FN har betegnet det som ”et skolebogseksempel på etnisk udrensning”.
Stort set hele rohingya-befolkningen i Myanmars nordøstlige delstat Rakhine blev tvunget på flugt fra deres hjem, da Myanmars militær i august sidste år indledte en omfattende militæroperation i regionen. Det kom som reaktion på, at en mindre gruppe militante rohingyaer havde angrebet nogle af politiets kontrolposter og dræbt flere betjente.
Nu sidder knap 700.000 rohingyaer i flygtningelejre i Bangladesh, hvor de lever under elendige forhold. Om lidt kommer monsunregnen, der vil forværre forholdene yderligere.
”De har ingen steder at tage hen. De er uønskede,” siger Andrea Gittleman, programleder ved det amerikanske Holocaust Museum. Hun er medforfatter på en nylig rapport om overgrebene mod rohingyaerne.
”De er for bange til at tage hjem, men de står også over for ødelæggende levevilkår og sundhedsforhold, hvis de bliver. De har virkelig ikke nogen gode valg,” siger hun til tv-programmet Frontline på den amerikanske kanal PBS, der i en ny dokumentar sætter fokus på rohingyaernes skæbne.
Vanskelig repatriering
Regeringen har lovet, at rohingyaerne kan vende tilbage, og underskrev i sidste måned en aftale med Bangladesh om dette.
Men indtil videre er ikke en eneste af de fordrevne vendt tilbage. Menneskerettighedsgrupper siger, at regeringen er i gang med at bygge noget, der mest af alt minder om fængsler, i Rakhine-delstaten, hvor rohingyaerne efter planen skal vende hjem.
Så de mange hundredtusinder af flygtninge har indtil videre foretrukket at blive, hvor de er. Selv om forholdene i lejrene i Bangladesh er langt fra optimale.
I Myanmar har rohingyaerne stort set ingen rettigheder haft. Nu kræver de blandt andet at få deres beslaglagte land tilbage, at have ret til at flytte fra et område til et andet og at have adgang til statsborgerskab, sundhedsydelser, uddannelse samt at have ret til at udøve deres religion. Og de kræver, at staten kan garantere deres sikkerhed.
Indtil videre har regeringen ikke opfyldt nogen af disse krav.
”Repatrieringen af rohingya-flygtninge til Myanmar er ikke mulig, fordi situationen i Rakhine-delstaten ikke har ændret sig,” siger Andrea Giorgetta, der er Asien-direktør for the International Federation for Human Rights, til Frontline.
”De ønsker ikke at vende hjem, før deres sikkerhed i Rakhine-delstaten er garanteret, og før de har samme rettigheder som alle burmesiske borgere.”
