generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen.
I sin tale på topmødet kunne hun blandt andet tilkendegive støtte til 10 principper for at få hjælp til klimatilpasning ud i de lokale områder. Det nye initiativ har fået støtte fra 40 donorer og organisationer, ifølge Folkekirkens Nødhjælp. Og der er håb om, at mange flere tiltræder, herunder Danida.
Tiltag, der kan hindre store ødelæggelser efter orkaner, kan eksempelvis være mangroveskov eller informationssystemer, der kan sende advarsler om voldsomme vejrbegivenheder ud til afsides lokalsamfund.
