Nekrolog: Det er ikke nok at nå ud til folk, det er vigtigere at nå ind til dem

donkey-cart-on-the-road-in-botswana_lynn
Jørgen Andersen var generalsekretær for MS, indtil han i 1978 blev udstationeret som landechef i Botswana. Det var i hans generalsekretærperiode, at MS blev en rigtig medlemsorganisation. Han blev selv medlem nummer ét.
Foto: Lynn Greyling/Public domain
Ane Nordentoft

20. august 2020

Mellemfolkeligt Samvirke vil altid være unik i dansk ulandssamarbejdes historie, fordi MS fra starten anså oplysningsarbejdet for lige så vigtigt som bistanden. Det var ikke oplysning forstået som kampagner med det primære formål at indsamle penge. Det var oplysning, der havde som formål at gøre Danmarks befolkning klogere på verden.

Kjeld Juel beskriver i sin bog ‘Mod nye grænser’, der handler om MS’s første 20 år, hvordan det netop var det folkeoplysende arbejde, der i efterkrigstidens Europa adskilte MS fra andre hjælpeorganisationer.

Der var en første epoke i det arbejde. Det påvirkede opinionen og den politiske verden og resulterede blandt andet i, at Danmark i begyndelsen af 1960’erne både havde fået en lov om statslig udviklingsbistand og en lov om Dansk Ungdoms U-landsarbejde, som MS fik ansvar for at føre ud i livet.

Nu startede en ny epoke for MS, og Jørgen Andersen, der netop er død 92 år gammel, var en af kæmperne i denne periode.

En rigtig medlemsorganisation
Som læreruddannet blev han ansat i Mellemfolkeligt Samvirke i 1961 som rejsesekretær og foredragsholder. Meget hurtigt blev han leder af oplysningsafdelingen og en central krumtap i en oplysningsindsats, der i årtier både leverede grundbøger til det danske skolesystem, og debatbøger til det folkelige u-landsarbejde. Det var en stribe af markante bøger, men det var også film og udstillinger, blade og magasiner. Det var et arbejde, der i disse år prægede næsten alle former for dansk undervisning og viden om verden udenfor den øst-vest-akse, som var mediernes primære udenrigsfokus.

Selv skrev Jørgen Andersen i 1960’erne bogen ‘Frihed for sult’, der kom i en stribe oplag og endte med at udkomme i mere end 100.000 eksemplarer.

Jørgen Andersen var i høj grad med til at opbygge Mellemfolkeligt Samvirkes bibliotek, der blev et specialbibliotek, som landets øvrige biblioteker kunne trække på. Det blev senere suppleret af en samling på mere end 5.000 bind om etniske minoriteter. Den første bølge af etniske indvandrere fra blandt andet Tyrkiet og Jugoslavien førte også til etableringen af ‘Fremmedarbejderbladet’. Og MS var meget aktiv i kampen mod apartheid.

Det var bredt men alligevel handlingsorienteret og fokuseret, og det officielle Danmark værdsatte indsatsen. MS fik efterhånden både offentlig støtte via bistandsmidler, fra undervisningsministeriet og fra integrationsmidler. Der var dem, der mente, at afhængigheden af staten blev for stor. Men der blev skabt en platform for et stærkt, uafhængigt og prisbilligt oplysningsmateriale produceret af danske og internationale eksperter. Og det prægede Danmarks verdensopfattelse.

(Det holdt indtil Anders Fogh Rasmussens regering, men det er en anden historie).

Efter mere end et tiår som leder af oplysningsarbejdet blev Jørgen Andersen i 1973 generalsekretær, og var det indtil han i 1978 blev udstationeret som landechef i Botswana. Det var i hans generalsekretærperiode, MS blev en rigtig medlemsorganisation, og Jørgen Andersen blev medlem nummer 1.

Oplysningsmennesket
Mens Jørgen Andersen oplevede udfordringer i sin tid som generalsekretær (MS har aldrig været så let at lede), var hans evner som folkeoplyser helt uomtvistelige og nogle vil sige uovertrufne. Han er citeret for at have sagt, at ”Det vanskelige ved folkeoplysning ikke er at nå ud til folk. Det er at nå ind til folk”. Er man i stand til at nå ind til eller i folk, er man med til at ændre samfundet og samfundets syn på verden. Og det gjorde MS.

Jørgen Andersen stod på mål, også når det blev svært. En god historie handler om, at MS-magasinet Kontakt havde dokumenteret, at statsstøtte til dansk sukkerproduktion skadede fattige lande og deres mulighed for at udvikle rentabel sukkerproduktion. Direktøren for De Danske Sukkerfabrikker ringede og truede med at jævne MS med jorden. Men kritikken blev stående og blev i øvrigt gentaget i årelange påvisninger af, hvordan dansk og europæisk landbrugsstøtte har været med til at hindre udviklingen af landbrug i fattige lande.

Det er fint og præcist, at dødsannoncen for Jørgen Andersen netop starter med at fortælle, at det er ”oplysningsmennesket” Jørgen Andersen, der nu er død. Og det er altså også MS-medlem nummer 1.