Musikalsk infrastruktur og nye genre giver nyt liv til østafrikansk musik

Forfatter billede

Morten Ranum, U-landsnyt.dk – skriver om Sauti za Busara på Zanzibar

Musikalsk og kunstnerisk talent opstår ikke af sig selv, men spiller sammen med den musikalske infrastruktur, siger pressechefen for musikfestivalen Sauti za Busara, Ojay Haashim i en samtale om de sidste 10 år udvikling af musikbranchen i Østafrika.

Jeg mødes med Ojay Haashim, pressechef for Sauti za Busara, for at tale om ligheder og forskelle i Østafrikas musikkultur. Det bliver en samtale, hvor han lidenskabeligt beskriver sin vurdering af, hvordan musiklivet er i kraftig fremdrift og udvikling.

Sauti za Busara er en årlig festival med musik fra hele det afrikanske kontinent. Den er i år blevet afholdt for 12. gang. Den holdes hvert år i februar i Stone Town på Zanzibar. Festivalen er organiseret som en NGO.

Mere info om festivalen: www.busaramusic.org

Udover at være med til at planlægge og afvikle Busara-festivalen, har Ojay Haashim igennem en årrække arbejdet i musikbranchen i Kenya, såvel som kunstner som bag ved scenen.

Østafrika er i rivende kunstnerisk udvikling

Han indleder med at konstatere, at der i de sidste 10 år har været en kraftig og positiv vækst indenfor musik infrastrukturen.

Det drejer sig om flere og bedre musikstudier, flere spillesteder, samt ikke mindst en eksplosiv vækst i radio- og tv-stationer, som spiller musik mange timer om dagen.

Olay Haashim bruger selv ordet iinfrastruktur. I loyalitet overfor ham, hans synspunkter og argumentation har jeg valgt også at bruge netop det ord.

Udviklingen er ifølge Ojay Haashim blevet fulgt op af en befolkning, der i meget højere grad end tidlgere efterspørger musikoplevelser og lokal produceret musik. Når de går ud om aftenen, vælger de steder hvor der er live musik. Han mener også, at talentmassen er større og har et højere niveau end for bare 10 år siden.

Talentudviklng

Er infratrukturen i musikbranchen en forudsætning for talent eller vil talent altid udvikle sig?

Ojay Haashim udbryder henrykt: Jeg elsker det spørgsmål?

Hans telefon ringer, og han bliver nødt til at tage den. Det er trods alt festivalens pressechef jeg interviewer. Da han har afsluttet telefonsamtalen, beder han mig gentage spørgsmålet.

De næste 10 minutter beviser, at afbrydelsen ikke har formindsket hans henrykkelse for spørgsmålet.

Han forklarer lidenskabeligt hvordan infrastrukturen og etablering af studier, spillesteder og radiostationer er en væsentlig kontekst, hvor talent kan udfolde sig. Han mener ikke kun det gælder de umiddelbare talenter, men også alle der ellers ville forblive i baggrunden og aldrig have tænkt på, at de kunne drive det til mere en være en korpige i et band.

For at give en baggrund for udviklingen i Østafrika sammenligner Ojay Haashim med Vestafrika. Helt åbenlyst har musik fra vestafrikanske lande haft nemmere ved at slå igennem internationalt.

Ojay Haashim argumenterer for, at det skyldes, at musikken i Vestafrika er meget tættere forbundet med traditionel musik, hvilket kommer helt konkret til udtryk i musikinstrumenterne.

Dette mener han har givet den vestafrikanske musik en helt specifik identitet. Noget som har været meget fraværende i Østafrika.

Der var et tidspunkt, da den kenyanske benga-musik blev fremhævet som en mulig byggesten i opbygningen af en identitet, men det fængede ikke rigtig an, fortæller Olay Haashim.

Urban beat og traditionel musik

Ojay Haashim pointerer, at det særlige som er sket de 5-10 år er, at der er opstået en specifik østafrikansk lyd kaldet urban beat.

Det er en moderne musik, som mixer ind elementer fra traditionelle østafrikanske musikgenre. Et oplagt eksempel på denne tendens er det kenyanske band Sarabi, som optrådte fredag aften på festivalen.

Sarabi på Facebook

Ojay Haashim forklarer, at dermed er første skridt taget i retning af en egentlig musikalsk identitet. En udvikling han er sikker på fortsætter.

Som for at sætte trumf på sin argumentation pointerer Ojay Haashim som afslutning, at der ikke kun er sket en udvikling af ny lyd og mange nye musikere, men der bliver også skabt netværk og art spaces. Han nævner festivalen Sauti za Busara som et eksempel.

Festivalen gør meget ud af at tilbyde workshops og træning i løbet af året. Både til de mange som er med til at afvikle festivalen, og til de deltagende kunstnere.

Det drejer sig ofte om organisatorisk og teknisk træning. Fx kurser i lyd, lys og sceneafviklling for folk der arbejder backstage på festivalen, men også vejledning og hjælp til kunstnere i forhold til, at deres musik bliver indspillet og formidlet.

Af andre eksempler på netværk i regionen nævner han Go Down Art Centre i Nairobi og Nafasi Art Space i Dar Es Salaam. Begge steder fungerer som mødested for kunstnere med løbende aktiviteter året rundt.

Godown Art Centre: www.thegodownartcentre.com

Nafasi Art Space: http://nafasiartspace.org