Coronavidnesbyrd
Corona påvirker alle mennesker på denne klode. I denne serie lader Globalnyt folk fra hele verden komme til orde. Målet er at give almindelige mennesker mulighed for at dele historier, oplevelser og følelser, som tørre tal og statistik over antal smittede aldrig kan viderebringe.
Bidragene kan læses uafhængigt af hinanden – find dem alle her.
Coronapandemien har gennemsyret næsten alle lande i verden, og Namibia er ingen undtagelse. Lørdag den 14. marts 2020 annoncerede sundhedsministeren den uvelkomne nyhed om, at pandemien nu også er her. Det medførte en kæde af drastiske forholdsregler, som i høj grad har forstyrret samfundet.
for at forhindre spredning af sygdommen.
I praksis har det dog været vanskeligt at gennemføre nedlukningen på grund af boligforholdene og socioøkonomiske og strukturelle udfordringer i vores samfund.
sprog. Medierne har spillet en stor rolle i at få informeret og oplyst befolkningen om farerne og retningslinjerne på de mange sprog.nok har hørt om Covid-19, men ofte ikke ved noget om dens oprindelse eller dens frygtelige sundhedsmæssige påvirkninger.
Mange tror også på myten om, at sorte mennesker på en eller anden måde er immune over for virusset, hvilket vi ihærdigt forsøger at imødegå ved hjælp af brochurer, videoannoncer og så videre.
ens alvor, så de tilpasser deres opførsel efter den.
De primære fortalere for nedlukning af samfundet er de privilegerede, der for det meste bor i forstæderne. De overholder behørigt retningslinjerne, fordi deres boligforhold er bedre, og fordi de har de økonomiske midler til at købe passende mængder mad og andre forsyninger, så de kan klare sig gennem krisen.
er blevet afskåret fra deres arbejde, fordi mange ikke-væsentlige arbejdspladser er blevet lukket ned. Det er trist at bemærke, at krisen også har ført til lukning af den uformelle sektor, hvor de fattige for eksempel sælger frugt, grøntsager og kapana (grillet kød, red.) og driver shebeens (uformelle barer, red.). De er afhængige af deres forretninger for at brødføde sig selv og deres familier, og mange af dem trodser nedlukningen af ren og skær menneskelig selvopholdelsesdrift.
Blandt de fattige er der højrøstet harme mod regeringens direktiv.
Vi vil gerne støtte regeringens bestræbelser for at afhjælpe krisen, men vi kommer til at dø af sult, hvis vi ikke gør noget for at brødføde os selv og vores familier,” lyder det fra dem.
risikoen for at pådrage sig sygdommen og de mulige juridiske konsekvenser ved at trodse myndighedernes retningslinjer. Dette er et af de mest udfordrende og omstridte spørgsmål her i landet for tiden.
kun er ganske få elever, som har midlerne til at kunne følge online undervisning.
især blandt dem, der bor i landdistrikterne, er det almindeligt, at der ikke er adgang til betalelige internetforbindelser, wifi-forbindelse, bærbare computere, smartphones eller sågar elektricitet.
adgang til undervisningen?
og både fattige forældre og lokale aktivister lufter deres forargelse på de sociale medier.
det spørgsmål, som giver vores regering flest søvnløse nætter for tiden. Vi venter spændt på nye udmeldinger, men som det ser ud nu, har regeringen besluttet at e-læring er den bedste måde at fortsætte undervisningen på.
Der er pr. 24. april 16 bekræftede tilfælde af Covid-19 i Namibia, hvoraf tre er blevet raske igen. Situationen er altså stadig til at håndtere og langt fra at være kritisk.
NAMCASA.
Oversat fra engelsk af Laurits Holdt.