NGO til Friis Bach: Vi bør også styrke de kollektive rettigheder

Forfatter billede

Erfaringer viser, at traditionelle kulturer bliver lokket til at sælge deres jord billigt og ender i social armod ved et opgør med kollektive jordrettigheder, som Danmark ellers tidligere har støttet som en fundamental rettighed for oprindelige folk, skriver IWGIA i et brev til udviklingsministeren. Læs brevet her.

IWGIA (International Working Group for Indigenous Affairs) er en international, ikke-statslig organisation, der støtter oprindelige folks menneskerettigheder, selvbestemmelse, ret til territorier, kontrol med land og ressourcer, kulturelle integritet og ret til udvikling. Dette brev er stillet til rådighed for U-landsnyt.dk af organisationen.

Kære Christian Friis Bach,

International Work Group for Indigenous Affairs (IWGIA) henvender sig hermed til dig i forbindelse med en artikel bragt i Politiken den 9. juli 2013 med titlen ”Friis Bach går til kamp mod Afrikas høvdinge”.

Jordrettigheder

I interviewet slår du til lyd for, at ejendomsret til jord er en forudsætning for udvikling. IWGIA er helt enig i, at jordrettigheder er fundamentale – både set i relation til fattigdomsbekæmpelse og som et fundamentalt menneskerettighedsprincip.

Vi mener imidlertid, at det er vigtigt både at promovere individuelle og kollektive jordrettigheder – alt afhængig af den givne kontekst, og de målgrupper, hvis livsgrundlag, udvikling og fundamentale rettigheder, man ønsker at støtte.

For oprindelige folk – i Afrika såvel som i resten af verden – er kollektive rettigheder til deres traditionelle landområder et af de vigtigste grundelementer for sikring af deres livsgrundlag, kulturelle identitet og fremtidige overlevelse som folk.

Dette er bla. reflekteret i FN Erklæringen om Oprindelige Folks Rettigheder (artikel 26), som Danmark har været -og fortsat er -en vigtig og anerkendt international bannerfører for.

Mange oprindelige folk er helt afhængige af kollektiv brug af og ret til deres jord for at kunne opretholde deres unikke livsformer og kulturer samt herigennem bidrage til bevaring af verdens mangfoldighed.

Dette gælder f.eks pastoralister i Afrika, som har brug for store kollektivt udnyttede jordområder til græsning af deres dyr.

Det er helt korrekt, at disse pastoralister har brug for formaliserede jordrettigheder, som kan sikre dem mod at blive frarøvet deres jord (af politikere og andre magtfulde individer, myndigheder, private firmaer osv). Men det er først og fremmest kollektive jordskøder, de har brug for.

Individuelt ejerskab til jord har i mange tilfælde vist sig at være fatalt for pastoralister. Dette er f.eks tilfældet i Kenya, hvor opdeling af Masaiernes kollektive græsningsarealer i individuelle lodder har ført til, at store dele af Masaierne har mistet deres jord (som de blev lokket til at sælge for meget lave priser og hvor pengene hurtigt blev spenderet på den lokale bar eller andet), og som nu lever i stor fattigdom og hvad deraf følger af tab af selvværd og selvrespekt, alkoholisme, selvmord, opløste familier, børn som må forlade skolen i utide etc.

Som du selv er citeret for i Udvikling fra juni/juli i år, er: ”Retten til jord afgørende for både fattige landmænd og oprindelige folks livsgrundlag i fattige lande.

Derfor arbejder Danmark for, at deres ret til jord anerkendes og respekteres. Det har Danmark gjort i Bolivia, og det gør vi i lande som Tanzania, Mozambique og Niger”. IWGIA værdsætter, at Danmark fortsat arbejder for anerkendelse af og respekt for
oprindelige folks jordrettigheder, som jo i høj grad drejer sig om jordrettigheder på kollektiv basis.

Vi forstår i den forbindelse ikke, hvorfor du i interviewet i Politiken den 9. juli taler så kraftigt imod kollektiv ejendomsret til jord.

Kollektiv ejendomsret til jord er et fundamentalt grundprincip for oprindelige folks rettigheder og et grundlæggende krav fra verdens oprindelige folk, som er anerkendt af det internationale samfund.

Vigtigheden af respekten for oprindelige folks kollektive jordrettigheder er også klart reflekteret i anbefalinger udfærdiget af flere FN-traktatorganer og UPR. Særligt FN-organer, som beskæftiger sig med oprindelige folks rettigheder (Specialrapportøren for Oprindelige Folks Rettigheder, Permanente Forum for Oprindelige Folk, Ekspertmekanismen for Oprindelige Folks Rettigheder), har gentagne gange argumenteret stærkt for, at netop denne rettighed er grundlaget for oprindelige folks evne til at overleve som folk og til at udvikle deres enestående kulturer.

Uden denne rettighed vil oprindelige folk ikke være i stand til at bevare og udvikle deres institutioner og produktionsmåder.

På denne baggrund håber vi, at Danmark fortsat vil promovere kollektive jordrettigheder som en vigtig integreret del af Danmarks vigtige støtte til oprindelige folks rettigheder.

Fødevaresikkerhed

Med hensyn til at stimulere fødevareproduktion vil vi godt fremhæve, at det er vigtigt ikke kun at fokusere på produktion af afgrøder, men også at støtte op om den meget omfattende produktion af mælk, kød etc., som Afrikas mange millioner pastoralister står for.

Pastoralisterne udnytter store dele af Afrikas jordområder (ofte meget tørre områder hvor afgrødeproduktion er vanskellig), de bidrager med mellem 10-40% af nationalproduktet i de lande, de lever i, og den pastorale produktion beskæftiger en betydelig del af arbejdsstyrken i mange afrikanske lande.

Pastoralisme har et stort potentiale for at bidrage til fødevaresikkerhed, fattigdomsreduktion og bæredygtig udvikling.

Dette er anerkendt af den Afrikanske Union (AU), som har udviklet et meget progressivt politikpapir på området (”Policy Framework for Pastoralism in Africa: Securing, Protecting and Improving the Lives, Livelihoods and Rights of Pastoralist Communities”.October 2010).

Desværre er der i mange afrikanske stater en manglende anerkendelse af pastoralismens betydning, og nationale lovgivninger tenderer mod at undergrave denne sektor snarere end at understøtte og udvikle den. IWGIA vil gerne opfordre til, at Danmark -som led i vores støtte til øget fødevaresikkerhed i Afrika -inkluderer støtte til pastoral produktion.

Dette aspekt er helt fraværende i for eksempel den strategiske ramme for naturressourcer, energi og klima og for vækst og beskæftigelse.

Promovering af storstilet agribusiness i Afrika baseret på udenlandske investeringer og privat ejendomsret til jord kan udgøre en alvorlig trussel mod pastoralister og andre lokale producenter, som lever i de områder, der er mål for agribusiness investeringer.

Der er flere eksempler på, at etablering af agribusiness (ofte beregnet på produktion af eksportafgrøder til Asien eller Mellemøsten) foretages på pastoralisters traditionelle jordområder, og at pastoralisterne som en konsekvens heraf tvangsforflyttes, udsættes for alvorlige menneskerettighedsovergreb og drives ud i fattigdom.

Dette er for eksempel sket mange steder i Etiopien, og der er risiko for, at det samme er ved at ske i Tanzania i forbindelse med etableringen af SAGCOT korridoren (”Southern Agricultural Growth Corridor of Tanzania”).

SAGCOT korridoren har til formål at transformere millioner af hektar land til stordrifts industriel landbrugsproduktion, som skal drives af private investeringer – herunder store multinationale firmaer.

Det er sandsynligt, at fokus vil blive på eksportafgrøder, og at disse afgrøder vil blive målrettet det internationale marked snarere end sikring af fødevareforsyning i Tanzania.

I PR materiale beskrives jordområderne omfattet af SAGCOT korridoren som ”tomme” eller ”underudnyttede”. Dette er dog langt fra tilfældet, da jorden allerede udnyttes af lokale landmænd og pastoralister og udgør deres overlevelsesgrundlag.

Med den fremherskende korruption og dårlige regeringsførelse i Tanzania frygtes det, at SAGCOT vil føre til omfattende land grabbing. Dette er måske, hvad vi allerede nu er vidner til i Kilombero og Ulanga, hvor der for nylig har været omfattende tvangsforflytninger af pastoralister.

Snarere end at styrke lokal fødevaresikkerhed, er der risiko for, at projekter som SAGCOT vil medvirke til, at private (ofte udenlandske) firmaer overtager lokalbefolkningens jord, at der vil opstå jordkonflikter og menneskerettighedskrænkelser, og at lokal fødevaresikkerhed vil blive truet.

IWGIA er en stor tilhænger af den menneskerettighedsbaserede tilgang, som den danske udviklingspolitik hviler på, og som også er grundstenen i IWGIA’s arbejde.

IWGIA er fuldstændig enig i, at sikring af fundamentale menneskerettigheder – inklusive jordrettigheder -er en betingelse for forbedring af levevilkårene for verdens fattigste, men vi er meget uenige i og bekymrede over dine stærke forbehold over for kollektive jordrettigheder.

I tråd med den menneskerettighedsbaserede tilgang vil vi godt opfordre til, at det fundamentale menneskerettighedsprincip om ”Free, Prior and Informed Consent (FPIC)” bliver et omdrejningspunkt, hvorved det er de fattige og marginaliserede selv, som har retten til at definere, hvad de ønsker, og hvad god udvikling er for dem.

Dette er i fuld overensstemmelse med oprindelige folks ret til selvbestemmelse, som er anerkendt i artikel 3 i FN-Erklæringen for Oprindelige Folks Rettigheder.

IWGIA håber på din opmærksomhed omkring vigtigheden af kollektive jordrettigheder for oprindelige folk.

Yderligere håber vi, at Danmark fortsat vil være bannerfører for en menneskerettighedsbaseret tilgang til udvikling, og at den danske udviklingsbistand fortsat vil være i front, når det gælder den praktiske implementering af oprindelige folks rettigheder -herunder deres kollektive jordrettigheder.

Med venlig hilsen

Lola García-Alix
Direktør

Marianne Wiben Jensen
Koordinator for Afrika-programmet

Læs mere om IWGIA her: www.iwgia.org

IWGIA Briefing Note om pastoralisme: http://www.iwgia.org/publications/search-pubs?publication_id=599