Når du åbner din julegave i år, er der risiko for, at du i stedet for en lækker sweater får en tallerkenfuld mad. Som ikke engang er til dig, men til fattige børn et sted i Afrika. Alt tyder nemlig på, at velgørenhedsgaver bliver et hit igen i 2010.
Af Lisbeth Dina Jensen
medarbejder i IBIS og tlknyttet redaktionen af u-landsnyt.dk
Siden 2005 har det været trendy at give en gave i gave. En gave, der i virkeligheden ikke er til den person, der åbner pakken, men til et fattigt menneske på den anden side af Jorden, som f.eks. får et måltid mad i skolen eller et håndarbejdskursus. Der er tale om en velgørenhedsgave.
Men er det egentlig OK at give en gave, der ikke er en rigtig gave?
GAVENS SOCIOLOGI
Den franske sociolog Marcel Mauss (1872-1950) studerede gavens sociologi og kom frem til, at en gave aldrig er gratis. Der vil altid være gensi-dighed involveret i gavegivning. Med andre ord: noget for noget.
Men en velgørenhedsdonation er jo netop en gratis gave, hvor den egentlige giver – den, som kunne have fået en sweater, men i stedet får et gavekort til en anden – ikke får noget igen.
Den fattige i syd indgår nemlig ikke i gave-byttehandlen, og selv om han får en ged eller skolegang til sine børn, forventes han ikke at sende en gave den anden vej.
Selv om du som modtager af en velgørenhedsgave i virkeligheden ingenting får, så forventer giveren af ikke-gaven som regel en gave i bytte fra dig. Gaven der Gavner bliver derfor en del af den traditionelle form for gavebytning samtidig med, at den fungerer som en ’gratis gave’ for den fattige.
POULÆRE GEDER
Ideen med velgørenhedsgaver begyndte, da engelske Oxfam i 2005 lancerede ’Unwrapped’- kampagnen.
Siden har de fleste danske NGOer taget ideen til sig, og fra 2006 og frem har danskerne kunnet forære hinanden geder, prutter, skolegang, øer, bliktage og meget andet til verdens fattige.
I Danmark fik velgørenhedsgaverne en flyvende start, da alene Folkekirkens Nødhjælp i 2006 solgte fire gange så mange geder som forventet og i alt kunne sende 8,8 millioner kroner sydpå på den konto.
Siden er der blevet flere organisationer om at dele indtægterne, men samlet set er interessen for disse godgørende gaver kun steget.
Der er altså noget, der tyder på, at folk bliver glade for ikke-gaverne.
GAVEN ER ET BEVIS
– Det, man får ud af velgørenhed, er jo en følelse af at gøre noget godt, siger Heidi Boye, der er forbrugsforsker på Syddansk Universitet, og uddyber:
-Når man giver en velgørenhedsgave, støtter man en helt specifik ting, som nogen har valgt til én, og som man får et billede af. Det styrker følelsen af, at man gør en forskel og er en væsentlig grund til gavernes popularitet.
Ifølge hende er det vigtigt, at man får et flot gavekort eller en tegning fra det barn, man støtter – et bevis, som man kan glæde sig over eller hænge op, så folk kan se det.
Det bekræfter livsstilsekspert Anne Glad:
– Et er at gøre en forskel, men man vil også gerne anerkendes for det. Man vil gerne involvere omverdenen i sit velgørenhedsprojekt og gøre det til noget, som andre ser og deltager i, siger hun.
Gaven fungerer altså som et bevis på to måder. For det første som socialt bevis på, at man er sådan en, der går op i verden omkring sig. Og for det andet som dokumentation for, hvad det præcis er, ens bidrag går til.
Samtidig kan det være et væsentligt skulderklap at få en Gave der Gavner.
Hvis vi vender blikket tilbage til de videnskabelige principper for gavegivning, konkluderer Marcel Mauss, at en gave altid røber meget om giverens identitet og hans eller hendes syn på modtageren af gaven.
Får man en velgørenhedsgave, får man dermed også at vide, at ens omgivelser ikke tror, at man er materialist, men tværtimod opfatter en som et menneske med overskud og lyst til at dele – et godt menneske.
Derudover skal man heller ikke glemme det underholdende i mange af disse gaver. Som Heidi Boye siger: ”Der er humor i at give en ged”.
Det forklarer også, hvorfor gaverne får de meget fængende, mærkelige eller sjove navne. Giv en Ged lyder bare bedre end ’pekuniær humanitær hjælp’, mens Giv en Prut får de yngste med på vognen.
VI MANGLER IKKE NOGET
Men hvem er de mennesker, som synes, at glæden ved at gøre godt og social anerkendelse er lige så meget værd som en fin, ny skruemaskine?
Ifølge Anne Glad og Heidi Boye er givere og modtagere mennesker, der er stået af på gaveræset, fordi ”vi har alt” og ”vi har ikke brug for flere ting”.
Køberne er veluddannede, intellektuelle, fællesskabsorienterede og del af det moderne tilsnit. Venstrefløjen i dansk politik vil med sandsynlighed stikke ud blandt dem, der køber Gaver der Gavner. Ofte er det også dem, der i forvejen støtter den organisation, de køber gaven hos.
Modtageren får altså ikke kun et pænt gavekort, men også alt det, der følger med; anerkendelse, selvforståelse og en identitet, der portrætterer personen som en uselvisk type med overskud til at bytte sin julegave til noget altruistisk.
5 fordele ved at give en Gave der Gavner:
– Mindsker juleræset i overbefærdede butikker i december måned.
– Kan ikke byttes, så modtageren skal ikke bekymre sig om at bytte den til den rigtige størrelse.
– Stiller både dig selv og modtageren i et godt lys.
– Giver ikke lidt til den, der har alt, men meget til den, der har lidt.
– Starter muligvis samtaler, der handler om andet end madopskrifter og tante Odas gebis.
5 farer ved at give en Gave der Gavner:
– Den kan opfattes som en projektering af egne moralske meninger.
– Modtageren kan opfatte det som en kritik: ”Synes du, jeg trænger til at give noget?”
– Julen er en byttehandel, så modtageren kan tage det som et aftalebrud.
– Modtageren kan blive skuffet; den ønskede kjole blev byttet ud med et gavekort – til en anden.
– Resten af familiemedlemmer bliver flove over deres materielle gaver.
Artiklen er oprindeligt bragt i bladet “IBIS-fokus”, nr. 126, november 2010. Se også www.ibis.dk
